Motion er godt for helbredet – også når man har haft kræft: Fysisk aktivitet kan være med til at modvirke, at man bliver deprimeret, angst, træt, tager på i vægt, mister styrke eller bliver ramt af andre af de sideeffekter, som en cancerbehandling kan medføre, viser forskning.
Danske kræftpatienter bliver derfor tilbudt at deltage i et rehabiliteringsforløb, hvor motion indgår, når de er færdige med deres behandling.
Men selvom flere danske mænd end kvinder får kræft, er kvinderne i overtal på rehabiliteringsholdene. Meget få mænd tager imod sundhedssystemets professionelle hjælp til at komme fysisk og psykisk ovenpå efter deres sygdom.
»Et rehabiliteringstilbud kan bestå af mange ting. Som regel indgår alle mulige lækre motionstilbud, forskellige former for rådgivning og samtalegrupper. Men selvom det er så bredt, er det ikke noget, der tiltrækker ret mange mænd,« siger Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed.
»Mænd vil helst ud og ind af sundhedssystemet hurtigt. De har ikke lyst til at opholde sig i et rum, hvor det handler om, hvordan man har det. De er ikke så gode til at have det dårligt og være fordybet i, hvor det gør ondt,« fortsætter psykologen, som i en årrække har forsket i mænds forhold til sundhedssystemet.
Mænd vil ikke fastholdes i sygdom
Mænd er bange for, at et rehabiliteringsforløb fastholder dem i sygdom, supplerer en anden dansk forsker, Charlotte Handberg, som netop er i gang med at afslutte sin ph.d., hvor hun undersøger, hvorfor kræftramte mænd langt sjældnere end kvinder deltager i rehabilitering.
\ Fakta
Styrketræning og motion kan være med til at forhindre, at man bliver deprimeret, angst, træt, svinger i vægt, bliver mindre mobilitet og får hævelser, mens og efter man er i behandling for kræft. Det viser forskning ifølge Kræftens Bekæmpelse.
Hendes interviews med kræftramte mænd understøtter Svend Aage Madsens forskning.
»De mænd, jeg har interviewet, giver udtryk for, at de helst vil tilbage til det normale hverdagsliv så hurtigt som muligt. De kæmper for at bibeholde den identitet, de havde, før de fik kræft og har ikke lyst til at blive opfattet som patienter, for de ser patientrollen som svag og umandig,« siger ph.d. Charlotte Handberg fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed.
»De gav alle udtryk for, at de forbinder rehabilitering med at være syg og svag. Derfor har de ikke lyst til at deltage. De vil helst glemme sygdommen og komme videre,« fortsætter hun.
Rehabilitering appellerer mest til kvinder
Så selvom rehabilitering med motion kan hjælpe kræftramte til at få et meningsfuldt og velfungerende liv efter en behandling, var der ingen af de 43 mænd, Charlotte Handberg interviewede, der tog imod tilbuddet om at deltage i et forløb (læs mere i faktaboks).
Sundhedssystemets rehabiliteringstilbud appellerer mest til kvinder, ser det ud til, men forskning tyder på, at kræftramte mænd faktisk også gerne vil være fysisk aktive og dele sygdomserfaringer med andre, der har fået den samme diagnose.
Så længe det ikke foregår på et hospital eller på et rehabiliteringscenter, hvor de bliver mindet om, at de er syge.
\ Fakta
Charlotte Handberg har lavet feltstudier og interviews med 43 kræftramte mænd og 68 sundhedsprofessionelle ansatte på jyske sygehuse og i jyske kommuner. Blandt de 68 sundhedsprofessionelle interviewpersoner var der kun en enkelt mand – resten var kvinder. Den ulige kønsfordeling blandt sundhedsprofessionelle kan spille ind på mænds motivation for at gå i rehabilitering. Ifølge Charlotte Handberg gav de kvindelige ansatte på sygehuse og i kommuner i hvert fald udtryk for, at de havde sværere ved at nå ind til og motivere mandelige patienter end kvindelige.
