Bisonokser havde parasitter med som blinde passagerer

Der foregår i disse år en omfattende flytning af vilde dyr mellem landene.

I et forsøg på at manipulere vegetationen i diverse naturområder indsætter man store græssende dyr, såsom bisonokser, i håbet om ,at de – med en god appetit – kan fjerne uønsket vegetation og opretholde lyse områder i skoven. Disse områder kaldes også for lysbrønde, og de giver urter bedre livsmuligheder.

Men det er ikke en helt ukompliceret manøvre. Det er nemlig ikke alene bisonokser, men også en længere række af parasitter, man samtidig flytter rundt på.

Forskere fra Københavns Universitet har over en ti-årsperiode kigget nærmere på i alt syv bisonokser, som overførtes fra de polske Bialowieza-skove til Almindingen på Bornholm i 2012. Hertil kommer en ekstra import af en tyr samt en række kalve født i skoven.

Forskerne holdt øje, fordi bisonokser fra Polen i deres indre organer kan huse ikke mindre end 88 forskellige arter af parasitter.

Og det er måske ikke altid så hensigtsmæssigt, hvis parasitterne efterfølgende overføres til lokale dyr i det nye område (recipienten), som ikke tidligere har været inficeret med de pågældende snyltere.

Smitten florerer

Parasitterne har det også med at opformere i dyreflokke, som holdes i begrænsede områder, hvor smitten kan florere. Det kan påvirke dyrenes sundhed betragteligt.

Parasitologerne fra Københavns Universitet har imidlertid anvendt både klassiske og nyere DNA-metoder til at bestemme parasitter i de nytilkomne bisonokser, og det har givet pote.

I perioden er der nemlig registreret fladorme (ikter, bændelorm) og mange forskellige arter af rundorm i bisonokserne.

Opsamling af afføring og udklækning af æg

De traditionelle parasitologiske metoder omfatter blandt andet opsamling af frisk gødning fra dyrene, hvorefter man kan bestemme antallet af parasit-æg i efterladenskaberne.

De hunlige snyltere i vom, mave og tarm afgiver en masse æg, som leveres til omgivelserne med dyrets afføring.

Det er imidlertid ikke altid nemt at bestemme arten af en parasit ud fra æggets udseende alene. Forskerne inkuberede derfor også æggene (det vil sige, at de rugede æggene ud), så de kunne udvikle sig og klække med nye parasitlarver.

Desuden fandt forskerne også larver af lungeorm i dyrenes gødning. Orm kan nemlig også holde til i bisonoksernes luftveje, hvor de parrer sig og afgiver larver, der ender i gødning og i de tilstødende græsarealer.

Efter alle de indledende foranstaltninger kunne man så med mikroskop og DNA-metoder bestemme hvilke arter af parasitter, der var tale om.

Den dystre baggrund

Prøverne blev også taget på en mere dyster baggrund.

Ikke så få af de oprindeligt indsatte dyr og de nye bisonkalve, som kom til i de første år, afgik ved døden.

Obduktioner af de døde dyr viste en betydelig infektion med orm i lungerne.

Sådanne infektioner anses generelt for at være problematiske i kvægbesætninger, hvorfor man ikke kan udelukke, at netop lungeormene har bidraget til bison-dødeligheden i den bornholmske skov.

Den løftede pegefinger

Studiet giver anledning til bekymring – men også en løftet pegefinger.

Det vil være hensigtsmæssigt at begrænse import af fremmede parasitter fra et inficeret donor-område til et sårbart naturområde, hvis man ikke i forvejen har et meget grundigt forhåndskendskab til, hvilke parasitter, som findes i området i forvejen.

Grundige forstudier af bisonflokkens nye hjem bør derfor være en naturlig del af disse tiltag. Og så kan man også vurdere, om de importerede dyr og deres afkom har en tilstrækkelig høj sundhedsstatus og velfærd.

Parasitundersøgelserne og nødvendige tiltag vil blive diskuteret ved verdenskongressen i Bella Centret i august 2022.

I diskussionen deltager professor Kurt Buchmmann, professor Stig Milan Thamsborg, lektor Per Kania og laborant Liselotte Christiansen fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.