Professor: Vacciner kan redde verden – men kun, hvis vi bruger dem rigtigt
Visse vacciner ser ud til at gavne meget mere end troet. Professor kalder dem et »vidundermiddel«. Andre vacciner kan ifølge dansk forskning gemme på mørke hemmeligheder.
Vacciner, effekt, bivirkninger, uspecifikke effekter, forskning

Vi mangler meget viden om verdens vacciner og alle deres effekter, mener professor fra Syddansk Universitet. (Foto: Shutterstock)

Vacciner har allerede reddet mange millioner af mennesker fra at dø. Hvis du vil have syn for sagen, så klik over i artiklen 'Se, hvilken gavn vacciner har gjort indtil videre'.

Taler du med forskere, vil de over en bred kam lovprise vacciner og deres lange, succesrige historie og fortælle, at de næste store sygdomme, der står over for udryddelse, forhåbentlig er massedræberne tuberkulose, malaria og HIV.

Så langt er de fleste nemlig enige.

Men vandene deler sig, når snakken falder på, om visse vacciner kan endnu mere end kurere de sygdomme, de er udviklet til at bekæmpe.

Her bliver du sat grundigt ind i overvejelserne.

Historien kort
  • En gruppe forskere ved Bandim Health Project – med Christine Stabell Benn og Peter Aaby i spidsen – har lavet over 300 studier, primært i fattige lande.
  • Studierne finder sammenfald mellem vacciner og sygdomme, indlæggelser eller dødsfald, som intet har at gøre med de sygdomme, vaccinerne er udviklet imod; uspecifikke effekter.
  • Sammenfaldene mellem en række vacciner og uspecifikke effekter er ifølge Bandim-forskerne så udtalte og konsekvente, at de antyder en direkte sammenhæng.
  • Andre forskere og WHO er mere tilbageholdne og vil se tydeligere beviser og stærkere studier, før de er overbevist.

»Mere kraftfulde end troet«

Professor Christine Stabell Benn fra Syddansk Universitet leder en dansk-guineansk forskningsstation i Guinea-Bissau kaldet Bandim Health Project.

Hun er én af verdens førende forskere i og fortalere for, at visse vacciner har et kæmpe, uudnyttet potentiale: »De er meget mere kraftfulde virkemidler, end vi hidtil har troet,« mener hun.

Hun nævner fire eksempler på ekstra kraftfulde vacciner: Mod tuberkulose, polio, kopper og mæslinger/fåresyge/røde hunde (MFR).

Fire vacciner med ekstra effekter

Hver af de fire vacciner bærer deres egen fantastiske historie med sig, siger Christine Stabell Benn:

  • Da Calmette-vaccinen (også kaldet BCG) mod tuberkulose bliver indført i 1920’erne, daler den generelle dødelighed – folk lever længere. I dag har flere studier peget på, at den også beskytter mod blodforgiftninger og luftvejsinfektioner. Dyrestudier antyder, at tuberkulosevacciner desuden beskytter mod malaria.
  • Da mæslingevaccinen bliver indført i ulande i 1970’erne og 80’erne, falder dødeligheden til noget nær det halve - »og mæslinger var altså ikke årsag til 50 procent af alle dødsfald,« bemærker Christine Stabell Benn.
    I Danmark bliver MFR-vaccinen indført i 1987. Den ser ud til ikke bare at bremse udbredelsen af de tre sygdomme, men også sænke risikoen for alvorlige infektioner i børn.
  • Poliovaccinen, der blev givet på en sukkerknald i Danmark fra 1960’erne og frem til 2002, ser ud til også at beskytte mod mellemørebetændelse (se studie) og indlæggelse på grund af luftvejsinfektioner (se studie).
  • Da koppevaccinen bliver indført i 1800-tallet, indløber ifølge Christine Stabell Benn et væld af observationer af, at eksem og andre sygdomme forsvinder.
    Koppevaccinen blev udfaset i Danmark i 1980, men den har tilsyneladende siden da beskyttet den nu ældre del af befolkningen mod infektionssygdomme, som man får gennem blandt andet luft og sex.

