Boldspil er motiverende medicin hele livet igennem
KOMMENTAR: Mange stopper med at dyrke boldspil efter teenageårene. Men forskning viser, at det er en rigtig god idé for helbredet at blive ved – også helt ind i pensionistalderen.
Boldspil er godt for langt mere end blot udholdenhed - stort set alle aspekter af din fysik forbedres. (Foto: DBU)

Boldspil er godt for langt mere end blot udholdenhed - stort set alle aspekter af din fysik forbedres. (Foto: DBU)

Boldspil er godt for langt mere end blot udholdenhed - stort set alle aspekter af din fysik forbedres. (Foto: DBU)

Kan du huske, at der var engang? Da vi var børn?

Da spillede vi fodbold, basketball, håndbold og volleyball, fordi det var sjovt.

Hvis vi var fortsat længe nok (og var blevet gode nok), kunne vi måske have spillet på konkurrenceniveau, hvor formålet var at vinde.

Herman Edwards, tidligere cheftræner i den amerikanske fodboldliga, NFL, er blevet kendt for at besvare et spørgsmål fra en journalist med et eftertrykkeligt:

»Man spiller for at VINDE!«

Ja, det var da sjovt at spille, men det var vigtigere at vinde.

Til sidst stoppede de fleste af os af mange forskellige årsager – vi spillede bare ikke mere.

Men savner du ikke stadig den ungdommelige glæde ved at dyrke netop den sport, du holdt af? Alt det sjove?

Boldspil er godt for dig

Måske har du fundet sammen med andre, der har det på samme måde, og I er begyndt at spille lidt igen for sjov.

Så har du muligvis opdaget (eller genopdaget), hvor sjovt det rent faktisk er at spille. Og du glæder dig til at komme afsted et par gange om ugen. Du forklarer det med, at det er en pause, et slags frikvarter fra en stressende hverdag.

Vi har rigtig gode nyheder til dig; nyheder som du kan dele med alle de venner, der klager over, at de keder sig, når de dyrker traditionelle aerobe sportsgrene som løb, cykling, svømning eller almindelige gåture.

De gode nyheder er, at boldspil ikke kun er en aktivitet for børn og unge teenagere. Boldspil er stadig rigtig sjovt.

Og det bedste er, at deltagelse i holdbaseret motionssport – både ’spontane’ og ’organiserede’ aktiviteter – er godt for dig.

Boldspil er bedre end løb

Jo, løb forbedrer din aerobe fitness, dvs. den slags træning, der kræver ilt for at omsætte energi og derfor forbedrer din udholdenhed.

Men det gør boldspil også! Og det gode ved boldspil som en metode til at forbedre din form er, at boldspil er godt for langt mere end blot udholdenhed.

Den type løb og bevægelser, man laver i boldspil, betyder, at stort set alle aspekter af din fysik forbedres ­– ikke kun udholdenhed, men også de fysiske faktorer, der er nødvendige for at understøtte intervalarbejdsevne, muskel- og knoglestyrke.

Der findes omfattende publiceret viden, der underbygger de sundhedsmæssige og fysiske fordele ved deltagelse i boldspil.

Fodbold i frikvarteret

De første publicerede forskningsresultater om spontane sportsaktiviteters effekt på det kardiovaskulære system (altså hjerte- og kar) omfattede:

  • Et forsøg med gymnasieelever, der spillede fodbold fem-mod-fem i en gymnastiksal
  • Et forsøg, der undersøgte utrænede unge mænd med begrænset tidligere erfaring med fodbold

Ved hjælp af avanceret teknologi var det muligt at måle et akut motionsrespons, der var intenst og svarede til det respons, som anses for tilstrækkelig til at forbedre hjertekredsløbsfitness hos stillesiddende personer ved hjælp af individuelle og mindre spontane cykliske øvelser som jogging, løb og cykling etc.

Efter denne opmuntrende start har danske forskere publiceret mere end 100 videnskabelige artikler om træningsforsøg, primært vedrørende motionsfodbold i form af kampe med få spillere på banen (op til syv per hold), i mere end 35 forskellige videnskabelige tidsskrifter.

