38-årige Anders tog tre test af sin ‘biologiske alder’. Så hvor ‘gammel’ er hans krop?

Jeg blev født i januar 1986, og derfor er jeg 38 år gammel, mens jeg skriver det her. Naturligt nok.

Men inden for videnskaben er man begyndt at tale om to forskellige former for alder:

• Den kronologiske alder (tiden siden fødselsdatoen)
  
• og den biologiske alder (kroppens sundhedstilstand).

Min kronologiske alder siger ikke særlig meget om, hvor sund jeg er, og hvor lang tid jeg kommer til at leve.

Så hvor gammel er min krop? Og hvor hurtigt ældes den?

Den slags spørgsmål har jeg stillet mig selv, mens jeg har fået målt min biologiske alder i alt tre forskellige steder.

Med interessen for sund aldring er der nemlig opstået et væld af metoder i et forsøg på at tilfredsstille behovet for at kende kroppens tilstand, og på mange måder rejser undersøgelserne flere spørgsmål, end de giver svar.

Det her er en test af testene. Jeg har fået tre svar på min biologiske alder, og så har jeg fået en ekspert til at vurdere resultaterne, metoderne – og hvordan den her slags test på sigt kan påvirke både vores samfund og vores sundhed.

»Målinger af den biologiske alder vil helt sikkert blive mere udbredt i et forsøg på at forebygge sygdom og målrette behandling til den enkelte patient,« siger Lene Juel Rasmussen.

»Det helt store spørgsmål er, hvordan vi kommer til at håndtere resultaterne.«

Lene Juel Rasmussen er molekylærbiolog og forsker i det, hun kalder for ‘biologiske ure’, som professor ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. Hun beskæftiger sig altså videnskabeligt med det felt, jeg har kastet min egen krop ud i.

Her er de svar, vi i fællesskab er kommet frem til.

Sådan blev jeg 10 år yngre med Tanita-test

Mit lille eksperiment begyndte ret opløftende.

I april 2024 besøgte jeg en af Copenhagen Medicals private klinikker for at tage en Tanita-vægttest.

Jeg tog mit tøj af, og kun iført underbukser trådte jeg op på det, der minder om en traditionel vægt til at måle kroppen i kilo. Men Tanita-vægten kan mere end det, og den MC-780-model, jeg mødte, havde både en plade til fødderne og to metalhåndtag, jeg skulle gribe om.

Det gjorde jeg så. Og så blev der sendt svage elektriske signaler gennem min krop for at måle fordelingen af væske, fedtvæv og muskelmasse.

Resultatet? Det fik jeg printet ud på et A4-ark med blå og gule farver:

29.

Dét tal var det første, jeg lagde mærke til. Det stod ud for boksen med titlen ‘Metabolic age’.

»Den boks skal du bare se bort fra,« sagde medarbejderen fra Copenhagen Medical, der foretog undersøgelsen.

Men det var svært at leve op til opfordringen. Mens han slog ring om min metaboliske alder med en kuglepen, mærkede jeg følelsen af at være 10 år yngre end de 38 år, man kan regne sig til på mit sygesikringsbevis. Jeg rankede ryggen.

»Alle vil gerne fokusere på lige dét tal,« sagde medarbejderen og pegede på tallet 29.

»Men i virkeligheden er det alle de andre ting, vi gerne vil sætte fokus på med den her test.«

Han fortsatte med kuglepennen rundt på arket. Tanita-vægttesten havde også angivet min fedtprocent, muskelmasse, væskebalance og mit stofskifte. Og de tal var meget mere sigende for min sundhedstilstand end min metaboliske alder, forklarede han.

Min fedtprocent lå på 17,9 og var på grænsen til at være for høj. Min muskelmasse var meget tæt på at være for lav i forhold til det »ønskede« niveau.

Godt nok var min forbrænding, væskebalance og mit stofskifte »standard« eller »normal«. Men jeg forstod konklusionen sådan, at jeg var langt fra at være et sundhedsmæssigt unikum.

Ekspertens vurdering af Tanita-testen:

På nogle parametre har jeg måske en krop, der svarer til en gennemsnitlig 29-årig danskers krop. Men det betyder ikke, at jeg kommer til at leve 10 år længere, end man kunne forvente af en mand i min alder, siger Lene Juel Rasmussen.

»Tanita-testen fortæller dig noget om din kropssammensætning i forhold til nogle gennemsnitsværdier i befolkningen. Men det fortæller dig ikke, om du har sygdom – og det har jo en kæmpe betydning for din sundhedstilstand,« siger hun.

»Så hvis du får at vide, at din krop er 10 år yngre end din kronologiske alder, skal du ikke lade dig forblænde af tallet. Det fortæller ikke noget om, hvorvidt du er sund og rask, eller hvornår du dør. Det fortæller noget overordnet om din fysiske form.«

Spørgeskema bekræfter min unge kropsalder

»Ud fra vores test er din biologiske alder lige nu 29, og du vil blive cirka 93 år gammel.«

Sådan lød svaret i den næste test, jeg fik taget: En spørgeskemaundersøgelse under overskriften ‘Find din biologiske alder’ på hjemmesiden Alun.dk.

I testen svarede jeg på en række spørgsmål om min civilstand og livsstil, blandt andet om job, parforhold – og hvor mange grøntsager jeg spiser.

»Ligegyldigt hvilket resultat du har fået, kan du stadig forbedre din sundhed,« lød det teksten om min biologiske alder.

29 år. Jeg begyndte at tro på det.

Ekspertens vurdering af spørgeskemaer om biologisk alder

Men man bør generelt være forbeholden over for spørgeskemaundersøgelser om sit eget helbred, siger Lene Juel Rasmussen.

»Det er jo dig selv, som udfylder svarene, og der er ikke nogen, som validerer, om det, du siger, er rigtigt. Så jeg har meget svært ved at finde videnskabelig evidens for, at den her slags spørgeskemaundersøgelser skulle sige noget præcist om din sundhedstilstand.«

Lene Juel Rasmussen trækker på smilebåndet. Hun fortæller, at hun selv tog testen og endda blev en smule opmuntret af svaret.

»Det er en meget uvidenskabelig test. Men derfor kan det godt være en sjov måde at undersøge sig selv på – og måske kan det endda motivere dig til at forbedre din sundhed,« siger hun generelt om biologisk alder-spørgeskemaer.

SuPAR: Mit blod afslører nedslående kropsalder – og godt nyt

Til sidst besøgte jeg den private speciallægeklinik Aetas, en såkaldt ‘longevity-klinik’, som beskæftiger sig med »sundhedsoptimering«.

Her blottede jeg min højre arm og fik foretaget en blodprøve under navnet suPAR.

SuPAR-testen er opfundet af den danske molekylærbiolog og aldringsforsker Jesper Eugen-Olsen, og i flere end 1.000 studier er metoden blevet testet som en indikator for kroppens aldring og risiko for at blive ramt af aldersrelateret sygdom.

Testen måler kronisk inflammation i kroppen ved at bestemme niveauet af proteinet med forkortelsen suPAR (soluble urokinase plasminogen activator receptor).

Og mit resultat var på én og samme tid både nedslående og opmuntrende:

»Du kan betragte dig selv som en sund person med et velfungerende immunsystem,« lød det i svaret fra Aetas.

»Dit suPAR-niveau er inden for det normale interval, hvilket antyder en relativt sund tilstand med en lav sandsynlighed for at udvikle visse sygdomme, der er forbundet med forhøjet suPAR.«

Min biologiske alder i suPAR-testen: 38 år. Fuldstændig ligesom min kronologiske alder og altså en smule skuffende, da jeg to gange forinden havde fået målt min biologiske alder til at være 29.

Ekspertens vurdering af SuPAR-testen:

Lene Juel Rasmussen kalder suPAR-testen den mest grundige af de test, jeg har fået foretaget:

»Der er undersøgelser, som viser, at inflammationsniveauet stiger lidt med alderen, og derfor kan det give god mening at måle efter kronisk inflammation i kroppen som en indikator for aldring og risiko for sygdom,« siger hun.

»I suPAR-testen går man helt ned og måler på nogle molekyler i blodet, og i forhold til de mere overfladiske test af din fysiske tilstand giver det et lidt mere detaljeret billede af din sundhedstilstand.«

»Men de forskellige test fungerer måske allerbedst i kombination med hinanden,« tilføjer hun og understreger et generelt forbehold over for test af biologisk alder:

»Vi har stadig ikke fundet et biologisk ur, som er blevet tilstrækkeligt valideret videnskabeligt, til at det kan sige noget præcist om vores biologiske alder.«

Skal forsikringsselskabet vide, hvornår du dør?

Men det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før man har en bredt anerkendt test, anslår molekylærbiologen fra Københavns Universitet. En test, som formentlig også vil blive anvendt i det offentlige sundhedssystem.

»Biologiske ure kan blive brugt som et redskab til forebyggelse. De kan være med til at forudsige risikoen for sygdom, og at vi kan målrette en behandling til den enkelte,« siger Lene Juel Rasmussen og tilføjer:

»Men de biologiske ure medfører også en række etiske dilemmaer.«

Professoren fremhæver diskussionen om, hvem der skal have adgang til de detaljerede data om vores sundhed. Data, som måske kan forudsige risikoen for sygdom.

Skal vi selv have adgang gennem det offentlige? Skal kunstig intelligens eller udenlandske forskere have adgang? Og hvad med forsikringsselskaber, skal de vide, hvornår vi måske dør?

»Vi er nødt til at tænke over, hvordan vi skal svare på de her etiske spørgsmål, mens vi videnskabeligt arbejder videre med at måle den biologiske alder,« siger Lene Juel Rasmussen.