Der findes ikke noget, der hedder ‘normal’ aldring

Aldring og kroniske sygdomme er uløseligt forbundet.

Så meget, at vi ofte taler om aldring og dårligt helbred som den normale og uundgåelige skæbne ved et langt liv. Men aldringsprocessen er ikke ’normal’ set fra et videnskabeligt perspektiv, fordi den skyldes skader, der opstår, hvor der oprindeligt ikke var nogen.

Hvis aldring var normal, ville det ikke være nødvendigt at undersøge, hvordan man kan forhindre den.

I projektet Data for Good Science undersøger vi de grundlæggende årsager til kroniske sygdomme og forsøger at diagnosticere de tidlige stadier endnu tidligere for at kunne gribe ind og forbedre resultaterne.

Bekæmpelsen af aldring og kroniske sygdomme ser ud til at være en succes, og udsigten til at leve sundt længe har aldrig været så god som i dag.

I denne artikel vil jeg præsentere et fugleperspektiv på den videnskabelige undersøgelse af aldring og mere specifikt på, hvordan vi og andre forskere arbejder på at forstå demens-epidemien – og ikke mindst hvordan vi kan stoppe den.

Lad os dog først dykke ned i spørgsmålet om menneskets aldring.

Menneskets aldring - et kompliceret spørgsmål

Menneskets aldring er et kompliceret spørgsmål, fordi der ikke findes en enkelt årsag, der kan forklare processen.

Aldring opstår som følge af en ophobning af mindre skader, og det er dét, der gør mennesker skrøbelige og modtagelige for degenerative sygdomme, når de bliver ældre, eksempelvis hjertesvigt, slidgigt eller knoglebrud.

Ingen får en sygdom 'bare sådan lige' eller bliver 'pludseligt' syg.

I lang tid blev lidelser og sygdomme i alderdommen betragtet som et symptom på den ’normale’ aldringsproces og ikke som noget, der fortjente særlig opmærksomhed.

Måske var dette en måde at håndtere sine tab på, da man ikke kunne gøre noget ved det – hvilket ikke er sandt.

Derfor er det vigtigt, at forskere, læger og vi alle sammen indser, at aldring ikke er ’normal’.

Vi må undersøge de biologiske mekanismer bag aldring og udvikle behandlinger, der kan forebygge eller afhjælpe varige skader.

Vores opfattelse af ’normal knoglesvækkelse’ blev for eksempel fuldstændig ændret, da der blev udviklet medicin, som kunne bremse afkalkningen; en aldringsproces, der gør knoglerne skøre.

Da den medicinske tilstand ’osteoporose’ blev født, blev det muligt at diagnosticere sygdommen, og der var midler til at behandle den effektivt.

Det er et paradoks, at vi i dag får flere sygdomme i løbet af vores liv - fordi vi har bedre viden om, hvornår og hvordan vi kan gribe ind i skadesophobningen - og som følge heraf forbliver sundere i længere tid.

At tænke hurtigt eller tænke langsomt

En almindelig aldersrelateret degenerativ sygdom i hjernen er demens, også kaldet Alzheimers sygdom. Vi betragter det generelt som en selvfølge, at vi let glemmer trivielle ting, når vi bliver ældre. Det tager os også længere tid at orientere os i en ukendt by, og vi farer lettere vild.

Men disse mindre lidelser i hjernen påvirker ikke rigtig vores evne til at fungere ordentligt i dagligdagen, og nogle er knivskarpe helt op i den høje alder. Bagsiden, demens, er, når vores kognitive funktion er så nedsat, at det forstyrrer vores dagligdag.

Betyder det så, at mindre forstyrrelser i hjernens funktion er harmløse og uvæsentlige?

Nej, det bedste ville være at forhindre, at skaderne opstår i første omgang. Men det er ikke sandsynligt, at vi kan det i nær fremtid.

Det, vi kan gøre, er at bremse det tempo, hvormed skaderne ophobes i hjernen - med andre ord at udskyde det øjeblik, hvor lægen stiller diagnosen demens.

Hvis du ikke ryger, ikke er overvægtig og dyrker tilstrækkelig motion, holder du dit hjerte og dine blodkar sunde i længere tid, og alt dette er også godt for din hjerne.

Dit blodtryk bør heller ikke være for højt, da det skader de små blodkar i hjernen, hvilket medfører en hurtig stigning i hukommelsesproblemer.

Kampen mod Alzheimers

For ikke så længe siden blev personer med demens betragtet som værende ’senile’.

