Forsker advarer: Der er farlige orm i din fisk

Der er god grund til at stege torskefileten godt igennem. Og at koge – ikke rå-marinere – nytårstorsken eller julesilden.

De vilde fisk i danske farvande er nemlig på det seneste blevet inficeret med parasit-orm, der kan gør livet virkelig surt for mennesker. Der er tale om såkaldte ’torskeorm’, som i værste fald kravler fra den spiste fisk ud i maven og derfra videre ud i kroppen.

Mange patienter ender med at hoste ormen op, inden for en uge efter de blev syge. Andre brækker sig, indtil ormen har forladt kroppen. Men de uheldige kan ende med at blive indlagt til en operation, der fjerner det stykke tarm eller mave, ormen sidder i.

»Mange torskeorm er blevet opereret ud, fordi lægerne ikke vidste, hvad der var i vejen. De kunne kun se, at der var en betændelse i tarmen, som de så fjernede ved at skære et stykke af tarmen. Først derefter kunne de se, at det faktisk var en parasit, de skulle have fjernet,« siger Kurt Buchmann, leder af Dansk Fiskeimmunologisk Forskningscenter og professor i akvatisk patobiologi ved Københavns Universitet.

Spis endelig fisk – men steg eller kog den ordentligt

Ifølge professoren skal du endelig blive ved med at spise fisk, men til gengæld tænke dig godt om, når du tilbereder dem.

»Der er eksempler på, at folk er blevet syge, fordi deres fiskefileter ikke var stegt nok. Så jeg vil sige, at vilde fisk fra danske farvande er gode – og jeg spiser dem hver dag. Men de skal enten frysebehandles ved minus 20 grader i 24 timer eller udsættes for 60°C, før de ender på middagstallerkenen.«

»Torskeorm er nemlig ikke lige til at fjerne fra kødet. De ligger rullet sammen i fiskefileter, og nogle af dem er svære at få øje på, hvis de befinder sig i en tyk og dejlig filet,« siger Kurt Buchmann.

Parasitter kommer fra sælernes bæ

Torskeormen – Pseudoterranova decipiens – er udbredt i de fleste farvande, inklusive de danske. Men tidligere var vi fri for dem i Østersøen. Dér er en del torsks kød nu også i de seneste år blevet inficeret med klamme torskeorm. Det skyldes, at gråsæler i er indvandret til områder i Østersøen – og de spreder ormene til fiskene via deres afføring.

»Torskeormen er en rundorm, der var så godt som fraværende, før der kom sæler. Da jeg begyndte at undersøge torsk i Østersøen i 1980, fandt vi dem ikke. I 1990erne fandt nogle polakker, under en stor undersøgelse, en enkelt orm i en torsk.«

»Efter sælernes indmarch i 2000 har flere forskergrupper imidlertid fundet et stigende antal torskeorm, men heldigvis er infektionen ikke så kraftig som i andre farvande. Der er nemlig stadig torsk i Østersøen som er fri for torskeorm,« siger Kurt Buchmann.

Opløser fiskefilter i syre

Der er pludselig kommet mange sæler ved Bornholm.

»I sommer var der 250 af de kæmpestore gråsæler ved Christiansø, og nu er der pludselig infektioner i nogle af torskefileterne,« fortæller Kurt Buchmann, der fortæller, at antallet af inficerede torsk varierer efter fangstområdet.

Forskerne på Københavns Universitet undersøger løbende forekomsten af forskellige fiske-parasitter – i grunden på en temmelig opsigtsvækkende måde: De lægger friske fiskefileter i en væske, der består af den samme saltsyre og enzymsammensætning, som vi mennesker har i vores maver. Når væsken har nedbrudt fisken, kan Kurt Buchmann og hans forskergruppe se, om der ligger parasit-orm tilbage og spræller.

Pas på den rå gourmet-fisk

Kurt Buchmann har med egne øjne set, hvordan torskeormene pludselig trives. Men det er endnu ikke lykkedes ham at råbe befolkningen op. Dét er ellers meget vigtigt netop nu, mener han.

Den ’gourmet-bølge’, der ruller over landet i disse år, har bragt en del opskrifter på rå fisk med sig. For eksempel ’Ceviche’ – torsk marineret i lime- eller citronsaft.

»Det smager utroligt lækkert. Men du skal være meget forsigtig og fryse torskekødet inden tilberedningen starter. Og hvis du bliver syg, er du ikke sikker på at få gode råd hos lægen.«

»I sidste uge var jeg i kontakt med en patient, som havde spist Ceviche og var blevet syg. Men på skadestuen sagde de – fejlagtigt – at ormen ville dø i mavesyren. Da patienten blev ved med at have ondt i maven, skrev han til mig for at få gode råd,« fortæller Kurt Buchmann.

