Nikotin starter en usund »kaskade af reaktioner« i hjernen på unge
Regeringens nye sundhedsudspil skal afskære unge fra nikotinprodukter. Det stemmer overens med forskningen, som viser, at nikotin især skader unges hjerner.
Nikotinpose ung

Når unge bruger nikotinprodukter, påvirker det hjernens udvikling og øger risikoen for angst og depression, fortæller to forskere i tobaksforebyggelse og farmakologi. (Foto: Shutterstock)

Når unge bruger nikotinprodukter, påvirker det hjernens udvikling og øger risikoen for angst og depression, fortæller to forskere i tobaksforebyggelse og farmakologi. (Foto: Shutterstock)

I et nyt sundhedsudspil foreslår regeringen et totalforbud mod alle nikotinprodukter som cigaretter, snus og nikotinposer for folk født i og efter 2010. 

Regeringens forslag kommer kort tid efter nyheden om, at et stigende antal unge bruger røgfri nikotinprodukter som nikotinposer og snus. Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2022

11,4 procent af de 15 til 29-årige - altså mere end hver tiende - bruger snus eller nikotinposer enten dagligt eller lejlighedsvist. Det er en stigning på 2,3 procent siden 2020, lyder resultatet af den nye rapport. 

Den stigning er et kæmpe problem, for forskningen i, hvordan nikotin påvirker unges hjerner, taler et ret tydeligt sprog, lyder det fra en forsker i tobaksforebyggelse:

»Unge skal være særligt påpasselige med de skadelige stoffer i nikotinprodukter, for forskningen på området viser, at de er mere sårbare over for nikotinprodukter end voksne,« siger Charlotta Pisinger, som er klinisk professor ved Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet. 

Når hjernen ikke er færdigudviklet, kan den tage alvorligt skade af at blive udsat for nikotin. Jo yngre du er, jo værre, lyder det.

Unges brug af røgfri nikotinprodukter over tid

Unges forbrug af røgfri nikotinprodukter lader til at have været stigende over en årrække.

I 2014 brugte 2,1 procent af gymnasieeleverne snus, skrå eller tyggetobak dagligt, mens tallet i rapporten fra i år ligger på 9,5 procent.

Forsker er ikke overbevist om, at forbud er vejen frem

Jesper Andreasen, som blandt andet forsker i effekten af nikotin, er enig i, at unges hjerner kan tage alvorligt skade af at blive udsat for nikotin.

Men han er ikke overbevist om, at et forbud er vejen frem.

»Det er absolut positivt, hvis forslaget reducerer brugen af nikotinprodukter blandt unge. Problemet er, at forbud ikke reducerer brugen. Historisk set er rusmidler kun blevet farligere af at blive ulovlige,« siger Jesper Andreasen.

Sammen med Vidensråd for Forebyggelse har han sammenfattet helbredseffekterne af nikotin hos børn og unge i en rapport, der udkommer i løbet af foråret.

Cigaretter er farligst

Regeringen vil ikke bare få unge til at holde op med at ryge, men afskære dem fra alle nikotinprodukter. 

Den ambition giver god mening, for selvom de røgfri nikotinprodukter, som er udbredte blandt unge, er lidt mindre farlige end cigaretter, skader de hjernen.

»Røgfri nikotinprodukter er et bedre alternativ til cigaretter, men ikke markant bedre, for det er i høj grad nikotinen, der gør cigaretter skadelige for hjernen hos unge,« siger Jesper Andreasen, som er lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. 

Forskellen på skadevirkningen ved de røgfri nikotinprodukter og cigaretter er primært tobaksrøgen. 

Tobaksrøg indeholder mere end 4000 kemiske stoffer såsom benzen, der findes i benzin, og arsen, der også forekommer i pesticider. Nogle af de kemiske stoffer er kræftfremkaldende. 

