Psykedelisk stof kan give markant lindring af sejlivet depression
Det viser det hidtil største studie af behandling med psilocybin, stoffet i psykedeliske svampe, mod depression, hvor ingen anden behandling har virket.
Svampe, der indeholder det aktive psikedelikum psilocybin

Omkring hver femte dansker bliver ramt af depression i løbet af livet, og antidepressiv medicin har begrænset effekt. Derfor håber flere forskere, at psilocybin i fremtiden kan blive et alternativ - og de første studier er lovende. (Foto: Shutterstock) 

Omkring hver femte dansker bliver ramt af depression i løbet af livet, og antidepressiv medicin har begrænset effekt. Derfor håber flere forskere, at psilocybin i fremtiden kan blive et alternativ - og de første studier er lovende. (Foto: Shutterstock) 

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

RCT: Studiet er et lodtrækningsforsøg - et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT). Metoden er den bedste
til at teste, om et lægemiddel har effekt.

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er videnskabelig evidens?

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning (video på YouTube)

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver en vis evidens

Læs mere

Et nyt stort videnskabeligt forsøg med psilocybin kan måske bringer dig, dine venner og familie - ja faktisk hele landet og verden - tættere på en ny behandling til mennesker med sejlivede depressioner - dem, der ikke får det bedre af de medicinske tilbud, der eksisterer i dag. 

I det internationale videnskabelige forsøg med dansk deltagelse har 233 mennesker med sejlivet depression, der tidligere har prøvet flere behandlinger såsom antidepressiva uden effekt, fået psilocybin - et psykedelikum, der findes i flere svampearter såsom spids nøgenhat. Og resultatet er meget lovende. 

I forsøget blev menneskene delt tilfældigt op i tre grupper, der fik forskellige doser af psilocybin. Gruppen, der fik den højeste dosis på 25 milligram, fik det markant bedre.

Det vækker forhåbninger for fremtiden hos forskerne bag.

»Vi har at gøre med mennesker, der er meget svære at behandle med de tilbud, vi har i dag. De har vanskelige depressioner, og de tilbud, vi har i dag, er ikke nødvendigvis voldsomt effektive og minder lidt om hinanden. Her kan psilocybin muligvis komme til at gøre en stor forskel,« siger René E. Nielsen, der er klinisk professor i psykiatri på Klinisk Institut ved Aalborg Universitet og medforfatter på det nye studie.

De bedste beregninger på området peger på, at lidt under hver femte dansker vil få en depression på et tidspunkt i deres liv, og det er en god grund til at interessere sig for psilocybin. For selvom du måske ikke får en depression selv, stiger tallet og er stort nok til, at du sandsynligvis kommer til at have et menneske med depression tæt inde på livet.

Antidepressiva anlås kun at virke for mellem cirka 40 og 60 procent og kommer med flere bivirkninger. Her kan psilocybin måske gøre livet lettere for nogle af de mennesker, der ikke har gavn af antidepressiva, i fremtiden.

Hvor mange danskere kan psilocybin hjælpe?


Ti procent af voksne danskere havde en depression i 2020, anslår et dansk studie. Der er tale om mellem 300.000 og 375.000 danskere.
Andre studier anslår, at antidepressiva virker for omkring 40 - 60 procent.

Hvis vi regner med, at 337.500 voksne danskere har en depression lige nu, og at antidepressiva virker på halvdelen, er der 168.750, hvor antidepressiva ikke har nogen effekt. Et løst bud kunne derfor være, at psilocybin kan virke for nogle af de mennesker, hvis behandlingen bliver godkendt i fremtiden.

I det nye studie i New England Journal of Medicine oplevede en tredjedel af de mennesker, der fik den højeste dosis psilocybin, at deres depressive symptomer var stort set væk tre uger efter, de tog pillen.

Det er for tidligt at sige, om virkningen vil være ligeså stor, inden medicinen er testet i flere tusind mennesker, men det nye studie er et vigtigt skridt i retning af behandling af mennesker med depression med psilocybin.

Vi kan være tæt på en fremtid med psilocybin-behandling

Studiet er et såkaldt fase 2-forsøg, i øvrigt det hidtil største af sin art.

Alle lægemidler sikkerhedstestes grundigt i fase 1, 2 og 3-forsøg, før de kommer på markedet, og fordi det nye studie nu har ‘bestået’ fase 2-forsøget, går man i gang med fase 3 til foråret.

Det vil være det første fase 3-forsøg med psilocybin til dato.

Fase 3 vil tage et par år, men hvis det bliver godkendt, hvilket statistisk set sker for cirka halvdelen af alle fase 3-forsøg, kan du måske få tilbudt psilocybin mod depression på danske hospitaler om tre til fem år, vurderer René E. Nielsen.

Der er dog vigtigt at understrege, at der er en del ting, forskerne skal have styr på inden da. 

»En af de mest frygtede begivenheder i forbindelse med behandling af patienter med svær psykiatrisk sygdom er selvmord. Generelt ses selvmordstanker hyppigt hos personer med depressive episoder, og det er også rapporteret i vores studie. Når man ser sådan et fund, vil det altid være noget, man har stort fokus på, og det er selvfølgelig noget, vi kommer til at undersøge nærmere i fase 3,« siger René E. Nielsen.

Der er enkelte personer i flere af behandlingsgrupperne, der har selvmordstanker. Derfor kan forskerne ikke med sikkerhed sige, om det relaterer sig til behandlingen, men fordi de har observeret det i forbindelse med forsøget, kan de kan ikke udelukke, at psilocybinen er årsagen. 

