Det er en harsk kritik, centerdirektør Arne Astrup har leveret på Facebook af det videnskabelige arbejde i sit eget center.
OPUS-centret ved Københavns Universitet skal blandt andet kortlægge, om Ny Nordisk Hverdagsmad er sundere end f.eks. middelhavskosten. Håbet er, at kosten kan bredes ud til danskerne over en bred kam, så vi alle sammen bliver lidt sundere.
Det kan imidlertid næppe lade sig gøre, blandt andet fordi vi ikke gider bruge tid på at lave maden, konkluderede en ph.d. for nylig. Konklusionen er offentliggjort i tidsskriftet Appetite – men alligevel skriver Arne Astrup på sin Facebook-side, at forskningen er decideret dårlig.
Kvalitativ forskning fokuserer på få mennesker
Arne Astrup og hans kollega i OPUS’ styregruppe Claus Meyer kritiserer især, at forskeren Arun Micheelsen og to kolleger i det videnskabelige arbejde konkluderer ud fra såkaldt kvalitativ forskning – hvor man interviewer og følger en mindre gruppe mennesker. Det står i modsætning til kvantitativ forskning, hvor man for eksempel via spørgerskemaer stiller et væld af mennesker spørgsmål om deres syn på en given sag.
Ulempen ved kvalitativ forskning er, at man taler med så forholdsvis få, at man ikke kan udelukke, at andre mennesker opfører sig anderledes.
Fordelen er til gengæld, at man via interview og observationer får et langt mere detaljeret og retvisende indblik i de udvalgte menneskers hverdag og overvejelser, end man gør ved at spørge mange på én gang, som man gør i eksempelvis en spørgeskemaundersøgelse.
Læs meget mere om kvalitativ forskning med udgangspunkt i OPUS-sagen i en anden artikel.
Hvordan kan seks mennesker udtale sig på hele Danmarks vegne?
I Arun Micheelsens forskning er 38 mennesker blevet fulgt. Det tal barberer Arne Astrup på sin Facebook-profil ned til seks, idet han undrer sig over, at man kan bruge så lille et antal mennesker til at sige noget om muligheden for, at vi gider lave Ny Nordisk Hverdagsmad til daglig.
»Dybest set handler hele historien om, at Arun Michelsen og Lotte Holm på basis af et interview med 6 tilfældigt udvalgte danskere i 2009 mener at kunne forudsige at Ny Nordisk Hverdagsmad (NNH) ikke har nogen fremtid i Danmark. Hvordan skulle 6 tilfældige danskere, som havde smagt to prototype-retter af NNH have informationer i deres hjerne, som de to sociologer kunne trylle om til en så bombastisk negativ prognose for NNH??« skriver Arne Astrup på sin Facebook-side.
Flere kommentatorer på Astrups side er enige og undrer sig over, at man kan konkludere ud fra seks menneskers ord.
Uheldig udlægning af konklusionen
Sådan hænger det nu heller ikke helt sammen ifølge Arun Micheelsen, der har stået i spidsen for undersøgelsen.
Jeg synes, det er lidt uheldigt, at Astrup som forsker og centerdirektør udlægger min konklusion som byggende på seks individer
Arun Micheelsen
»Jeg synes, det er lidt uheldigt, at Astrup som forsker og centerdirektør udlægger min konklusion som byggende på seks individer,« siger Arun Micheelsen.
Forskeren beretter, at undersøgelsen var en tre-trins-raket:
1) »Vi inviterede 38 nøje rekrutterede individer til at deltage i fokusgrupper. Her diskuterede de deres præferencer i forhold til hverdagsmad og generelt i deres liv. De blev introduceret til NNH, og de fik en smagsprøve på, hvad det kunne være. Vi afholdt to fokusgrupper i storbyer og to i mere landlige områder.«
2) »Derefter sendte vi dem hjem med opskrifter og råvarer til to karakteristiske NNH-retter, udvalgt af OPUS. Vi bad dem om at dokumentere med fotografier og evaluere på spørgeskemaer og tidsregistrere i forhold til deres normale madlavning lige præcis i den efterfølgende uge.«
3) Umiddelbart derefter, da alt data var samlet sammen - fra fokusgrupper, spørgeskemaer, billedmateriale og deltagernes egne, subjektive tidsregistreringer - udvalgte Arun Micheelsen tre deltagere, som var interesserede i at lave NNH i fremtiden, og tre, som sagde, at de umiddelbart ikke ville.
»Jeg prøvede at få lidt spredning på dem ved at tage højde for, at ikke alle skulle være kvinder eller mænd eller folk fra byerne. Vi tog deres egne fotografier med, og vi besøgte dem derhjemme og gennemførte 1½-2 timers dybdeinterview per informant, hvor jeg forelagde dem de billeder, de havde taget, og fik dem til at gå i dybden, så vi fik den personlige oplevelse og den rige detalje med.«
En undersøgelse baseret på flere forskellige metoder
»Det er en undersøgelse, der baserer sig på tre metoder af samme emne, hvilket bedømmelsesudvalget til mit ph.d.-forsvar også bemærkede var en del. Det gjorde vi selvfølgelig for at indfange så mange erfaringer som overhovedet muligt omkring det generelle hverdagsliv og den umiddelbare opfattelse og de praktiske erfaringer, der er med at lave de to første retter her.«
»Analysen har været en sammenføjning af de tre metoder i relation til litteraturen inden for madsociologi. Vi har identificeret drivere – hvad kan fremme NNH – og barrierer, altså hvad kan hæmme udbredelsen. Og vi gør os ud fra indsigter fra vores samlede empiri og litteraturen på området overvejelser om muligheder for dens udbredelse med det formål at forbedre folkesundheden i Danmark.«
»Desuden skriver vi ikke, at resultaterne med sikkerhed viser, men at de antyder,« siger Arun Micheelsen.
Læs om forskningen i artiklen: Nedtur for millionprojekt: Vi gider ikke lave Ny Nordisk mad