»Vi kan se i alle vores studier, at koppevaccinen kan noget helt eventyrligt. Den er faktisk den bedste vaccine mod HIV, vi nogensinde har haft, og det er formentlig dårligt for sundheden, at vi holder op med at give den,« siger Christine Stabell Benn.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden. 

Du kan få og give gode råd, debattere og være med i overvejelser om artikler i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Meget bred beskyttelse

Malet med den meget brede pensel dækker succeshistorierne over, at de fire vacciner ser ud til at sænke risikoen for at blive ramt af sygdomme – som vel at mærke intet har at gøre med den sygdom, folk er blevet vaccineret mod – med op mod 30 procent.

Effekterne kan endda være endnu større for danskere, som er vaccineret mod BÅDE kopper og tuberkulose.

De har vist sig at have 40 procent lavere dødelighed på grund af eksempelvis hjerte-kar-sygdomme, neurologiske sygdomme og infektionssygdomme end ikke-vaccinerede.

»Vaccinerne beskytter altså mod andre sygdomme, end de er udviklet mod. Men ingen har målt systematisk på det før os,« siger Christine Stabell Benn.

Gør levende vacciner immunforsvaret stærkere?

De fire vacciner er såkaldte levende vacciner. Levende vacciner er en tæmmet version af sygdommen, som man sprøjter ind i kroppen for at vække kroppens eget immunforsvar.

Levende og døde vacciner

Vacciner kan enten være levende eller døde.

Levende vacciner består af en levende, svækket version af den sygdomsfremkaldende organisme – virus eller bakterie – man vil beskytte imod. Når den sprøjtes ind i kroppen, danner immunforsvaret antistoffer. Som regel er en enkelt vaccination nok til at beskytte hele livet.

En anden stor gruppe af vacciner er ikke-levende vacciner – også kaldet døde, inaktiverede eller dræbte vacciner. De består af død sygdom, for eksempel kighoste og hepatitis. Døde organismer bliver suppleret af hjælpestoffer, så kroppen danner antistoffer.

Døde vacciner er ikke så gode til at stimulere immunsystemet som levende. Derfor skal de gives 3-4 gange for at opnå beskyttelse.

Levende vacciner ser ifølge Christine Stabell Benn ud til at gøre vores immunsystem stærkere i kampen mod mange andre sygdomme og infektioner.

Christine Stabell Benn henviser med begejstring til et studie fra 2018, hvor unge hollændere efter lodtrækning fik enten BCG-vaccine mod tuberkulose eller saltvand uden virkning.

Fire uger derefter blev alle deltagerne udfordret med gul feber-virus, som intet har med tuberkulose at gøre.

Studiet afslører, at de vaccinerede nogle uger senere har væsentligt mindre virus fra gul feber i blodet, end kontrolgruppen der fik saltvand.

»Det er et første bevis på, at en levende vaccine ændrer immunsystemets adfærd, når det møder en helt urelateret sygdomsorganisme bagefter,« siger Stabell Benn.

»Vi står over for et muligt paradigmeskifte. En omskrivning af lærebogskapitlet om vacciner. Det burde ikke kunne ske, hvis alle vores klassiske teorier om, hvordan vacciner virker, var korrekte,« bemærker hun.

Deltag i debatten om vacciner - og andre mulige måder at redde verden på - i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden.

Meld dig ind i den åbne gruppe i dag!

Fungerer vores immunforsvar anderledes end troet?

De klassiske teorier tager udgangspunkt i, at kroppen har to typer immunforsvar:

  1. Et medfødt, som så at sige har sine standardvåben (for eksempel dræberceller), som det bruger mod alle kendte trusler udefra.
  2. Et omstilleligt, som udvikler et nyt våben (for eksempel ved hjælp af T- og B-celler), når det møder en ukendt trussel. Det nye våben bliver derefter brugt, så snart kroppen støder på truslen igen, og holder på den måde personen rask.

Forskere har over en bred kam ment, at vacciner virker ved kun at træne det omstillelige, også kaldet det adaptive, immunforsvar.

Nyere forskning som det hollandske studie tyder på, at vacciner gør mere end det. De træner tilsyneladende også det medfødte, kaldet det innate, immunforsvar.

»Hvis vi udnytter effekterne, kan vi redde verden«

Her er vi inde ved kernen af Christine Stabell Benn og hendes kollegers hypotese om, hvorfor levende vacciner beskytter bredere, end vi troede:

De levende vacciner udbygger så at sige det medfødte immunforsvars standardvåben-arsenal, så det er langt bedre rustet til kamp mod alle slags sygdomsorganismer, der angriber kroppen.

Hypotesen fik for nylig opbakning af et review – et overblik over hidtidig forskning – af bredere effekter af tuberkulosevaccinen. 

Hvis hypotesen viser sig at holde vand, kan levende vacciner altså hjælpe på mange flere fronter, end vi hidtil har troet.

»Det glade budskab er, at ja, vi kan redde verden, hvis vi forstår at bruge de her effekter,« siger Christine Stabell Benn.

Beskytter poliovaccine mod influenza?

I 1960ernes og 1970ernes Sovjet fik 152.000 arbejdere på en fabrik en levende vaccine i familie med poliovaccine. 67.000 arbejdere fik ingen vaccine. Forekomsten af influenza viste sig at blive halveret i gruppen af vaccinerede.

Christine Stabell Benn har et forsøg på tegneblokken, hvor tuberkulose-vaccinen skal gives inden en influenzasæson for at se, om den har en beskyttende effekt mod influenza.

Budskabet er dog kontroversielt.

Tavs WHO savner dokumentation

WHO har ganske vist konkluderet i en stor gennemgang af især Bandim-projektets omfattende forskning, at levende vacciner ser ud til at mindske dødelighed ud over, hvad man kan forvente.

Men WHO vil gerne have flere og mere solide studier – og Verdenssundhedsorganisationen vil slet ikke kommentere Christine Stabell Benns forskning over for Videnskab.dk.

Samme mur af tavshed har professoren selv oplevet flere gange, når hun har forsøgt at indgå i dialog med WHO.

Mens WHO ikke vil kommentere Bandim-projektets forskning, vil Allan Randrup Thomsen gerne. Han forsker i vacciner som professor ved Københavns Universitet.

Allan Randrup Thomsen kalder Bandim-forskningen »fantastisk spændende« og »innovativ«, og han er imponeret af, at mange af studierne ser ud til at pege i samme retning.

På den anden side kan han sagtens forstå, hvorfor WHO tøver med at tage forskernes pointer til sig.

»Spørgsmålet er, om dokumentationen er tilstrækkelig stærk til at overbevise WHO om, at de har en sag. Det har ikke været tilfældet hidtil,« siger Allan Randrup Thomsen, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Hvad viser forskningen egentlig?

Allan Randrup Thomsen hæfter sig ved forbehold for konklusionerne i arbejdet fra Christine Stabell Benns gruppe:

1) Hvor stor er de afledte, ikke-specifikke effekter af levende vacciner egentlig?

Tallene i studierne, statistikkerne, er nemlig ikke altid så overbevisende, at man helt kan afvise, at forskernes fund er resultater af tilfælde, mener Allan Randrup Thomsen.

Han henviser til et studie fra Holland, som konkluderer, at det kan spille ind på opgørelserne, at vaccinerede børn i forvejen er sunde og får mange andre vaccinationer – og derfor måske bliver mindre syge end andre, uanset om de får en specifik vaccine eller ej. Studiet viser, at der nogle gange kan være andre faktorer på spil end afledte effekter af de fire levende vacciner.

2) Den solide biologiske forklaring mangler. 

Vi mangler stadig et svar på, hvad levende vacciner helt præcis gør ved menneskekroppen.

At levende vacciner aktiverer det medfødte immunforsvar kan være en forklaring, »men den strider stadig mod al konventionel, immunologisk tænkning,« konstaterer Allan Randrup Thomsen.

»Samtidig taler forskerne gerne om deres positive fund, men ikke så meget om de negative fund, som de ellers også publicerer om.«

»Det gør, at jeg – og formodentlig også andre – kan blive nervøse for, i hvor høj grad effekten er så tydelig, som den udlægges,« siger Allan Randrup Thomsen, som selv forsker i, hvordan immunforsvaret bekæmper virus.