Her dokumenteres fordelene ved motionsfodbold på tværs af køn, alder og sundhedstilstand inden for en lang række sundhedsrelaterede variabler.

Hør Peter Krustrup fortælle om særnummeret 'Team Sports and Health', hvor denne artikel optræder i en lidt anden version. (Kilde: Team Sports and Health)

Fodbold er godt for krop og sind

En oversigtsartikel viser, at utrænede spillere, der tager fodboldstøvlerne på blot to gange om ugen og spiller fodbold spontant med holdkammerater og modstandere i 40-60 minutter, forbedrer deres maksimale iltoptag med 8-18 procent.

Disse effekter svarede til effekterne af høj-intenst intervalløb og var større end effekterne ved lange løbeture ved jævn hastighed.

Samtidig viste fodboldspillerne en  positiv effekt på fedtprocenten, der svarede til effekten af lange løbeture, og en større effekt på muskelstyrke og knogletæthed.

En 10 procent stigning i benenes styrke svarede i øvrigt til effekterne af styrketræning, der til gengæld ikke viste nogen signifikant effekt på kondital.

Samlet set kan man altså konkludere  at fodbold på små baner (tre-mod-tre til syv-mod-syv) er en effektiv kombinationstræning, der giver fremgange, som svarer til eller er bedre end resultaterne for specifik udholdenhedstræning, intervalløbetræning eller styrketræning.

De mange fordele ved aerob træning (som løb) og anaerob træning (f.eks. styrketræning) blev i fodboldforsøget endda opnået ved blot 12 ugers deltagelse, og effekten på hjertets anatomi blev overraskende opnået på kun 10 uger blandt skolebørn.

Derudover viste spontan motionsfodbold sig at have en positiv indvirkning på den sociale interaktion og den mentale trivsel.

Sidder du meget stille? Så spil bold!

Både kvindelige og mandlige motionsfodboldspillere overvandt negative helbredseffekter ved en stillesiddende livsstil, uanset om holdene bestod af spillere med type 2-diabetes, forhøjet blodtryk eller prostatakræft og uagtet deres sociale status.

En begrænset mængde floorball-træning var nok til at give fordele i forhold til sundhed og trivsel blandt 73-årige motionsspillere, der var stoppet med at arbejde, men stadig kunne holde sig aktive og sunde samt fungere selvstændigt og socialt. (Foto: DBU

En begrænset mængde floorball-træning var nok til at give fordele i forhold til sundhed og trivsel blandt 73-årige motionsspillere, der var stoppet med at arbejde, men stadig kunne holde sig aktive og sunde samt fungere selvstændigt og socialt. (Foto: DBU)

Den samlede forskning efter blot 10 års fokus på de sundheds- og trivselsmæssige fordele ved motionsfodbold er så omfattende, at der er publiceret adskillige beskrivende og systematiske artikler herom.

Behøver sund holdsport at være fodbold?

De opmuntrende resultater for motionsfodbold på tværs af raske og kliniske populationer er årsagen til, at idrætsforskere og træningsfysiologer nu er ved at undersøge potentialet i andre holdbaserede sportsgrene i forsøget på at finde nye former for træningsmetoder, der lige så effektivt kan bekæmpe de sygdomme, der er forårsaget af livsstilen i de industrialiserede lande.

Trods interessen for at udvide projektet til andre holdbaserede sportsgrene er der publiceret relativt få forsøg med andre sportsgrene inden for de seneste fem år.

Sidste år kom de første artikler, der ville udbrede motionsfodboldfeberen til floorball og håndbold med opmuntrende træningsresultater for begge sportsgrene.

Mere forskning i basketball, tak

Forskere har også kastet opmærksomheden på andre ikke-organiserede, holdbaserede sportsgrene for at undersøge disse med udgangspunkt i hver enkelt deltagers interesse og evner.

Basketball spilles for eksempel i hele verden, og mange institutioner har små baner med en enkelt kurv for at tilskynde til spontan træning.

En anden ny forskningsartikel viser, at selv om småspil inden for basketball kan have sundhedsmæssige fordele, giver kampe på en halv bane muligvis ikke de samme resultater.

