Nyt studie: Millioner blev vildledt, da Christian Eriksen faldt om med hjertestop

Verden over sad TV-seere med ængstelige ansigter og holdt vejret, da fodboldspiller Christian Eriksen faldt om på banen i kampen mod Finland under Europamesterskabet i 2021.

Nu konkluderer israelske forskere i et nyt studie, at førstehjælpen ved Christian Eriksens hjertestop er et eksempel på en generel misforståelse.

En misforståelse, som bliver holdt i live af mediernes ros af indsatsen, når topatleter i fuld offentlighed rammes af hjertestop.

Ifølge deres analyse af videooptagelser fra kampen mellem Danmark og Finland lagde spillerne Christian Eriksen på siden i omkring 50 sekunder, mens de tvang hans mund åben.

En manøvre, der ifølge forskerne handlede om at sikre frie luftveje og om at undgå, at Christian Eriksen skulle sluge sin egen tunge. Efterfølgende blev spillernes indsats betegnet som heroisk i mange medier, som her i The Guardian med udtrykket 'øjeblikkets helte'.

Men det er ikke den korrekte måde at udføre førstehjælp på i forbindelse med hjertestop, lyder det fra forskerne bag det nye studie.

Myte, at man kan sluge sin egen tunge

Det, at man kan sluge sin tunge, er en myte, og manøvren forsinker den altafgørende hjertemassage.

»Forsinkelsen kan koste liv, og alligevel roser medierne de uhensigtsmæssige handlinger som heroiske,« udtaler Dana Viskin, der er hjertelæge og forsker på Tel Aviv Universitet, i en pressemeddelelse.

Det første, man bør gøre, er øjeblikkeligt at begynde hjertemassage, mener hun og de israelske forskere. Chancen for at overleve et hjertestop øges nemlig markant ved øjeblikkelig hjerte-lunge-massage.

Idéen om, at man skal åbne munden og hive tungen ud, for at undgå at patienten sluger den, er en total misforståelse.

Ifølge det israelske forskerhold er det helt umuligt at sluge sin egen tunge, da den sidder fast med muskler og sener.

Kun i tilfælde af lammelse og derved total afslapning af tungens hovedmuskel kan det være muligt, at tungen ligger i vejen for luftvejene og på den måde kan føre til kvælning.

Gælder ikke kun Eriksen

Forskerne har analyseret videoptagelser af 45 atleter – primært mandlige fodboldspillere – der har oplevet at falde om midt i en kamp.

30 af atleterne havde hjertestop, og i 27 af tilfældene udøvede redderne ukorrekt førstehjælp, mener forskerne.

Det første, de omkringstående gjorde, var nemlig at sikre frie luftveje for at undgå, at patienterne slugte deres tunger, før de startede den altafgørende hjertemassage.

Det kan have fået negative konsekvenser for flere af atleterne, antyder forskernes resultater.

18 ud af de 27 atleter, der fik hjertestop og modtog tunge-sluger-manøvren før hjertemassagen, døde eller forblev i koma efter hjertestoppet.

De tre atleter, som øjeblikkeligt modtog korrekt hjertemassage, overlevede til gengæld.

Der er dog også andre faktorer, der kan have påvirket dødsfaldene, såsom nærhed til hospital og støtte fra uddannet medicinsk personale, skriver forskerne i studiet.

Dansk forsker har en anden tolkning

Men ifølge Kasper Glerup Lauridsen, der er læge på Regionshospitalet Randers og lektor i hjertestopbehandling på Århus Universitet, bør man være varsom, før man konkluderer helt så skarpt som de israelske forskere.

Han er helt enig i, at man ved hjertestop skal begynde hjertelungeredning så hurtigt som muligt.

Han er også helt med på, at det, at man kan sluge sin tunge, er en myte.

Tungen kan dog godt falde tilbage i munden og blokere for vejrtrækningen ved bevidstløshed. Det skal man dog ikke behandle ved at hive i tungen, men ved at bøje hovedet bagover, forklarer han.

»Som udgangspunkt giver det ikke mening at rode i de her bevidstløse atleters mund, medmindre de har slugt et objekt, man kan se i munden,« siger Kasper Glerup Lauridsen.

Han mener desuden ikke, det er så relevant at kigge på, hvorvidt spillerne, der reddede Christian Eriksen, forsøgte at undgå, at han slugte sin tunge eller ej. Det afgørende var mere, at de ikke vidste, at han havde et hjertestop.

»Det er helt korrekt, at der faktisk gik lidt tid, før man gik i gang med hjertelungeredning, da Christian Eriksen fik hjertestop,« siger han.

»Men det skyldes formentlig, at man var i tvivl om, hvorvidt Christian Eriksen var besvimet, eller om han havde hjertestop. Og hvis det var en simpel besvimelse, ser jeg intet forkert i, at man bøjer nakken bagover og sikrer frie luftveje som det første. Om det var dét, spillerne gjorde, eller tungemanøvren, kan være svært at afgøre,« siger han til Videnskab.dk.

Svært at diagnosticere hjertestop

Kasper Glerup Lauridsen forklarer videre, at det kan være rigtigt svært at diagnosticere, om noget er et hjertestop eller ej.

Meget ofte har patienter med hjertestop en såkaldt ’agonal vejrtrækning’ til at starte med – det vil sige, at man gisper eller hiver kraftigt efter vejret.

»Det havde Christian Eriksen også, og derfor kan man hurtigt tænke, at han trækker vejret, og at han derfor nok bare er besvimet,« siger han og fortsætter:

»Men da man fandt ud af, at Christian Eriksen havde hjertestop, gik man i gang med hjertemassage. Så jeg fortolker situationen på en lidt anden måde.«

Ifølge Kasper Glerup Lauridsen er løsningen at blive bedre til lynhurtigt at diagnosticere patienter, der har hjertestop korrekt.

»Og den korrekte måde er altså, at man først bøjer nakken bagover og tjekker, om patienten trækker vejret normalt. Hvis patienten ikke gør, eller hvis man er i tvivl, så skal man tænke, at der nok er tale om hjertestop og så gå i gang med hjertemassage.«

Samme besked fremgår af Falcks råd til førstehjælp ved mistanke om hjertestop.

Og så kan man i øvrigt godt glemme alt om tunge-sluger-manøvre.