For mange er et pift parfume på halsen en fast del af rutinen, inden de går ud ad døren.
Men et viralt Instagram-opslag fra en kræftspecialist peger på halsen som et område, der »er værd at tænke over«, fordi det er tæt på skjoldbruskkirtlen.
I opslaget kan man også læse, at der ikke er evidens for, at parfume på halsen skader skjoldbruskkirtlen.
Alligevel kan henvisningerne til hormonforstyrrelser og livslang kemisk eksponering gennem tynd hud give et indtryk af, at der kan være en sammenhæng med sygdom eller kræft i skjoldbruskkirtlen.
Men er der virkelig en særlig risiko ved et hurtigt pift parfume på halsen?
Den nuværende forskning tyder ikke på, at parfumestoffer lettere når skjoldbruskkirtlen, når parfumen bliver sprayet på halsen, eller at kirtlen bliver udsat for en større dosis end ved påføring andre steder på kroppen.
Forskning i optagelse gennem huden og halsens anatomi understøtter ikke idéen om en direkte, selektiv vej til skjoldbruskkirtlen.
Skjoldbruskkirtlen er en sommerfugleformet kirtel nederst på forsiden af halsen. Den frigiver hormoner, som er med til at styre, hvordan kroppen bruger energi, og den ligger under huden og flere lag af bindevæv og muskler.
Hvad sker der, når parfume rammer huden?
Huden fungerer som en barriere.
Et stof kan fordampe, blive liggende på overfladen, trænge ind i hudens lag eller nå blodbanen. Hvor meget der bliver optaget, afhænger af stoffet, den blanding, det indgår i, hudens tilstand og placering, dosis og kontakttid.
Hvor på kroppen et stof bliver påført, kan påvirke optagelsen. Når et kemisk stof først når blodkarrene i de dybere hudlag, kan det cirkulere videre rundt i kroppen.
Bare fordi et stof bliver påført tæt på et organ, betyder ikke nødvendigvis, at det er her, det ender.
Når man vurderer sikkerheden ved kosmetik på spray, ser man også på, hvor meget man kan komme til at indånde.
Men det ser heller ikke ud til, at parfume på halsen giver skjoldbruskkirtlen en større eksponering.
Hvad med ftalater og hormoner?
En stor del af bekymringen handler om ftalater, som er en familie af kemiske stoffer med forskellige anvendelser og sundhedseffekter.
Diethylftalat, eller DEP, bruges som opløsningsmiddel og fikseringsmiddel i parfume. Andre ftalater bruges primært til at gøre plast mere fleksibelt. Men viden om ét stof i gruppen kan ikke uden videre overføres til de øvrige.
En systematisk forskningsgennemgang, der blev offentliggjort online i 2024, samlede 17 studier med i alt 5.616 børn og unge fandt sammenhænge mellem eksponering for ftalater og niveauerne af en række hormoner fra skjoldbruskkirtlen, mens resultaterne for andre hormoner var inkonsistente.
Studierne undersøgte eksponering fra flere forskellige kilder, men undersøgte ikke, om parfume på halsen førte til sygdom i skjoldbruskkirtlen, og de kan ikke fastslå årsag og virkning.
Eksponering for DEP
Parfume kan bidrage til eksponering for DEP.
I et studie med 337 kvinder havde parfumebrugere højere niveauer af monoethylftalat i urinen, som er et nedbrydningsprodukt af DEP.
Det understøtter, at parfume kan være en kilde til DEP-eksponering. Studiet undersøgte ikke skader på skjoldbruskkirtlen eller betydningen af, hvor parfumen blev påført.
En 'hormonforstyrrende substan' er et udefrakommende stof, som ændrer hormonsystemet og fører til en skadelig effekt. Risikoen afhænger af stoffet, dosis, eksponeringsvej, tidspunkt og varighed.
At et stof har en hormonel effekt i et laboratorieforsøg, dokumenterer ikke risikoen ved en færdig parfume, der bruges under almindelige hverdagsforhold.