I et forsøg lavet af forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet fik en gruppe 60-70 årige mænd med prostatakræft tilbudt fodboldtræning på universitetet.. Forskernes målinger viste, at de kræftramte mænds fysik blev styrket efter blot 12 ugers træning.
FC Prostata eksisterer stadig
Samtidig gav forsøgsdeltagerne udtryk for, at de fik en bedre livskvalitet, og at de nød at træne med andre, der var ramt af den samme sygdom. Flere af dem er fortsat med at spille fodbold sammen efter forsøgets afslutning.
Fodboldprojektet er blevet døbt FC Prostata.
»De mænd, der har trænet i FC Prostata, gav udtryk for, at de gerne vil være en del af et idrætsfællesskab. De vil også gerne udveksle erfaringer vedrørende deres sygdom, men det skal helst ske som en spontant samtale for eksempel i omklædningsrummet efter træningen, ikke som led i et systematiseret rehabiliteringstilbud,« siger Julie Midtgaard, der er forskningsleder på fodboldprojektet, som er støttet af Tryg Fonden.
Bedre humør smitter af på parforhold
I en række interviews, som Julie Midtgaard og kolleger lavede med forsøgsdeltagerne, kom det frem, at:
- Mændene oplevede fodbold som en aktivitet, der tillod dem at opføre sig som mænd samtidig med, at de tog hånd om deres sundhed.
- De fik et kammeratskab med andre i samme situation og beskrev fodboldtræningen som et frirum, hvor de kunne slippe sygdomsbekymringer og dødsangst.
- Flere af de prostatakræftramte mænd fortalte desuden, at deres ægtefælle har bemærket, at de er kommet i bedre humør, og at relationen mellem dem er blevet bedre, efter at mændene er begyndt at spille fodbold.
Fodbold er god rehabilitering til mænd
\ Fakta
Julie Midtgaard og hendes kollega Morten Quist fik Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2015 for deres arbejde med kræftpatienter og motion. ”De får prisen, fordi de ikke bare nøjes med at forske i kræft og motion, men også i deres fritid skaber rammerne for, at kræftpatienter kan dyrke motion sammen og udfordre deres egne grænser,” lyder det i en pressemeddelelse fra Kræftens Bekæmpelse Peter Krustup har i 12 år kortlagt sundhedseffekterne af motionsfodbold for børn, unge, voksne og ældre. I februar modtog han DBU’s ‘En Del af Noget Større’-pris. Peter Krustrup får fornem fodboldpris af DBU
Svend Aage Madsen har ikke været involveret i FC Prostata-projektet, men han har hørt om det og er begejstret. Fodboldtræning er en god måde at motivere nogle mænd og et glimrende alternativ til de traditionelle rehabiliteringstilbud, siger han.
Men man skal være opmærksom på, at ikke alle mænd er til fodbold.
»Det er et rigtig godt projekt, for fodbold er sundt og appellerer til mange mænd, fordi de er vokset op med det og ofte har spillet det på et eller andet tidspunkt i deres liv. Men når det drejer sig om rehabilitering, skal man være opmærksom på, at det trods alt kun er en vis gruppe mænd, der er interesserede i holdspil og konkurrence,« siger Svend Aage Madsen.
»Det er nok især de mænd, som allerede dyrkede sport, før de blev syge, der melder sig til fodboldtræning. Det er sværere at få fat i dem, der ikke har det som sin spidskompetence at være adræt og atletisk,« fortsætter han.
Nye former for rehabilitering til mænd er på vej
Forskerne bag FC Prostataprojektet er i øjeblikket i gang med at undersøge og implementere fodboldtræning for mænd med prostatakræfti lokale DBU klubber med det formål at teste, om der er de samme flotte effekter som i det oprindelige forsøg på Københavns Universitet. Projektet modtager støtte blandt andet fra Tryg Fonden.
Svend Aage Madsen og Forum for Mænds Sundhed er også i gang med at tilrettelægge rehabiliteringstilbud, som tilgodeser mænds behov og ønsker.