Et fundamentalt skifte fra antidepressiv medicin

Som du kan høre, er der mange ting, der er vigtige at teste grundigt, inden psilocybin kommer på markedet.

Men hvis det lykkes, og behandlingen viser sig sikker, vil det være »et fundamentalt skifte i vores måde at behandle depression«, lyder det fra en forsker fra Københavns Universitet. 

»Når du bliver behandlet med antidepressiv medicin og medicin i det hele taget, skal du oftest tage piller i længere tid, og hvis du stopper behandlingen, kan du få tilbagefald,« siger Jesper Langgaard Kristensen, der er professor i medicinalkemi på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på KU, og fortsætter:

»Det unikke ved psilocybin er, at du får en enkelt pille, og ud fra de foreløbige undersøgelser lader det til, at du faktisk får en varig effekt af én behandling,« siger Langgaard Kristensen, der er medstifter af en virksomhed, der udvikler nye psykedeliske stoffer mod depression, men i denne artikel udtaler sig som forsker.  

Et grundigt studie


I studiet har 79 personer fået en dosis af 25 mg psilocybin, 75 patienter har fået 10 mg og en kontrolgruppe på 79 har fået 1 mg. Forskerne har målt deres depressionsscore inden og tre uger efter behandlingen.

Depressionsscoren var i gennemsnit 32 eller 33 ud af 53 inden forsøget. I 1 mg-gruppen faldet scoren med 2,5 efter tre uger og i 10 mg-gruppen med 7,9. De små doser lindrede altså ikke de depressive symptomer markant.

Men i 25 mg-gruppen faldt den signifikant med 12 point. I denne gruppe oplevede en tredjedel desuden, at deres depressive symptomer var stort set væk efter tre uger. 

Studiet er et fase 2, dobbeltblindet, randomiseret studie. Det betyder, at de tre grupper er lavet ved lodtrækning, og at hverken forskere eller deltagere under forsøget vidste, hvem der havde fået hvilke doser.

Kilde: ‘Single-Dose Psilocybin for a Treatment-Resistant Episode of Major Depression’, New England Journal of Medicine, 2022

Den hurtige behandling er ikke den eneste fordel ved psilocybin. 

En følger af Instagram-profilen for Brainstorm - Videnskab.dk’s hjerneredaktion, der står bag denne artikel - har spurgt, om psilocybin skaber afhængighed. Svaret er umiddelbart nej. Selvom du får et psykoaktivt stof, er der ikke evidens for, at de doser, der gives i medicinske forsøg, gør dig afhængig.

En anden følger har spurgt, om psilocybin giver færre bivirkninger end antidepressiv medicin, og her er svaret også opløftende.

Hvor antidepressiv medicin tit får folk til at tage på og miste deres sexlyst og evnen til at få orgasmer på længere sigt, ser det ud til, at psilocybin giver hovedpine, svimmelhed og kvalme, når du tager pillen. Ubehaget ser dog ud til at forsvinde efter få dage, fortæller Jesper Langgaard Kristensen.

Låser hjernens fastlåste tanker op

Forskerne ved stadig ikke, hvorfor psilocybin lader til at virke - det er heller ikke et krav for, at medicinen i sidste ende kan sælges - men psykedeliske stoffer lader til at have en fundamental anderledes effekt på hjernen end antidepressiva, mener Jesper Langgaard Kristensen og René E. Nielsen.

»Jeg har talt med de deltagere, vi har haft i Aalborg. Forsøgene er blindede, så jeg ved ikke, hvilken dosis de har fået, men en af dem tænkte på sin depression som at stå på en bjergtop og se ud over et landskab af gode og dårlige ting. Efter psilocybin var han blevet flyttet til en anden bjergtop. Han så stadig det samme landskab, men fra en anden vinkel, hvorfra han kunne se løsninger, han ikke havde kunnet se før,« fortæller René E. Nielsen.

René E. Nielsens patienter på antidepressiva plejer at opleve at blive mindre triste, og at de bedre kan klare hverdagen. Hos mange dæmper medicinen bare ikke kun de negative følelser, men alle deres følelser, også de positive.

For mennesker, der får psilocybin, er det snarere, som om det løsner op for de fastlåste tankemønstre. 

De lovende resultater fremgår ikke kun af det nye studie. Flere studier finder god effekt af psilocybin mod almindelige og behandlingsresistente depressioner, så det nye resultat er i tråd med den tidligere forskning på området, fortæller Jesper Langgaard Kristensen, der ikke har været med til at lave det nye studie, men er godt inde i detaljerne. 

Forskning tyder også på, at psilocybin virker mod blandt andet afhængighed og OCD, og nogle forskere håber også, at stoffet kan vise sig nyttigt mod bipolar depression, som ikke kan behandles med antidepressiv medicin.

Det er også noget, en af Brainstorms følgere har spurgt ind til, men det har stadig til gode at blive testet grundigt nok til at kunne give et svar. 

Grundige tests er netop det, der i fremtiden potentielt kan forløse forskernes store forhåbninger om, at psilocybin-forsøgene kan blive til reel behandling, der kan hjælpe dig eller de mennesker med depression, du kender og holder af. 

»Alt det her er stadig kun fugle på taget. Man er nødt til at dokumentere psilocybins effekt i fase 3-forsøg og vise solide data, inden vi begynder at kunne love alt muligt. Men det bliver megaspænende at følge med i,« siger Jesper Langgaard Kristensen.

Brainstorm' - Videnskab.dk’s hjerneredaktion

Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.

Vi udkommer som podcasti artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk