Derfor får kvinder mindre førstehjælp end mænd

Der er forskel på mænd og kvinder. I hvert fald når det kommer til muligheden for at modtage førstehjælp.

Flere studier peger nemlig på, at kvinder modtager mindre hjertelungeredning end mænd, når de falder om på gaden med et hjertestop.

Men hvorfor er der forskel? Og hvad kan vi gøre ved det?

Ifølge et amerikansk studie fra 2019 af cirka 500 deltageres bud på, hvorfor det kan være svært at udføre førstehjælp til kvinder, handler det hele om frygt.

Både for at være fysisk grænseoverskridende overfor kvinder og for at skade dem, når man giver førstehjælp. Samme konklusion går igen i et kinesisk studie fra 2025 med mere end 400 deltagere.

»Frygten for at være fysisk grænseoverskridende spiller ind for nogle mænd. For nogle kvinder er der også den her frygt, men ikke i lige så høj grad,« siger Emily Flore St Denny, der er lektor i køn og politik på Københavns Universitet.

»Det er ikke, fordi folk ikke vil hjælpe kvinderne eller er ligeglade. Det handler om, at der eksisterer nogle opfattelser af kvindekroppen, der trækker tråde langt tilbage i historien,« forklarer hun.

»Der hersker en forestilling om, at kvindekroppen er skrøbelig, fordi den typisk er mindre og ikke så muskuløs som mænds.«

Skrøbelige kvinder?

Frygten er irrationel, for der er ingen forskel i, hvordan hjertemassagen skal udføres på mænd og kvinder.

Sådan lyder det fra Kasper Glerup Lauridsen, der er læge, forsker og underviser i hjertelungeredning.

»Det er den samme opskrift til alle, og det er altid langt bedre at gøre noget end ikke at gøre noget,« siger han.

Alligevel kan frygten for at skade nogen afholde nogle personer fra at forsøge sig med førstehjælp.

»Nogle tænker måske: ’hvad hvis jeg gør det forkert? Vil nogen kunne komme efter mig juridisk’? Og det gør, at man i højere grad tøver med at gå i gang med hjertemassage,« siger Emily Flore St Denny.

Frygt for at være grænseoverskridende

Et andet aspekt, der kan stå i vejen for den gode førstehjælp, er frygten for at blive opfattet som en, der krænker seksuelt, fremgår det af studierne.

»Det handler nok om det her med at skulle fjerne tøjet på en fremmed. Det at røre et bryst kan føles grænseoverskridende, og måske tænker man: ’er det her virkelig nødvendigt?’,« siger Emily Flore St Denny.

Tror du, den frygt er steget i takt med MeToo og større bevidsthed hos os om grænseoverskridende adfærd?

»Jeg tror, MeToo har gjort os mere bevidste om de ulige vilkår, der eksisterer for mænd og kvinder. Men jeg tror ikke, man kan linke de to ting direkte. Det er ikke undersøgt,« pointerer kønsforskeren.

Overgrebsmænd venter ikke på at angribe

Hun påpeger, at det er de færreste overgrebsparate personer, der vil vente, til en person har fået hjertestop med at slå til.

»De fleste udøver førstehjælp af et godt hjerte og ikke, fordi de ser en mulighed for at lave overgreb. Hvis man ønsker det, angriber man bare – uanset om en person er syg eller ej,« mener Emily Flore St Denny.

Selvom det for mange kan virke grænseoverskridende at skulle fjerne tøjet, giver blufærdigheden ikke meget mening, lyder det fra Kasper Glerup Lauridsen.

»Det hjælper til at sætte hænderne korrekt på brystkassen når man skal give hjertemassage, og tøjet skal alligevel af, før hjertestarteren kan sættes på«.

»Vi træner kun til at redde halvdelen af befolkningen«

Der er altså meget, der ikke har hold i virkeligheden, når det kommer til de grunde, der forhindrer nogle af os i at give livsvigtig førstehjælp:

Kvinder er ikke mere skrøbelige, og der er ikke nogen grund til at lade blufærdigheden lamme os.

Men hvordan slipper vi så af med de unødvendige bias?

En af måderne er ifølge Emily Flore St Denny, at undervisning i førstehjælp skal være mere realistisk og virkelighedstro.

»Lige nu træner vi kun til at redde halvdelen af befolkningen, for vi træner kun på mandekroppe,« siger hun og tilføjer:

»Vi bør have flere kvindelige mannequindukker at øve os på. Og kvindelige torsoer med bryster og bh, som man kan prøve at sætte en hjertestarter på«.

Bh-projekt er igang

Kasper Glerup Lauridsen peger på, at vi endnu ikke kender effekten af at træne på dukker med forskelligt køn og udseende.

Derfor er han netop ved at lave et forskningsprojekt, der undersøger effekten af at træne førstehjælp med en så virkelighedsnær kontekst som muligt.

»Mine kolleger og jeg vil netop kigge på det her med, hvad effekten er ved at træne på kvindelige dukker med bh på,« siger han.

De første resultater forventes klar om et års tid i slutningen af 2026.

Mennesker med handicap og sygdom får også mindre hjælp

Det er faktisk ikke kun kvinder, der i mindre grad får førstehjælp.

Forskning peger på, at vi herhjemme i Danmark er mindre villige til at give førstehjælp til mennesker med psykisk sygdom.

Der er også internationale studier, der viser, at vi i mindre grad giver førstehjælp til handicappede og etniske minoriteter.

»Det samme gælder mennesker med overvægt. Det skyldes, at kroppe og ageren, som vi anser som værende udenfor normen, er sværere for os at håndtere,« siger Emily Flore St Denny.

»Vi bliver også ubevidst bange for at kunne blive smittet med sygdom«.

Derfor bør vi arbejde aktivt for at undgå de her bias mod kvinder, etniske minoriteter, handicappede og syge, mener Emily Flore St Denny.