Professor: Andre forhold kan spille ind

Lars Jørgen Østergaard fra Aarhus Universitet ligger på linje med Allan Randrup Thomsen i sin vurdering af Bandim-gruppens arbejde.

»Det er et sindssygt vigtigt område. Arbejdet er rigtig, rigtig flot, og hvis det bliver grebet rigtigt an, kan det være epokegørende og have rigtigt store konsekvenser på internationalt niveau,« siger Lars Jørgen Østergaard – og spæder til med sine forbehold:

»Jeg mener stadig, at vi befinder os på hypotese-niveau i forhold til direkte årsagssammenhæng.«

»Vi kan ikke afvise, at forhold som samspillet med ernæring, klima eller andre aspekter hos enten den vaccinerede person eller omgivelserne kan spille ind,« mener Lars Jørgen Østergaard, klinisk lærestolsprofessor på Institut for Klinisk Medicin – Infektionssygdomme ved Aarhus Universitet.

Han mener ligesom Allan Randrup Thomsen, at det er centralt at få kortlagt, hvad der præcist sker i kroppen, hvis forskernes hypotese er korrekt.

Argumenter for effekter knyttet til vacciner

Christine Stabell Benn påpeger, at man kun finder tydelige positive uspecifikke effekter af levende vacciner og ikke af andre – tværtimod.

Samt at de positive effekter viser sig på visse typer sygdomme, for eksempel lungebetændelser, men ikke på andre, for eksempel maveinfektioner.

»Derfor er det usandsynligt, at de observerede positive effekter kan forklares med, at det er de sundeste børn, der vaccineres. Hvis det var tilfældet, ville man se de samme positive effekter for alle vacciner og for alle kategorier af sygdomme,« siger Christine Stabell Benn.

Åbner ikke-levende vacciner kroppen for sygdomme?

Forskellige bud på en bagvedliggende mekanisme begynder så småt at poppe op, men det er vigtigt at komme tættere på en afklaring i en vis fart.

Forskningen fra Bandim Health Project antyder ikke blot, at de levende vacciner har positive afledte effekter.

En række studier fra gruppen peger på, at flere ikke-levende vacciner ganske vist forhindrer sygdomme, de er udviklet mod, men samtidig gør de vaccinerede mere sårbare for andre sygdomme eller infektioner, som i nogle tilfælde slår ihjel.

Studierne er offentliggjort i nogle af verdens fineste tidsskrifter som BMJ og The Lancet og har løbende affødt kommentarer og debatter i internationale tidsskrifter.

To eksempler:

  1. Tilbage i 2000 dokumenterede Bandim-forskerne, at en ikke-levende vaccine – DTP-vaccinen mod difteri, stivkrampe og kighoste – hvert år slår mange tusinde små piger ihjel, fordi den fordobler dødelighed blandt piger. Fundet er siden blevet bekræftet i en række andre studier

I sin store gennemgang af vacciners afledte effekter nåede WHO i 2016 til samme resultat: DTP-vaccinen er forbundet med øget dødelighed.

Alligevel bliver DTP stadig givet til små børn i Afrika.

  1. I 2016 råbte Bandim-forskerne højt om, at en ny ikke-levende vaccine mod malaria kaldet RTS,S ganske vist ser ud til at beskytte mange mennesker mod malaria – men til gengæld lader den også til at øge dødeligheden generelt med 24 procent.

»Det skal den jo ikke gøre. Det er noget værre rod,« konstaterer Stabell Benn.

Forudså høj pigedødelighed efter malariavaccination

Når man zoomer ind på RTS,S-tallene – som Benn-gruppen valgte at gøre – afslører de to gange højere dødelighed for piger, mens drenge ikke ser ud til at blive berørt af malaria-vaccinen.

Det er et mønster, der til forveksling ligner det, forskerne har afdækket ved DTP-vaccinen og ved andre ikke-levende vacciner.

»Det var helt vildt, at vi faktisk kunne forudsige denne negative effekt i piger, alene på basis af vores viden om, at malariavaccinen er en ikke-levende vaccine. Det gør mig meget sikker på, at vi er på det rette spor, når vi kan lave den slags forudsigelser, og de så holder vand,« bemærker Stabell Benn.

