Året 2022 lakker mod enden, og det har været et år, hvor hjerneforskningen har budt på flere vigtige nyheder, hvoraf mange vil få stor betydning i almindelige danskeres liv i den nærmeste fremtid.
Derfor har Videnskab.dk’s hjerneredaktion, Brainstorm, spurgt tre af Danmarks førende hjerneforskere, hvad der ifølge dem er det vigtigste, der er sket inden for hjerneforskningen i årets løb.
Den første, der giver sit indspark, er Christoffer Clemmensen, der forsker i appetitregulering. Han fremhæver de nye hypede slankemidler, der har taget den amerikanske celebrity-verden med storm. Et af dem lige er kommet til Danmark.
»Det er exceptionelt banebrydende, for der har ikke været effektive lægemidler til vægttab før nu. Nu er de pludselig på markedet, og det kommer til at eksplodere. Snart kender alle til den nye medicin, og alle vil få en holdning til den,« siger Christoffer Clemmensen, der er lektor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.
Det slankemiddel, der lige er blevet godkendt herhjemme, er Wegovy, og kan gives til voksne med et BMI over 30 eller et BMI over 27 med vægtrelaterede sygdomme som diabetes.
Wegovy er udviklet af medicinalvirksomheden Novo Nordisk, så for en god ordens skyld skal det nævnes, at centret, hvor Christoffer Clemmensen er ansat, er delvist finansieret en donation fra Novo Nordisk Fonden, men er forskningsmæssigt og økonomisk uafhængigt af medicinalvirksomheden Novo Nordisk.
Fejer gamle slankemidler af banen
Slankemidler har eksisteret i flere årtier, men det, der adskiller den nye generation af slankemidler fra tidligere, er deres langt bedre virkning og færre bivirkninger.
»Det er enormt interessant, at den nye medicin leverer et vægttab på 15 til 20 procent, og at de næste stoffer, der kommer på markedet, sandsynligvis vil overstige 25 procent. Det er vildt at forestille sig, når vi for blot ti år siden havde medicin, der gav under ti procents vægttab,« siger Christoffer Clemmensen.
Det store vægttab opnås ved at efterligne et tarmhormon, der påvirker vores mæthedsfornemmelse. Normalt forsvinder tarmhormonets effekt efter få minutter, men i den nye medicin er der ændret på strukturen af hormonet, så det forbliver længere tid i kroppen og får os til at føle os mætte i flere dage.
Bagsiden af medaljen er, at påvirkningen af appetitten giver bivirkninger i form af kvalme og - i nogle tilfælde - opkastninger, som kan være ubehageligt, selvom det ikke er farligt. Medicinens effektive virkning øger også risikoen for, at medicinen vil blive eftertragtet blandt folk, der ikke er overvægtige.
»Du kan sagtens have en relativ høj fedtmasse, uden det har helbredskonsekvenser, men for mange vil det alligevel være en drøm at smide fem til ti kilo fedt, hvorfor der er et kæmpe misbrugspotentiale,« siger Christoffer Clemmensen.
Han understreger, at medicinen kun bør bruges af mennesker, der har sygdomsfølger og komplikationer på grund af deres overvægt - resten af os må anerkende vores vægt og i stedet forsøge at styrke vores sundhed via sund diæt og fysisk aktivitet.
Og selv hvis du er i målgruppen for medicinen, er det ikke en mirakelkur. Det er en livslang behandling, og hvis du stopper på medicinen, så stiger vægten igen, lyder det.
Forskning i bevægelser kan optimere virtual reality
Det næste bud på en af de største hjerneforskningsnyheder i 2022 kommer fra Mark Schram Christensen, der forsker i hjernens kontrol over kroppens bevægelser.
Han er meget begejstret for en ny simulationsmodel over vores bevægelser, som for første gang kombinerer to forskellige aspekter af bevægelseskontrol i én model - noget, som forskere traditionelt har undersøgt helt separat. Desuden kan modellen måske være en vigtig brik i udviklingen af virtual reality, mener han.