Udover kræftrisikoen er tobaksrøg også særlig farligt, fordi det når op til hjernen meget hurtigt. Her kan nogle af stofferne - dem, der kaldes aromatiske kulstofforbindelser - starte en inflammation (betændelsestilstand, red.) i hjernen, forklarer Jesper Andreasen.

Røgfri produkter klarer ikke frisag

Røgfri nikotinprodukter adskiller sig fra cigaretter ved, at der ikke er nogen forbrændingsprocesser, der skaber aromatiske kulstofforbindelser og deres skadevirkninger i hjernen.

Nikotinen i snus, tyggetobak og nikotinposer finder imidlertid også vej til hjernen. Det går bare lidt langsommere, end hvis du ryger, fordi nikotinen skal arbejde sig gennem mundens slimhinder.

Derudover er der forskel på, hvilke skadelige virkninger snus, nikotinposer og tyggetobak hver især har.

Snus og tyggetobak er tobaksprodukter, og tobak indeholder nogle af de samme kræftfremkaldende stoffer som cigaretter, inden du tænder dem. Der er en vis sammenhæng mellem røgfri tobaksprodukter og kræft i munden, svælget og halsen.

Nikotinposer indeholder derimod ikke tobak. Men fælles for nikotinposer, snus og tyggetobak er, at de indeholder nikotin, der som nævnt trænger ind i hjernen, hvor den især er skadelig, hvis du er ung. 

Snus, nikotinposer og tyggetobak - hvad er forskellen?
  • Snus indeholder primært fintmalet tobak, og har været ulovligt at sælge i Danmark siden 2016. 

  • Tyggetobak kommer i små poser indeholdende grovere tobak, og er i modsætning til snus indtil videre lovligt.

  • Nikotinposer er også foreløbigt lovlige. De indeholder slet ikke tobak, men består derimod af nikotin, plantefibre, salte og andre smagsstoffer.

  • I et nyt sundhedsudspil foreslår regeringen, at forbyde salg af cigaretter, snus og andre nikotinprodukter til alle født i eller efter 2010.

Nikotin gør særligt unge afhængige

En ulempe ved at bruge nikotinposer, tyggetobak og snus som ung er, at du bliver hurtigere og meget mere afhængig af nikotinen, end hvis du begynder at bruge nikotinprodukter som voksen.

»Musestudier viser, at når man stimulerer hjernen med nikotin meget tidligt, vil antallet af nikotinreceptorer i hjernen stige. Det vil øge kroppens tolerance over for nikotin og få hjernen til at hungre efter det,« forklarer Charlotta Pisinger.

Den unge hjerne er mere følsom over for de belønnende effekter af nikotin. 

»Det er blandt andet en følelse af rus, øget energi og opstemthed. Samtidig får unge mennesker ikke lige så kraftige abstinenser, som voksne gør. Derfor vil de være mere tilbøjelige til både at begynde at ryge og også blive ved med at ryge og på den måde lettere udvikle afhængighed,« forklarer Jesper Andreasen. 

Studier i mus og mennesker peger i samme retning

Unge mus reagerer på nikotins belønnende effekt ved 10 gange lavere nikotindoser end dem, der er nødvendige for voksne rotter, og samtidig kan de unge mus klare meget højere doser uden at opleve nikotins negative effekter. 

De bliver også hurtigere afhængige, hvis de får fri adgang til nikotin, og hvis de får nikotin som unge, vil de være mere tiltrukket af nikotin som voksne, selv efter en lang pause.  

Det passer med studier på mennesker, der viser, at jo tidligere, man begynder at bruge nikotin, jo lavere er chancen for at holde op igen.

Udover at blive mere afhængige peger befolkningsstudier på, at unge, der har brugt nikotinprodukter, er mere tilbøjelige til at begynde at bruge andre rusmidler senere, fortæller Jesper Andreasen.

»Man taler om at hjernen bliver primet til at kunne genkende andre psykoaktive stoffer. Når hjernen først har oplevet at få stimuleret de her nikotinreceptorer og belønningscenteret, genkender hjernen hurtigt nydelsen, hvis du bruger andre rusmidler,« siger Charlotta Pisinger.

Nikotin giver inflammation i hjernen

Det er imidlertid ikke bare tobaksrøg, der giver inflammation i hjernen. Også nikotin forårsager en betændelsestilstand i hjernen, som ændrer flere af hjernens netværk.

Når det sker i unges hjerner, er flere af ændringerne varige.  

En af årsagerne er, at nikotin gør hjernens blodkar mere utætte. Normalt er blodkarrene i hjernen særligt tætte i forhold til andre steder i kroppen. Det kaldes blod-hjerne-barrieren og har til formål at holde skadelige stoffer fra at nå hjernen via blodet.

»Nikotin kan forstyrre blod-hjerne-barrieren og gøre den mindre tæt, så alle mulige uhensigtsmæssige stoffer, vi får ind i kroppen via lungerne eller vores fødevarer, har lettere adgang til nervecellerne i hjernen,« siger Jesper Andreasen, og fortsætter:

»Den kemiske belastning af nervecellerne får hjernen til at gå i alarmberedskab ved at nogle celler, der hedder gliaceller, bliver aktiveret. Når det sker i overdreven grad, sætter det gang i en inflammationsproces, der minder om en betændelse« lyder det.

Langtidseffekter, når unge bruger nikotin

Når voksne bruger nikotinprodukter er inflammationen ikke så udtalt som hos unge.

Hos unge lader den såkaldte mikroglia-aktivering til at fortsætte i lang tid efter, at de har kasseret deres aflagte nikotinpose, eller spyttet snusen eller tyggetobakken ud.

»Forsøg med rotter viser, at hvis man giver teenage-rotter nikotin, kigger på deres hjerner, når de er blevet voksne, og sammenligner dem med rotter, der ikke har fået nikotin, har aktiveringen af gliacellerne givet varige ændringer i flere af hjernens netværk«, fortæller Jesper Andreasen.

Fanget i en teenagehjerne

Når betændelsestilstanden sker i den unge hjerne, giver det langvarig svækkelse af de netværk i hjernen, som er vigtige for blandt andet indlæring, hukommelse og nydelse. 

»Nikotin er et psykoaktivt stof, som binder sig til specifikke receptorer i hjernen, der starter en kaskade af reaktioner. Der bliver frigivet dopamin, som indgår i hjernens belønningssystem, og samtidig er nikotin i sig selv meget toksisk og forstyrrer hjernens normale udvikling,« siger Charlotta Pisinger.

Hjernens dopaminceller bliver aktiveret og frisætter dopamin, når du for eksempel har sex, spiser lækker mad, hører musik eller dyrker motion, og dopamins rolle er at  intensivere oplevelsen, så man får lyst til at gøre det igen. 

Nikotin og andre rusmidler får også hjernens dopamin-niveauer til at stige, og problemer er, at aktiveringen er meget kraftigere end ved for eksempel en løbetur. Det lader teenagehjernen ikke til at have godt af.

»Belønningssystemet er mere følsomt i teenageårene. Det er hensigtsmæssigt, at man som teenager er mere nydelsessøgende, fordi det er nogle år, hvor man skal afsøge alle muligheder og være motiveret for at prøve forskellige ting af,« siger Jesper Andreasen, og fortsætter: 

»Normalt vil belønningssystemet modnes gennem teenageårene, blandt andet ved at få en stærkere forbindelse med hjernens pandelap, hvor fornuften sidder. På den måde får pandelappen gradvist bedre kontrol med vores adfærd, så belønningssystemet ikke er så dominerende, når vi er voksne,« lyder det.

Men nikotin og andre rusmidler hos unge hæmmer modningen, så du fortsætter med at være impulsiv og risikovillig, selv efter du er blevet voksen, forklarer han.

Øger risikoen for at tage stoffer hos unge

Nikotinindtag i ungdommen lader ikke til at være begrænset til øget risiko for senere nikotinafhængighed.

Det forstærker også effekterne af andre rusmidler og øger generelt tendensen til at blive rusmiddelafhængig, fortæller Jesper Andreasen.

Når den unge hjerne udsættes for nikotin, bliver den mere følsom for kokain, fordi man lettere får ’tændt for de gener’, der giver kokainafhængighed. Det skyldes også, at den betændelsestilstand, som mikroglia starter, gør kokains effekt mere dragende, forklarer han envidere.

Unge rotter, der får mulighed for at drikke alkohol, drikker tre gange så meget, hvis de samtidig får nikotin. Hos voksne rotter ændrer nikotin derimod ikke alkoholindtaget.  

Det samme mønster har forskere fundet i befolkningsstudier, hvor forskere har fulgt unge rygere ind i voksenlivet. De viser, at nikotin er associeret med øget risiko for senere misbrug og afhængighed af andre rusmidler, såsom kokain og alkohol.

Det resultat bliver bakket op i flere musestudier, som viser, at dopaminniveauerne i voksne mus’ hjerner bliver aktiveret kraftigere end hos andre mus, hvis de har fået nikotin som teenagere, lyder det fra Jesper Andreasen.

Det mener forskere kan være en af forklaringerne på, at nikotin er mere afhængighedsskabende, hvis du begynder at bruge det som teenager, end hvis du begynder at bruge det som voksen. 

Nikotin efterligner vores eget signalstof i hjernen

Når nikotin trænger ind i hjernen, efterligner det et af vores egne signalstoffer acetylkolin ved at binde sig til acetylkolinreceptorer (nAChR) på hjernens neuroner.

Når bindingen finder sted, frigives blandt andet dopamin og serotonin, sådan at nikotin forstyrrer balancen mellem neurotransmitterstofferne dopamin, serotonin og noradrenalin.

Hvor acetylcholin nedbrydes i løbet af millisekunder, bliver nikotin i hjernen i nogle timer. Denne kroniske påvirkning gør, at nikotinen blokerer en del af receptorerne og dermed overførslen af nerveimpulser mellem nerveceller.

For at kompensere for nikotins blokering af acetylcholin-receptorerne dannes der flere receptorer på neuronerne. 

Nervecellerne udvikler altså en tolerance over for nikotin, og kroppen tilpasser sig et konstant nikotinforbrug. Det er medvirkende til, at man bliver mere afhængig.
Kilder: Cigaretafhængighed og unge’, Kræftens Bekæmpelse, 2006 og Jesper Andreasen

Et væld af skadelige effekter 

Vi har langt fra været inde på alle de skadelige effekter, nikotinprodukter lader til at have på hjernen og helbredet, hvis du bruger dem som ung. 

En skadevirkning, som studier peger på, er, at nikotinindtag som ung kan øge risikoen for at udvikle psykiske lidelser som angst og depression

Det er også forbundet med indlæringsproblemer og opmærksomhedsforstyrrelser, og desværre lader ændringerne i hjernen ikke til at være genoprettelige, fortæller Charlotta Pisinger. 

»Hjernen er først færdigdannet, når du er omkring 25. Når du først har brugt nikotinprodukter, mens hjernen er under udvikling, er der ikke så meget, du kan gøre ved det,« siger hun.

Fordi nikotins særlige påvirkning af hjernen lader til at fortsætte, til hjernen er færdigudviklet, er tommelfingerreglen, at jo tidligere du starter med at bruge nikotinprodukter, jo værre.

»Jo yngre jo værre. Hvis du er 12 til 15, så er det en værre periode at begynde at bruge nikotin i, end hvis du er 15 til 18, hvilket er værre end, hvis du er mellem 18 og 25,« siger Jesper Andreassen, som understreger, at det bestemt heller ikke er tilrådeligt at begynde, når man er over 25.

Derfor lyder rådet fra begge forskere ganske enkelt: Lad være med at bruge nikotinprodukter. Og lad især være, hvis du er ung. 

Denne artikel er en del af 'Brainstorm'

'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen.

I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk