Én aktivitet er dominerende i de danske skolegårde, og den har været det i mange år. Fodbold. Den lille runde er hver dag centrum for mange af de danske skoleelevers fysiske aktivitet i frikvartererne.
Men det er ikke alle, der nyder godt af bevægelsen, interaktiviteten og glæden ved spillet.
Mange børn er nemlig af forskellige grunde udelukkede fra at være med til at spille fodbold i skolegården, og det gør, at de rør sig mindre end deres skolekammerater. Ifølge to danske forskere skyldes det blandt andet skolegårdenes udformning og de hierarkier, der eksisterer i dem.
Glen Nielsen, som er adjunkt ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet har udført flere studier, der har haft til opgave at måle på danske skoleelevers fysiske aktivitet, og han lægger specielt mærke til én ting.
»Det viste sig, at børn, der spiller fodbold i klub i deres fritid, og dermed at gode til det, er mere aktive end andre børn i deres frikvarterer. Skolefrikvarterne udgør mange timer om ugen, og det betyder, at de børn også samlet set er mere aktive en deres jævnaldrende,« siger han og understreger, at det specielt er drengene, der nyder godt af den megen motion.
Fodbold gav bedre fysik
Ved at udstyre 518 tredjeklasses skolebørn med såkaldte accelerometere, der, på baggrund af frekvens og intensitet, måler fysisk aktivitet, fandt Glen Nielsen frem til, at den daglige mængde fysiske aktivitet hos børn, som spiller fodbold i klub, var 28 procent højere, end blandt børn som ikke gik til idræt i deres fritid.
Men lige så bemærkelsesværdigt var det, at fodboldbørnenes fysiske aktivitet var 22 procent højere end hos børn, som gik til anden idræt end fodbold i deres fritid.
Samtidig undersøgte Glen Nielsen, hvorvidt denne øgede fysiske aktivitet hos børn, der spiller fodbold i klub, skyldes aktiviteten i fodboldklubben eller en øget aktivitet på andre tidspunkter af døgnet.
Her viste det sig, at denne gruppe børns aktivitet var markant højere i frikvartererne end deres jævnaldrenes.
Glen Nielsens studie om klubfodboldens indflydelse på skolebørn fysiske aktivitet publiceres senere på året i tidsskriftet Soccer and Society.
Skolegårdenes indretning er afgørende
En del af forklaringen på, at de børn, der spiller fodbold i klub, får mere motion end andre børn, skal findes i de danske skolegårdes udformning, mener Glen Nielsen.
»Indretningen af de danske skolegårde er i sig selv forklaring på, at evner og interesse i forhold til fodbold fører til mere fysisk aktivitet. Skolegårdene er særligt godt indrettet til at spille fodbold, og det skaber en favorisering af børn, som er gode til fodbold,« siger han.
Han bakkes op af Charlotte Pawlowski, som er ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.
»Hele den måde, man har opbygget udearealerne på de danske skoler, har at gøre med fodbold. Der er masser af skoler, hvor det er det eneste, der er,« siger hun.
Normer og hierarkier bestemmer, hvem der rør sig
Charlotte Pawlowski har selv undersøgt den fysiske aktivitet i danske skolegårde. Og hun peger på, at både piger og drenge, som ikke har den store interesse i fodbold, har svært ved at indgå i skolegårdens fodboldfælleskab.
»Der er et klart hierarki på fodboldbanerne i skolegården. Det er fodbolddrengene, der styrer det, og er man ikke dygtig til fodbold, så er det svært at få lov at være med. Og det går både ud over pigerne og de drenge, som ikke kan begå sig i det her fodboldunivers,« siger hun.
At fodbold er den altdominerende aktivitet i landets skolegårde går ud over mange børns fysiske aktivitet, mener Charlotte Pawlowski. Og ifølge hende skal der tænkes anderledes for at hjælpe netop de børn til mere fysisk aktivitet.
»Vi skal have løftet de sidste 25 procent af børnene i skolegården – dem der ikke får nok motion. Og måden at gøre det på er altså ikke at etablere flere fodboldbaner«, siger hun og foreslår, at der skal tænkes mere organisatorisk.
»Skolerne skal gøre noget anderledes. Det kan være udefrikvarterer, som sørger for at få dem, som ikke spiller fodbold, ud af klasselokalerne, eller man kunne sætte ressourcer af til at initiere aktiviteter. For eksempel kunne man inddrage lærer eller ældre elever.«
»Jeg er overbevist om, at det organisatoriske er meget vigtigt, når vi skal adressere de målgrupper, som ikke er de klassiske fodbolddrenge,« siger Charlotte Pawlowski.
Anderledes i New Zealand
Både Glen Nielsen og Charlotte Pawlowski har lavet undersøgelser i New Zealand. Og her tegner der sig et markant anderledes billede af skolebørnenes fysiske aktivitet og miljøet i skolegårdene.
»I New Zealand er der ikke de samme kønsforskelle i fysisk aktivitet. Deres skolegårde er anderledes, og deres sportskultur er anderledes,« siger Glen Nielsen.
»De newzealandske drenge spiller helst rugby, og det er en sport, som er svær at organisere i en skolegård. Derfor favoriseres drengene ikke i samme grad i New Zealand. Til gengæld var der bedre vilkår for pigerne, som spillede meget netball (der ligner basketball, red.),« siger han.
Generelt set var børn i New Zealand mere aktive end danske børn, og det hænger, ifølge Charlotte Pawlowski, blandt andet sammen med organiseringen af aktiviteter.
»Det var i øjnefaldende, hvor meget mere organiseret aktivitet, der var i skolegårdene i New Zealand. Det fik flere børn med, og det mener jeg helt klart, at vi kan lære noget af i Danmark,« siger hun.
