Blå zoner: 5 områder med hemmeligheden bag et langt liv – eller »svindel«?

Hvad har øgruppen Okinawa i Japan til fælles med Langeland i Danmark?

Det er begge steder i de to lande, hvor man har talt flest 100-årige mennesker blandt indbyggerne, og hvor man derfor må leve særligt sundt.

I hvert fald i teorien.

Tanken knytter sig til begrebet ‘blå zoner’ eller ‘Blue Zones’, en fællesbetegnelse for de områder i verden, hvor folk efter sigende lever længst og gang på gang bliver fremhævet som forbilleder for en sund livsstil.

DR har bragt en reportageserie, Viaplay har været der. Senest har en serie på Netflix udbredt påstanden under titlen:

»Lev, til du bliver 100: De blå zoners hemmeligheder«.

Men passer det, kan man virkelig forlænge sit liv ved at efterstræbe vanerne fra steder i verden med flest oldinge?

»De blå zoner bygger på en besnærende idé,« siger Laust Hvas Mortensen, professor i epidemiologi ved Københavns Universitet og chefkonsulent for Danmarks Statistik, hvor han selv har foretaget studier af levetiden lokale steder i Danmark.

»Men jeg synes ikke, det giver mening at tale om zonerne som faktiske områder, hvor livet er bedre, og hvor man generelt kan forvente at leve længere end andre steder.«

Alligevel mener Laust Hvas Mortensen, at de blå zoner er interessante, fordi de åbner for en diskussion af, hvorfor vi mennesker jager det lange gode liv, og hvordan det i høj grad er betinget af historiske omstændigheder.

Også i Danmark.

Fem blå zoner for lang levetid

Blå zoner er geografiske områder i verden, hvor folk lever usædvanligt sundt og længe, og hvor der er en høj koncentration af ‘centenarianere’ (mennesker med en alder på mindst 100 år).

Det er i hvert fald påstanden bag begrebet ‘Blue Zones’. Navnet blev opfundet af den amerikanske journalist Dan Buttner, da han arbejdede for National Geographic og rejste verden rundt på jagt efter opskriften på et langt liv.

Siden er Blue Zones blevet til et firma drevet af Buttner selv, og som sælger alt fra bøger til særlige hudplejeprodukter, der efter sigende er baseret på forskning i aldring.

De blå zoner er blevet en forretning. Men det har altså ikke holdt forskere tilbage fra at tage begrebet til sig og undersøge det i utallige videnskabelige artikler fra forskellige vinkler.

De fem områder eller ‘Blue Zones’ er:

• Okinawa, Japan: Øgruppe kendt for en kombination af sund kost, regelmæssig motion og stærke sociale netværk.
  
• Sardinien, Italien: Hvor en høj andel af befolkningen når en alder på mindst 100 år, ofte tilskrevet stærke sociale bånd og en traditionel, plantebaseret kost.
  
• Loma Linda, Californien, USA: En by med en høj koncentration af syvendedagsadventister, der følger en sund livsstil baseret på vegetarisk kost.
  
• Ikaria, Grækenland: Kendt for sin afslappede livsstil, sund kost baseret på lokale råvarer og en aktiv livsstil med daglige gåture og gøremål i haven.
  
• Nicoya-halvøen, Costa Rica: Et område, hvor folk spiser en kost med masser af friske grøntsager, bælgfrugter og fisk, og hvor de også har et aktivt udendørsliv.

Sammenlagt er det videnskabelige belæg for de blå zoner altså baseret på flere fællestræk. Eller ‘Power 9’, som Dan Buttner kalder dem.

Kort fortalt handler de om, at indbyggerne i de fem zoner lever længere – og holder sig friske i længere tid – fordi de spiser lokale, primært plantebaserede råvarer. Og så dyrker de motion og er en del af stærke sociale fællesskaber.

Ingen klare årsager til blå zoner og lang levetid

Faktorerne giver umiddelbart god mening i forhold til at spå om, hvad der giver et langt liv, siger Laust Hvas Mortensen, epidemiologen fra Københavns Universitet og Danmarks Statistik.

Men der er også flere problemer med at pege på specifikke årsager, siger han:

»Udfordringen er, at vi ikke med sikkerhed ved, hvorfor der er flere 100-årige i de blå zoner end andre steder. Fordi 100 år er lang tid, er det svært at fastslå, hvad der er sket hen over livsforløbet, som adskiller dem, der er vokset op i en blå zone, fra andre sammenlignelige personer. Der mangler simpelthen data.«

Man kan altså ikke pege på en direkte årsag til, hvorfor de bliver så sunde og gamle, som de tilsyneladende gør. Men derfor kan man jo godt have hypoteser, og dem har Laust Hvas Mortensen også nogle af.

Historisk er der tale om disse faktorer, siger han:

De blå zoner er geografisk isolerede i forhold til det øvrige samfund i de respektive lande. Derfor har man været tvunget til at klare sig selv og spise lokale råvarer.

»Min teori er, at man mange af de her steder har haft adgang til en rimeligt varieret kost for 100 år siden. Og jeg forestiller mig at det, måske særligt i barndommen, kan forøge chancerne for et langt liv. Men det er spekulation,« påpeger Laust Hvas Mortensen.

En anden fællesnævner er fattigdom, siger han.

»Det er også områder, som ikke er supervelstående, og hvor mange derfor har gennemlevet hårde tider.«

»Når man spørger gamle mennesker på Sardinien og i Nicoya i dag, har mange røget, de har drukket alkohol, og de har haft erhverv, som har været hårde. Alligevel har mange tilsyneladende levet længe, men det er svært at vide hvorfor, fordi vi primært ved noget om dem, der overlevede, og meget lidt om dem, der allerede er døde.«  

Der er altså stadig stor tvivl forbundet med begrebet blå zone, og det er Laust Hvas Mortensen ikke ene om at mene.