Det tegn på diskrimination bidrog ikke til at udvikle forebyggende foranstaltninger i forhold til at bremse eller helt stoppe hjernens forringelse.

Under ledelse af Dr. Robert Butler forsøgte amerikanske forskere i firserne at nedbryde denne fatalistiske opfattelse af demens og dens uundgåelighed i alderdommen.

Butler var en pioner, og den entusiastiske direktør for National Institute on Aging ønskede at gøre en indsats for både unge og gamle.

’Alzheimers sygdom’ blev endelig anerkendt af læger og forskere inden for medicinsk forskning.

Det positive resultat af at benævne senilitet som at lide af Alzheimers sygdom har været, at det satte demens på det videnskabelige landkort.

Mange forskere mener, at den komplekse patogenese (sygdomsproces, red.) ved demens gør det vanskeligt at bekæmpe sygdommen effektivt.

Hvis der er så mange faktorer, der tilsammen er årsag til problemet, hvordan kan vi så nogensinde finde en løsning?

Mange har været skuffede over, at alle eksperimentelle lægemidler til at sænke indholdet af amyloid i hjernen har slået fejl. Amyloid er tilstoppede proteiner som følge af permanent molekylær skade.

Disse skuffende resultater har fået meningsdannere og politikere i mange vestlige lande til at forudsige skrækscenarier, hvor antallet af demenspatienter ville stige drastisk i de kommende år. Demens er trods alt en sygdom, der hovedsageligt rammer ældre mennesker.

Men disse dystre prognoser forudsætter, at risikoen for at få demens forbliver den samme – og den opfattelse synes at være forkert.

Alt tyder på, at færre mennesker i fremtiden vil udvikle demens, end det er tilfældet i dag. Hvordan kan det være?

Det spørgsmål vil jeg kaste lidt lys over i det følgende.

Demens-epidemien

Tidligere undersøgelser har vist, at risikoen for at få demens i alderdommen var betydeligt lavere efter år 2000, end i tiden før.

Hjernescanninger foretaget efter år 2000 viste langt færre skader som følge af åreforkalkning end tidligere, hvilket synes at være en plausibel forklaring på den reducerede risiko.

Epidemien af hjerte-kar-sygdomme har længe været på retur, først med et fald i antallet af hjerteanfald blandt midaldrende og derefter med et fald i antallet af slagtilfælde hos ældre mennesker. Nu ser vi så, at antallet af demenssyge falder blandt de ældste i samfundet.

En bemærkelsesværdig bekræftelse af denne generelle forbedring af kroppens og sindets tilstand blev leveret af kolleger i Danmark.

De viste uigendriveligt, at de fysiske og mentale funktioner hos mennesker i 90'erne ganske enkelt er bedre end hos ikke-aldrende mennesker, der er født ti år tidligere. De mener, at dette i hvert fald delvis skyldes, at nutidens gamle mennesker generelt har fået en langt bedre uddannelse tidligt i livet. Deres hjerner er blevet bedre plejet. Tilsyneladende er aldring ikke den uundgåelige skæbne, der venter os ved livets afslutning.

Risikoen er faldende

For nylig har vi undersøgt forekomsten af demens i Danmark gennem de sidste tyve år. I overensstemmelse med vores forventninger så vi et kontinuerligt fald på 30 procent i risikoen for at få demens.

Med andre ord er din risiko for at blive dement en tredjedel mindre sammenlignet med dine forældre.

Bedre vaskulær sundhed (sunde blodkar, red.) og uddannelse kan forklare en del af faldet i risikoen, men det meste af det mangler stadig at blive belyst.

Det ville være yderst nyttigt, hvis disse drivkræfter bag fordelene blev taget mere alvorligt og kunne komme til at præge specifikke interventioner til forbedring.

Det anslås, at op til 40 procent af demenstilfældene kan forebygges eller forsinkes ved at sætte ind over for 12 risikofaktorer – herunder overdrevent alkoholforbrug midt i livet og udsættelse for luftforurening senere i livet.

Begyndelsen til enden på demensepidemien er der.

Tilmeld dig
Hør meget mere og mød Rudi Westendorp på konferencen Evigt Liv, der foregår 28/4-2022, fra 15.00-17.30 i København.

Konferencen er gratis og du kan tilmelde dig her.

Konferencen er finansieret af Challenge Platformen via Novo Nordisk Fonden. Her finder forskere fra blandt andet Københavns Universitet ny viden om, hvordan vi kan ældes sundere og smartere.

Artiklen er oversat fra engelsk ved hjælp af DeepL Translator.