Basketball som en sundhedsfremmende aktivitet bør ordineres med omtanke i henhold til de ønskede mål, idet der tages højde for det antal mennesker, der potentielt er interesserede, og bæredygtigheden af denne holdbaserede idræt som en street-sportsgren.

På basket-området er der altså brug for mere forskning.

Håndbold på små baner giver også fordele

Andre nye studier har undersøgt motionshåndbold for unge kvinder. Det viste sig, at intensiteten er høj ved håndboldspil med 4 mod 4 på tværs af en normal håndboldbane, det såkaldte 'håndbold fitness'.

Efter 12 ugers træning blev der påvist effekter, der på flere områder svarer til fordelene rapporteret for motionsfodbold. Undersøgelserne viste således positive effekter på både fitness, knoglestyrke og mentalt overskud.

Der er dog endnu ikke gennemført håndboldstudier for kvinder og mænd over 60 år. Og en række studier med fodbold har vist, at fodboldspillere bør fortsætte hele livet på grund af markante positive effekter på knoglesundheden.

Forsøg har således vist, at man ved at spille fodbold hele livet kunne fastholde en god knoglesundhed, og resultaterne viste endda at ældre fodboldspillere havde knogler, der kunne sammenlignes med den unge stillesiddende kontrolgruppe.

Kaj Boll Christensen, som nu er 83 år, har spillet 'sekundafodbold' i 71 år. De seneste 57 år har han spillet i klubben B93. (Foto: DBU)

Kaj Boll Christensen, som nu er 83 år, har spillet 'sekundafodbold' i 71 år. De seneste 57 år har han spillet i klubben B93. (Foto: DBU)

Lad bolden trille hele livet

Forskning viser også, at unge fodboldspillere kunne fremvise markant bedre resultater for hovedparten af de sundhedsrelaterede målinger af aerob fitness (indikator for hjertekar-sygdomme) sammenlignet med utrænede unge.

Dette underbygger nødvendigheden af at holde fast i boldspil som en livslang aktivitet og at inkludere test af unges fysiske form i programmer, der overvåger sundheden blandt unge.

Som først påvist i motionsfodbold var også en begrænset mængde floorball-træning i 2×40 minutter om ugen nok til at give fordele på lang sigt i forhold til sundhed og trivsel blandt 73-årige motionsspillere, der var stoppet med at arbejde, men stadig kunne holde sig aktive og sunde samt fungere selvstændigt og socialt.

På baggrund af alle disse resultater bør alle, der er modvillige i forhold til at dyrke motion, uanset køn, social status og alder, kunne finde motivation til at dyrke en holdbaseret sportsgren med henblik på at ændre deres stillesiddende og passive livsstil.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Boldspil er godt for verdenssamfundet  

Sundere og gladere borgere bør være enhver regerings mål på tværs af kultur og økonomisk status. Og her er boldspil er en gennemførlig og bæredygtig strategi.

Det potentielle antal deltagere i holdbaseret motionssport er kolossalt med anslået 500 millioner fodboldspillere, 100 millioner basketballspillere og 70 millioner håndboldspillere på verdensplan.

I mange byer og lokalsamfund er der massiv opbakning til børn og unges deltagelse i boldspil, mens forældrene i vid udstrækning overses.

Tilbud om mange forskellige holdbaserede sportsgrene med forskellige grundregler, der alle understøtter de samme principper – med uformelt højintensiv intervaltræning med positive effekter i forhold til både sundhed og social interaktion – kan udvide antallet af potentielle spillere yderligere.

Det at dyrke ens favoritsport 2-3 gange om ugen i en time sammen med venner har så mange fordele, at det er svært at forstå, hvorfor vi egentlig stoppede med at spille i sin tid.

Vi elskede at spille dengang, og der er ingen grund til ikke at fortsætte nu. Den videnskabelige dokumentation er ganske enkelt for overbevisende til at ignorere.

Konklusionen er klar: Stop aldrig. Bliv ved med at spille. Der er simpelthen for mange fordele. Og så er det sjovt!

Dette er en redigeret version af en leder bragt i 'Team Sports and Health' særnummer af ’Journal of Sport and Health Science’ fra maj 2018.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.