Det vakte opsigt, da ph.d. Arun Micheelsen for nogle uger siden berettede på Videnskab.dk om sine forskningsresultater, der viser, at vi danskere næppe kommer til at lave Ny Nordisk mad i så stor stil, at det vil forbedre folkesundheden. Det smager godt, men det tager for lang tid at lave retterne, lød det blandt andet.
Konklusionen mødte kritik internt i forskningscentret OPUS ved Københavns Universitet - selv efter den var set igennem af professionelle fagfæller og udgivet i et anerkendt tidsskrift.
Blandt kritikerne er professor og leder af OPUS, Arne Astrup, og den tidligere tv-kok Claus Meyer, der begge er en del af ledelsen i OPUS.
Astrup: Vi skal forebygge videnskabelig uredelighed
Kritikken fortsætter for fuld damp i offentligheden, selvom resultaterne for længst er blåstemplet af uafhængige forskere, både via tidsskriftet Appetite, samt i det tre mand store bedømmelsesudvalg, der for nogle uger siden godkendte Arun Micheelsens ph.d.-afhandling.
Professor Arne Astrup ridser sit synspunkt på sagen op på sin Facebook-side, hvor han slutter et kritisk indlæg med:
»I OPUS’ ledelse har vi blot et ansvar for at forebygge, at der ikke kommer konklusioner ud til videnskabelige tidskrifter og offentligheden, som ikke holder vand, samt at forebygge videnskabelig uredelighed. Det har vi taget alvorligt og må så leve med at nogle yngre forskere tager det ilde op, at vi peger fingre af dårlig forskning.«
En tilsvarende kritik er lanceret i Dagbladet Politiken, hvor erhvervsmanden Claus Meyer kalder Arun Micheelsens arbejde for ’studentikost’ og kritiserer det for at være ’uden kontakt til virkeligheden’.
Mangelfuldt grundlag at diskutere ud fra
Meldingerne undrer Arun Micheelsen.
»Jeg synes virkelig, det er fint, at de indgår i den offentlige debat. Det har de både lov og pligt til. Men jeg undrer mig over, at de er de eneste medlemmer i OPUS’ styregruppe, som rejser en offentlig kritik, og jeg synes, de gør det på en måde, der ikke just giver et fyldestgørende grundlag at diskutere min og mine medforfatteres forskning ud fra,« siger Arun Micheelsen.
Han hæfter sig ved, at Claus Meyer efter eget udsagn kun har sat sig ’sporadisk’ ind i forskningen, han kritiserer, mens Arne Astrup trækker forkerte tal ud af forskningen, når han på sin Facebook-profil skriver, at den bygger på interview med blot seks mennesker.
Du kan læse om detaljerne i kritikken i en anden artikel på Videnskab.dk.
Forsker ville være mere tilbageholdende i dag
Arun Micheelsen frygter, at Arne Astrup og Claus Meyers stærke, verbale angreb på den ellers gennemtjekkede forskning kan få andre ph.d.-studerende i OPUS til at undlade at fortælle, hvis deres resultater er kritiske eller negative for OPUS.
»Jeg ved selvfølgelig godt, at det er mine overvejelser i min ph.d.-afhandling, som har udløst den her debat, men jeg ville alligevel selv have tænkt mig om tre ekstra gange, før jeg udtalte mig, hvis jeg på forhånd kendte forløbet i denne sag.«
Jeg synes, det er en lidt pinlig situation, at det er det her skænderi, der skal frem. Man må kalde en spade for en spade og engang imellem erkende, at man laver fejl i en ledelse.
Flemming Poulfelt
»Jeg må indrømme, at hvis jeg var ph.d.-studerende i OPUS-projektet nu og havde fundet frem til resultater, som ikke kunne ses som værende i forlængelse af OPUS’ formål – at øge folkesundheden gennem Ny Nordisk Hverdagsmad – så ville jeg efter denne debat være meget tilbageholdende med at offentliggøre dem,« siger Arun Micheelsen.
Konflikter giver stof til eftertanke hos forskere
Professor i erhvervskommunikation Winni Johansen er enig i, at en vild debat i offentligheden kan få forskere til at tænke sig om en ekstra gang, før de udtaler sig i medierne.
»Jeg er ikke i tvivl om, at man som forsker følger med, når konflikter som denne her dukker op. Det giver stof til eftertanke, så jo, jeg tror da, at det påvirker, så man i endnu højere grad gør sig overvejelser om, hvordan og hvornår man vil offentliggøre sine forskningsresultater,« siger Winni Johansen, professor MSO på Institut for Erhvervskommunikation ved Aarhus Universitet.
En lidt pinlig situation for ledelsen i OPUS
En anden professor, Flemming Poulfelt fra Copenhagen Business Schools (CBS) Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, ser med undren på ledelsens udfald mod forskerne i OPUS.
»Det er miseren i det her. Det er, som om man springer et led over. Man bør i stedet acceptere, at der er forskning, der ikke viser helt det, som man havde håbet på. Hvis man ikke forholder sig til forskningsresultater, kan vi jo lige så godt bare gætte på, hvordan verden er sat sammen.«
»Man må affinde sig med, at der er en risiko, når man laver forskning. Det kan være, at den ikke viser det, man gerne vil have. Sådan er det. Det må man så udfordre, enten ved at lave et nyt projekt, der på en anden måde kan belyse, at Ny Nordisk Hverdagsmad er saliggørende for folkesundheden, hvis det er det, man tror. Eller ved at se på, om arbejdet er lavet godt nok. Men her er der jo intet, der tyder på, at den ph.d.-studerende ikke har lavet et gedigent stykke arbejde. Det har været gennem et bedømmelsesudvalg og peer-review hos et tidsskrift - og har de sagt, at det var dårlig forskning?«
»Jeg synes, det er en lidt pinlig situation, at det er det her skænderi, der skal frem. Man må kalde en spade for en spade og engang imellem erkende, at man laver fejl i en ledelse. Hvis OPUS har kørt lidt for aggressivt frem med deres markedsføring, må de erkende det. Sådan er det jo,« siger Flemming Poulfelt, der også er prodekan for formidling ved CBS.