WHO holder alligevel fast i at udrulle malaria-vaccinen, i første omgang i et forsøg blandt 720.000 afrikanske børn.

(Læs WHO’s grundlag for at gå videre med vaccinen og WHO's status på malaria-vaccinen.)

Ikke-levende vacciner skader i Afrika

Forskerne fra Bandim Health Project har alt i alt undersøgt seks ikke-levende vacciner. Alle ser ud til at have overraskende negative, uspecifikke effekter, specielt for piger.

»I de her tilfælde redder vi jo ikke verden, men laver ulykker. Skal vi redde verden, skal vi vide, hvad vi gør. Jeg er læge af baggrund, og min fornemmeste pligt er ikke at gøre skade,« siger Christine Stabell Benn og tilføjer:

»Det er nødvendigt, at vi træder et skridt tilbage og ser på, hvordan vacciner mere generelt kan modellere immunsystemet positivt eller negativt, før vi smider dem bredt ud i befolkninger.«.

Professor er FOR vacciner

Opråbet om at se på alle effekter af vacciner skal ikke ses som et udtryk for, at Christine Stabell Benn er imod vacciner.

Læs mere i boksen under artiklen.

Effekter fandtes ikke i Danmark

Lars Jørgen Østergaard fra Aarhus Universitet understreger, at han stadig mener, at der mangler god evidens for, at vacciner har gode eller dårlige uspecifikke effekter.

Han gør opmærksom på, at de fleste studier er lavet på børn i Afrika, der lever under andre forhold end danske børn; forhold, som kan spille ind på resultaterne.

I et stort studie fandt forskerne fra Bandim-gruppen for eksempel, at Calmette-vaccinen mod tuberkulose ikke ser ud til at påvirke indlæggelser og sygdomme i danske børn.

Det havde de ellers forventet ud fra studier i Afrika, som du kan læse i denne artikel på Videnskab.dk.  

Forskellige vacciner til forskellige mennesker?

Når det er sagt, ville det ikke overraske Lars Jørgen Østergaard, hvis Bandim-forskerne har ret i, at vacciner kan have vidt forskellige effekter på forskellige mennesker.

»Man har indtil nu tænkt vacciner som ’one size fits all’. Man har givet det samme til alle og regnet med, at det nok ville have samme effekt og ikke overvejet, om visse vacciner egner sig bedre til nogle og mindre til andre.«

»Men vi ved jo godt, at der er forskel på immunforsvaret hos for eksempel mænd og kvinder, børn og voksne og gamle. Ud fra den betragtning er ’one size fits all’ nok en gammeldags måde at angribe hele vaccineteorien på,« siger Lars Jørgen Østergaard.

Testes nye vacciner for snævert?

Selvom WHO’s egen gennemgang for nogle år siden viste forskellige effekter af levende og ikke-levende vacciner, og selvom WHO har anbefalet mere forskning, er der endnu ikke kommet initiativer fra Verdenssundhedsorganisationen.

Christine Stabell Benn frygter, at WHO bevæger sig ud ad en tangent, som kan have store omkostninger, hvad enten man måler i penge eller menneskeliv – blandt andet, fordi man ikke måler bredt på, hvordan en ny vaccine påvirker kroppen, men kun ser på mængden af blodets antistoffer mod den enkelte sygdom.

»Vi kan bruge meget tid og energi på at udvikle enkeltvacciner mod enkeltproblemer, og der er meget stor industriel interesse for at gøre det.«

»Men det er en meget dyr strategi, og vi kender meget lidt til konsekvenserne af at måle på faktorer, som ligger længere og længere væk fra virkeligheden. Det kan blive rigtig farligt,« lyder det fra Christine Stabell Benn.

Rækkefølge af vacciner kan være afgørende

Mange mennesker får gennem deres opvækst et sammensurium af levende og ikke-levende vacciner.

Bandim-gruppens forskning antyder, at det er den sidste vaccine i rækken, som afgør, hvor godt kroppen er rustet til fremtidige trusler. »Det gælder om at have en ’live vaccine last’-politik,« mener Christine Stabell Benn.

Beregninger antyder, at hvis WHO tog hensyn til Bandim-gruppens konklusioner, kunne det betyde, at 1,1 million børn kunne redde livet hvert år. 

Svært at ændre vaccineprogrammer

Problemet er nemlig, at når først en vaccine er blevet anbefalet af WHO, er det af mange årsager en langsom og tung proces at justere eller trække den tilbage igen, uanset at den måske har alvorlige uspecifikke effekter.

Som Allan Randrup Thomsen siger: »Store vaccinationsprogrammer til befolkninger har en meget stor konservatisme i sig. Har man først sat noget i gang, er det svært at lave om.«

»Måske WHO ville tage mere hensyn til forskningen, hvis man først skulle designe vaccinationsprogrammerne i dag,« tilføjer han.

Ifølge Christine Stabell Benn er det sket en enkelt gang, at WHO har trukket en vaccine tilbage: Da blandt andre hendes Bandim-gruppe tilbage i 1990’erne afslørede, at en ny høj-dosis-mæslingevaccine var forbundet med øget pigedødelighed.

Levende vacciner er på vej væk

Christine Stabell Benns bekymring rækker videre ud, end ’blot’ at ikke-levende vacciner kan være skadelige.

Levende vacciner udfases

Levende vacciner er ved at blive droppet helt, fordi de kan være farlige at have med at gøre.

Som Allan Randrup Thomsen påpeger, er de rester af sygdomme, vi har gemt fra tidligere tider, »og nogle af dem ville formentlig aldrig have fået lov at blive afprøvet i dag, hvis ikke vi havde det erfaringsgrundlag, vi har.«

De levende vacciner er ved at blive lagt i graven. Forsvinder de helt, smider vi måske også de gavnlige, afledte effekter væk – og så bliver folk i alle dele af verden måske mere syge.

»Jeg vil gå så langt som til at sige, at levende vacciner er et vidundermiddel, og uden dem bliver det formentlig sværere at redde verden,« lyder det fra Christine Stabell Benn.

Professoren håber dog, at man med tiden kan afdække, hvordan levende vacciner påvirker vores immunsystem. Lykkes det, kan man måske finde andre måder at holde mennesker raske på end ved at give levende vacciner.

Professor: Husk at vaccinere - men også at have åben debat
Vacciner, tvivl, anti-vaxx, antivaxx, debat, videnskab, forskning

(Foto: Shutterstock)

Christine Stabell Benn understreger, at hendes argumenter mod visse vacciner ikke er de samme som vaccine-modstanderes, internationalt kaldet anti-vaxx’ere.

Professoren mener, at det handler om ikke at være kategorisk for eller imod vacciner, men om at rykke sig et helt nyt sted hen.

»Vaccine-skeptikere overser helt de fantastisk gavnlige effekter, der er af vacciner, og det er supersynd, at de ikke lader deres børn vaccinere med for eksempel MMR-vaccinen, som alt tyder på giver rigtig gavnlig immuntræning.«

»Omvendt vil jeg også sige til dem, der påstår, at alle vacciner er udelukkende gode – og at man er ansvarsløs, hvis man ikke lader sig vaccinere – at man også er ansvarsløs, når man kun undersøger specifikke effekter og ikke de mere generelle effekter af vacciner.«

»Debatten skal hen til et helt tredje sted, for der er så meget om vacciner, som vi ikke ved endnu,« mener Christine Stabell Benn.

Sådan kan vaccineskeptikere være med til at redde verden
Vacciner, anti-vaxx, skeptikere, vaccination, videnskab, antivaxx, forskning

(Illustration: Shutterstock)

I øjeblikket mangler de solide undersøgelser af vacciners afledte effekter, især fordi man i sådan nogle studier skal undersøge en gruppe af mennesker, som får en behandling, med en anden gruppe, som ikke får behandlingen.

Når man ved, at en vaccine kan redde mange menneskeliv, er det uetisk ikke at give vaccinen til en gruppe mennesker.

En undtagelse kan være, hvis vaccine-skeptikere er så meget i tvivl, om de vil lade sig vaccinere, at de er villige til at indgå i lodtrækningsforsøg, hvor tilfældet bestemmer, om de får eller ikke får vaccinen, bemærker forskere.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.