For eksempel har den australske forsker Saul Newman dedikeret store dele af sin karriere til at faktatjekke nogle af faktorerne bag de famøse områder.

Resultatet? Endnu flere usikkerheder.

Blå zone-begreb er »fuld af svindel«

Saul Newman er i dag ansat som forsker i demografi ved University College London i England. Hans hovedbudskab er, at de blå zoner – og begrebet om dem – er »fuld af svindel, fejl og logisk inkonsekvens«, som han formulerede det til Sydney Morning Herald i 2021.

I 2023 delte han sin dokumentation med det amerikanske medie Salon. Hvis man ser på nyere data for sundhed og velbefindende, ligger de fem zoner langtfra i top, hævder han.

Her er hovedtrækkene i Newmans kritik:

Okinawa, Japan:

• Saul Newman peger på, at Okinawa på en lang række parametre langtfra ligger i top i nutidens Japan. Øgruppen har en højere forekomst af klinisk depression, fedme og alkoholforbrug end andre steder i landet, viser tal fra Japan Statistics.
  
• Desuden har man generelt haft udfordringer med at registrere befolkningen i Japan, og i 2010 kom det for det eksempel frem hos BBC, at flere end 230.000 af landets 100-årige enten var forsvundne eller ligefrem falske.

Loma Linda, Californien, USA:

• I modstrid med tal fra Blue Zone-firmaet har befolkningen i Loma Linda ifølge data fra Robert Wood Johnson Foundation og Centers for Disease Control and Prevention (CDC) en forventet levealder på kun 77,6 år, hvilket er lavere end gennemsnittet for Californien og mange andre lande.

Ikaria, Grækenland:

• I Grækenland har man en generel udfordring med, at folk snyder med deres alder eller skjuler deres døde familiemedlemmer for at kunne hæve deres pension. Tallene gælder ikke specifikt Ikaria, men i en Reuters-artikel fra 2012 kan man læse om 200.000 pensioner, som er blevet tildelt på et falskt grundlag.
  
  Herunder var mindst 72 procent af de falske pensioner tildelt 100-årige, som sidenhen forsvandt fra de græske registre.

Nicoya-halvøen, Costa Rica:

• Der er generelt få oplysninger til rådighed om regionen Nicoya. Derudover har videnskabelige undersøgelser i Costa Rica indikeret en høj andel af folk, der overdriver deres alder.

Sardinien, Italien:

• Tal fra Eurostat, EUs statistiske kontor, rangerer Sardinien på en 12.-plads over de regioner i Italien, hvor folk lever længst.

Blue Zone-grundlæggeren Dan Buttner har flere gange svaret på kritikken. Grundlæggende har han anerkendt nogle af usikkerhederne, mens han har afvist andre.

Grundlægger: De blå zoner eroderer

For eksempel fastholder han Okinawa som et historisk eksempel på en sund livsstil. Men Blue Zone-stifteren anerkender også, at tendensen ikke længere er gældende.

»De er allesammen ved at erodere,« sagde Buttner om de blå zoner til Salon i 2023 og fortsatte:

»Jeg tror helt ærligt, at de alle sammen vil være væk om en generation. Så snart den sædvanlige amerikanske kost kommer ind ad hoveddøren, forsvinder den lange levetid ud af bagdøren.«

Analysen er simpel: Fordi de er begyndt at æde lige så mange frysepizzaer og sidde lige så stille i de blå zoner som i resten af verden, mister de også nøglen til det sunde, lange liv.

Men hvor efterlader det så os andre, som måske stadig drømmer om livlig alderdom?

»Vi skal lære af fortiden,« svarer den danske epidemiolog Laust Hvas Mortensen og peger på det studie af blå zoner, han selv har været med til at foretage i Danmark.

Lange liv på Langeland

Undersøgelsen af de danske blå zoner stammer fra 2018, og den hviler på data fra i alt 425.791 danskere.

Og her boner Langeland ud som det sted, hvor man finder landets højeste andel af 100-årige. Og dét på trods af at Langeland i dag er et af de områder, hvor man har den korteste forventede levealder.

»Hvis vi spoler tiden tilbage, er vi ret sikre på, at det var godt at blive født på Langeland. Men miljøet har ændret sig,« siger Laust Hvas Mortensen.

»Og fordi vi ikke har særlig meget viden om livsstilen for 100 år siden, kan vi kun spekulere om, hvad der var godt ved den,« siger han og gør netop dét:

»Hvis man blev født på Langeland for 100 år siden, er der en god chance for, at man var barn af en fisker eller en landmand, og at man derfor havde god adgang til en varieret kost. Måske skulle man endda hjælpe sine forældre og indgå i et socialt fællesskab for at få mad på bordet.«

Det danske studie af blå zoner viser, at man på Langeland var 37 procent mere tilbøjelig til at blive 100 år i forhold til at være født i resten af landet. Men altså kun hvis man var født i perioden fra 1906 til 1915.

Med andre ord handler det altså både om, hvor og hvornår man er født.

Folk, der flyttede til Langeland senere i livet, blev ikke ældre, end hvis de var blevet. Men dem, som blev født på øen, havde større chance for at runde de 100, selv om de flyttede væk senere i livet.

Danmark har altså en lille blå zone gemt i Langeland.

Men den samlede konklusion om de famøse områder for sund aldring er, at de geografisk er blevet udvisket i takt med udbredelsen af usunde levevaner.

Alligevel kan vi ifølge Laust Hvas Mortensen godt lære af de blå zoners historie. Som han siger:

»Meget tyder på, at nøglen til et langt liv ligger i sund kost, regelmæssig motion og gode, nære relationer i stærke sociale netværk.«