»Det rigtig spændende er, at man muligvis i fremtiden vil kunne optimere virtual reality ved hjælp af den her slags modeller, så man kan bruge VR til at fjernstyre teknologier i miljøer, hvor det ikke er sikkert eller muligt at færdes,« siger Mark Schram Christensen, der er lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
Modellen kan for eksempel blive brugbar i udviklingen af fjernstyrede robotarme til de ubemandede rumfartøjer, vi sender til fjerne planeter som Mars. Robotarme, der vil kunne styres fra Jorden via VR-teknologi, som giver rumforskere mulighed for at undersøge planeter uden selv at tage på rumrejse.
Modellen kan også blive nyttig, når man skal træne komplicerede kikkertoperationer ved hjælp af VR eller uddanne redningsarbejderne med brug af VR i eksempelvis at slukke brande eller redde folk ud af sammenstyrtede miner eller bygninger.
I den slags situationer er det afgørende, at VR-teknologien gør brugeren i stand til at udføre præcis de samme bevægelser, som hun eller han ville lave i den virkelige verden. En brandmand kan jo ikke bruge tid på at bøvle med sin armstilling, når det brænder, og her kan den nye model bidrage til at rette op på små uoverensstemmelser, der kan være mellem vores bevægelser i den virtuelle og virkelige verden.
VR kan forvirre mellem dine sanser
Modellens potentiale til at optimere VR skyldes, at den fokuserer på et aspekt af vores bevægelse, som ikke er blevet undersøgt ret meget i den tidligere forskning, men som lader til at betyde en hel del, når vi agerer i et virtuelt univers.
Traditionelt har forskerne forstået bevægelse som en handling, hvor der er et mål - for eksempel kan dit mål med at række hånden frem være at tage imod det æble, din ven tilbyder dig. Men bevægelse kan også være med til at løse uoverensstemmelser mellem dine sanser, antager den nye model.
Uoverensstemmelser mellem dine sanser kan for eksempel opstå, hvis du tager et par VR-briller på og skal bruge din egen hånd til at styre en virtuel hånd, men hov! Den virtuelle hånd svarer på en eller anden måde ikke til din egen.
Det kan for eksempel være, at den virtuelle hånd, du ser gennem VR-brillerne, er positioneret i en anden vinkel end din egen fysiske hånd. Den sansemæssige uoverensstemmelse fører til, at du - sandsynligvis ubevidst - kompenserer ved at bevæge din rigtige hånd, så den er i samme stilling som VR-hånden, forklarer Mark Schram Christensen.
Den kompenserende bevægelse du laver, ved at flytte din fysiske hånd, kan få den virtuelle hånd og den teknologi, hånden er koblet op på, til at bevæge sig, og det er ikke optimalt, hvis du er ved at fjernstyre en robot på Mars via dine bevægelser. Men hvis VR-udviklere bliver mere bevidste om de kompenserende bevægelser, kan de optimere teknologien for helt at undgå dem.
Inden det en dag kan blive aktuelt, skal modellen dog testes grundigt af forskere. De mulige fremtidsscenarier kommer derfor nok til at være på tegnebrættet en tid endnu, understreger Mark Schram Christensen.
Medicinalfirmaer kæmper for at lave medicin mod træthed
Den sidste store hjerneforskningsnyhed, du får i denne artikel, bliver leveret af søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum. Den nyhed, hun slet ikke kan få armene ned over, er, at søvnforskere er tættere på at finde en effektiv behandling af søvnsygdommen narkolepsi end nogensinde før.
Det er nemlig lykkedes at udvikle såkaldte hypocretin receptor agonister - et stof, der er meget svært at fremstille, men som lader til at være særdeles effektivt til at fjerne den dagtræthed, mennesker med narkolepsi slås med. Det har fået mange medicinalfirmaer til at kaste sig ind i kampen om at blive de første til at lave stoffet om til medicin, der kan afhjælpe søvnbesvær.
»Det er virkelig i år, at det her kapløb for alvor er startet, og lægemiddelfirmaerne har fået blod på tanden. På konferencerne har der været usædvanligt mange stande fra firmaer, der er gået ind på narkolepsi-feltet, så det har virkelig været tydeligt, at narkolepsi og behandlingen med hypocretin agonister pludselig fylder enormt meget,« siger Birgitte Rahbek Kornum, der er lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.
Narkolepsi er en relativt sjælden sygdom, der rammer 1 ud af 2.000 mennesker, men for de uheldige, der lider af narkolepsi, er der ingen af de nuværende behandlinger med blandt andet methylphenidat og modafinil, der kommer i mål med at fjerne al trætheden.
»En typisk oplevelse er, at medicinen hjælper, men at folk stadig føler sig trætte om dagen og har svært ved at fokusere og være helt tilstede i lang tid ad gangen,« siger Birgitte Rahbek Kornum.
Håbet for hypocretin agonister er, at den kan fjerne al trætheden, så narkolepsi-patienter bliver lige så friske, som hvis de ikke led af søvnsygdommen. Det ville gøre en »gigaforskel« i deres liv, fordi mange har svært ved at gennemføre en uddannelse og et arbejde på grund af den konstante træthed, lyder det fra Birgitte Rahbek Kornum.
Hidtidige medicinforsøg lover godt
De foreløbige resultater tyder da også på, at de nye stoffer kan indfri håbet om at befri narkolepsi-patienter for træthed. De forsøg, der hidtil er lavet på mennesker og dyr, ser nemlig »vildt lovende ud,« fortæller Birgitte Rahbek Kornum.
Hypocretin receptor agonister virker ved at kompensere for, at man har for lidt af stoffet hypocretin i hjernen, som gør os i stand til at holde os vågne. Hos mennesker med narkolepsi er de nerveceller, der producerer hypocretin, ofte ødelagte, og her kan agonisterne muligvis udbedre hypocretin-manglen.
Det princip er indtil videre blevet testet på mus og i fase I-forsøg på få mennesker, hvor dyr såvel som mennesker har fået deres normale søvnregulering tilbage. Det japanske medicinalfirma Takeda har taget skridtet videre og gik for et par år siden i gang med et fase II-forsøg, men måtte afbryde det, fordi der var problemer med sikkerheden omkring medicinen.
Takeda har ikke oplyst, hvad sikkerhedsproblemerne bestod i, men det mislykkede forsøg understreger noget vigtigt: At der trods lovende resultater er langt igen, inden du måske en dag kan få ordineret hypocretin receptor agonister mod narkolepsi.
Indtil da fortsætter forskerne med at forsøge at lave stoffet om til medicin mod narkolepsi, og hvis det en dag bliver en realitet, kan medicinen muligvis også hjælpe på nogle af de mange andre sygdomme, hvor der optræder søvnproblemer.
»Mange med corona-senfølger har rigtig svært ved at få deres liv til at hænge sammen, blandt andet fordi de er trætte. Det kan også være en langtidseffekt af kemoterapi, at folk kæmper med træthed. Hvis man først kan udvikle et stof, der virker mod narkolepsi, kan man også gå videre til andre sygdomme, så flere mennesker kan få glæde af det,« siger Birgitte Rahbek Kornum.
\ Læs mere
\ Brainstorm' - Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler, på Instagram og TikTok, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Læs flere af årets gode hjerne-historier
Således fik du de nyheder, de tre udvalgte hjerneforskere har valgt at fremhæve for 2022.
Udover ny slankemedicin, bevægelsesforskning og håb om ny narkolepsi-medicin bød 2022 naturligvis også på meget andet spændende hjerne-stof, der blev dækket af Videnskab.dk’s hjerneredaktion, Brainstorm.
Hvis du gerne vil samle op på hjerne-året, der gik, har vi samlet en håndfuld af årets andre interessante hjerneforskningsnyheder, der tager dig fra anklager om fusk i forskningsverdenen til retspsykologers arbejde med den kriminelle hjerne.
God læselyst!
Kan computerspil gøre dig klogere?
Psykedelisk stof kan give markant lindring af sejlivet depression
Tre råd: Sådan kan musik hjælpe dig med at falde i søvn
Tine mentalundersøger Danmarks farligste kriminelle: Få unikt indblik i retspsykologens arbejde
Berømt Alzheimer-forskning anklaget for manipulation - skal vi omskrive lærebøgerne om sygdommen?
Nikotin starter en usund »kaskade af reaktioner« i hjernen på unge
Josephine skjulte sin autisme i skolen, men nedsmeltede derhjemme