\ Læs også
Gentagen brug betyder gentagen eksponering, men ikke nødvendigvis ophobning. Ftalater omdannes til nedbrydningsprodukter, som hurtigt bliver udskilt fra kroppen gennem urinen, men hyppig brug kan betyde, at man igen og igen bliver udsat for dem.
I Storbritannien og Nordirland skal kosmetiske produkter gennemgå en sikkerhedsvurdering, før de må blive markedsført, selvom lovgivningen er forskellig.
Vurderingen tager højde for ingredienser, koncentrationer, den tilsigtede brug og den sandsynlige eksponering. Duftblandinger kan angives som 'parfum', mens bestemte allergener skal angives med navn over fastsatte koncentrationer i henhold til reglerne i Storbritannien og Nordirland.
De bedre dokumenterede risici for huden
Når parfume bliver påført direkte på huden, er den tydeligst dokumenterede risiko allergisk kontakteksem, som er kløende og betændt udslæt, der skyldes kontakt med en ingrediens.
En forskningsgennemgang anslog, at kontaktallergi over for duftstoffer rammer 0,7 til 2,6 procent af befolkningen.
En allergisk reaktion kan opstå, efter at en person er blevet sensibiliseret, hvilket vil sige, at immunsystemet har lært at reagere på en ingrediens.
Senere kontakt kan føre til kløe og et rødt, eksemlignende udslæt. Parfume kan også irritere huden uden at udløse allergi. Hvis et udslæt bliver ved med at være der eller vender tilbage, kan en allergitest på huden (lappetest) hjælpe med at finde årsagen.
En del duftstoffer kan udløse en fototoksisk reaktion, hvor huden reagerer på en måde, der minder om solskoldning, når et kemisk stof på huden udsættes for lys.
Gælder ikke alle parfumer
Et studie på mennesker, hvor forskerne brugte særligt fremstillede parfumer til forsøget, viste, at bergamotolie med et lysreaktivt kemisk stof kunne udløse en reaktion efter eksponering for ultraviolet A-stråling, eller UVA.
Risikoen afhang af koncentrationen og UV-dosis, så resultatet gælder ikke alle parfumer.
Langvarig soleksponering betragtes som en væsentlig medvirkende årsag til poikiloderma of Civatte, som giver rødbrun og tynd hud med synlige små blodkar på siderne af halsen.
Et lille studie med 32 patienter peger på, at duftallergi kan spille en rolle hos nogle personer, men studiet kunne ikke vise, at duftstoffer forårsagede tilstanden.
Duften af parfume kan også påvirke mennesker med migræne. I et klinikbaseret studie nævnte personer med migræne ofte parfume som en lugt, de mente havde udløst anfald.
Studiet byggede på deltagernes erindringer og kan derfor hverken give et estimat for hele befolkningen eller bevise en årsagssammenhæng. Studiet leverer ikke evidens for skader på skjoldbruskkirtlen.
Så bør man undgå at spraye parfume på halsen?
For de fleste er der ud fra den nuværende viden ingen særlig grund til at undgå at spraye parfume på halsen af hensyn til skjoldbruskkirtlen.
Cancer Research UK oplyser, at der ikke er evidens for, at brug af parfume forårsager kræft.
Hvis parfume udløser en brændende fornemmelse eller et kløende udslæt, bør man stoppe med at påføre den på huden og søge lægehjælp, hvis reaktionen fortsætter.
'Naturlige' duftstoffer er ikke automatisk mere skånsomme, fordi æteriske olier også kan forårsage allergisk kontakteksem.
En mærkning som 'ftalatfri' dokumenterer heller ikke i sig selv, at en parfume er mere sikker, fordi ftalater er forskellige, og erstatningsstoffer ikke automatisk er mere sikre.
Yderligere forskning kan være med til at afklare effekterne af gentagen eksponering for duftblandinger. Den nuværende evidens viser ikke, at parfume på halsen giver duftstofferne en særlig adgang til skjoldbruskkirtlen.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