Ormekure kan måske klare problemet

De fleste patenter kommer af med ormen i et hosteanfald. Andre kaster den op. Men nogle gange bliver ormen siddende i kroppen i længere tid, uden at lægerne kan stille en klar diagnose. I de tilfælde kan det ende med en operation.

Kurt Buchmanns råd til inficerede patienter og deres læger er dog mindre drastisk. Med lidt held kan en ormekur – sandsynligvis – dræbe de små bæster.

»Der findes traditionelle ormekure, man kunne prøve, når lægen har konstateret, at der ikke kan være tale om andre sygdomme. Der findes dyreforsøg, som viser at ormekurene virker på denne her parasit. Så lægen kan overveje, om det ikke vil være fornuftigt at anbefale en kur, hvis andre sygdomme er udelukket,« siger Kurt Buchmann.

Sådan kommer ormen fra sælens mave til din

Den sikreste vej til at fjerne risikoen for infektioner med torskeorm er at udrydde sælerne, som er ormens hovedvært. Torskeorm både begynder og slutter deres livscyklus i de nuttede dyrs maver:

• Ormene parrer sig i sælernes maver, hvor hun-ormene lægger æg.
  
• Æggene kommer ud i vandet med sælernes bæ.
  
• Æggene klækker, og ud kommer en 1/3 mm lang, gennemsigtig larve.
  
• Larven finder ind i et lille krebsdyr – for eksempel en tangloppe eller en reje. Dér kan den vokse til 1 cm.
  
• Torsk lever af krebsdyr. Spiser en torsk et inficeret krebsdyr, kryber ormen fra fiskens mave ud i dens kød.
  
• Dér ligger den, indtil fisken bliver spist af en sæl, hvorefter den nu flere centimeter lange parasit bliver kønsmoden i sælens mave. Tit springer torskeormene faktisk sin fiske-vært over. Det sker, når sælerne selv spiser de inficerede krebsdyr.

Når torskeormen kommer ned i en menneskemave, liver den op på grund af varmen. Men da der er forskel på sælers og menneskers organer, kravler den forvirret rundt i kroppen, indtil den bliver hostet op eller på anden måde fjernet.

Professor: måske skal vi skyde sælerne

Den danske fiskeprofessor hører til dem, der mener, at vi bør fjerne de fredede gråsæler fra Østersøen.

»Vi går ud i naturen og udrydder mink, fordi de forvolder skade. Spørgsmålet er, om vi skal gøre det samme med sæler. De spreder parasitter, og de tager de fisk, som fiskerne har fanget på kroge og i garn.«

»Sælernes angreb på fiskene, der er fanget i en krog eller i garn er i øvrigt bestialsk. Fotos af sælbehandlede fisk viser hvordan sælerne æder og flår fiskene i levende live – under store lidelser, må man konkludere.«

»Alternativt kunne man holde bestanden nede – det ville selvfølgelig gøre problemerne mindre. Men hvis vi vil helt af med dem, så skal vi udrydde sælerne. Husk på, at i 80erne – hvor der ingen sæler af betydning var – havde vi ikke de her problemer i Østersøen,« siger Kurt Buchmann.

Der findes andre – og farligere – parasitter

Et andet syn på sælerne har lektor ved Marinbiologisk Sektion, Københavns Universitet, dr. Marianne Køie. Hun har tidligere forsøgt at gøre opmærksom på, at problemet med torskeorm ikke er så stort.

»Jeg synes, det er vidunderligt med sælerne. Men det er rigtigt, at der nu er kommet mange af dem omkring Bornholm, og at de udgør et problem for fiskerne.«

»Det er heller ikke lækkert med torskeormene. Men jeg mener stadig ikke, at de forårsager den store katastrofe. Vi har i mange år levet med andre – og farligere – parasitter i fisk fra danske farvande, blandt andet sildeorm,« siger Marianne Køie.

Hun har en anden holdning til løsningen af problemerne end Kurt Buchmann.

»Sæler er fredede, så man kan ikke bare skyde dem. Men der kan være noget rigtigt i at finde et kompromis, hvor vi begrænser deres antal – også af hensyn til sælerne selv, for der skal være føde nok,« siger Marianne Køie.

Som Marianne Køie gør opmærksom på, kan andre fisk end torsk også være inficeret med farlige parasitter. Særligt sild skal man ikke spise rå.

Mange sild – og torsk, der har ædt sild – indeholder parasitten ’sildeorm’, Anisakis simplex, der opfører sig som torskeormen – bortset fra, at den ikke lader sig hoste op.