17 påstande om vægttab, sundhed og træning - sande eller falske?
Det kan være svært at finde rundt i de mange påstande om sundhed, der florerer. Her hjælper Videnskab.dk dig med hurtigt at skelne sandt fra falsk.
sved form motion sundhed

Store svedplamager under armene behøver du ikke skamme dig over. Det er tit stor-svederne, der er i bedst form. (Foto: Shutterstock)

Store svedplamager under armene behøver du ikke skamme dig over. Det er tit stor-svederne, der er i bedst form. (Foto: Shutterstock)

’Du skal holde dig fra chokolade’. ’Du må ikke løbe i storbyen på grund af forurening’. ’Det er langsom træning, der forbrænder julefedtet’.

Medierne er fyldt med gode råd til, hvordan du kan leve et sundt liv. Men hvad er sandt og falsk?

Videnskab.dk guider dig gennem 17 påstande om sundhed og hjælper dig med at skelne skidt fra kanel.

Artiklen er lavet på baggrund af både ældre og nye artikler og giver korte svar på påstandene. Klik på linket under hvert punkt for en uddybende forklaring.

1) Det er godt at træne dagen efter en bytur: Falsk

Det er ikke optimalt at træne dagen efter en vild tur i byen. Alkoholen fra gårsdagens drinks er nemlig gift for os, og sender leveren på overarbejde. Det gør, at al vores energi går til leveren i stedet for at forbrænde mavefedtet fra jul og nytår.

2) Du taber dig mest af træning med høj intensitet: Sandt

Hvis du virkelig vil af med julesulet, bør du træne med en høj intensitet. Det er især sportsgrene som løb, intervaltræning, spinning og fodbold, der får kalorierne til at rasle af dig. Det skyldes, at man ved højintensitetstræning får pulsen op og bruger mest mulig energi. Du forbrænder eksempelvis 2,5 gange så meget, når du spiller fodbold i forhold til at gå en tur.

løb intervaller puls energi form spurt

Pulsen skal højt op, hvis du vil bruge nok energi til at kunne se resultater. Løb og intervaltræning er godt i den sammenhæng. (Foto: Shutterstock)

3) Du skal svede for at forbrænde fedt: Falsk

Hvor meget du sveder under træning har ingen direkte sammenhæng med, hvor meget du taber dig, fastslår forskerne på området. Det handler nemlig om, hvor intenst du træner, hvor lang tid ad gangen, og hvad du spiser før og efter. Sved er blot en måde for os at holde kropstemperaturen stabil.

4) Sved er et tegn på dårlig kondition: Falsk

Faktisk er det lige omvendt. Store svedplamager under armene i fitnesscenteret burde ikke give anledning til en følelse af skam. Det er ofte stor-svederne, der er i bedst form. Når du træner meget, danner du simpelthen flere svedkirtler, som gør dig i stand til at tilpasse din kropstemperatur bedre. På den måde kan du træne længere og mere effektivt, i forhold til folk der ikke sveder så meget.

5) Du bliver markant sundere af at tage cyklen på arbejde: Sandt

Der er god grund til at lade bilen stå og tage cyklen på arbejde eller ned til supermarkedet. For en cykeltur til og fra arbejde på minimum en kilometer hver vej er nok til at forbedre din sundhed markant. En tur på den tohjulede mindsker nemlig risikoen for hjertekarsygdomme, overvægt og diabetes samt sænker kolesteroltallet.

cykle til arbejde form københavn vægttab

Gør som rigtig mange andre danskere - tag cyklen på vej til arbejde. Det er effektivt og kræver ikke, at du sætter tid af til træning. (Foto: Shutterstock)

6) Mørk chokolade er sundere end lys: Sandt, Men…

…kun hvis den mørke chokolade indeholder minimum 70 procent kakao. Forskellen skyldes, at der er mindre sukker i den mørke chokolade. Forskere har forsøgt at påvise en effekt af mørk chokolade i forhold til blandt andet forhøjet blodtryk. Ren kakao indeholder nemlig antioxidanter, der beskytter proteiner og arvematerialer i vores krop. Dog mangler der stadig dokumentation for, at mørk chokolade har en gavnlig effekt på vores helbred. For selvom kakao har gode følgevirkninger, ved vi ikke nok om, hvordan de virker i kroppen. Og så må vi ikke glemme, at mørk chokolade også er sukker- og fedtholdigt.

7) Der er en klar sammenhæng mellem et højt BMI og vores dødelighed: Falsk

Indtil for nylig har det været almindelig kendt, at for meget på sidebenene er lig med højt BMI og en tidligere død. Men i et studie fra 2016 viser forskningen, at let overvægt ikke er så skadeligt som før antaget. Faktisk er risikoen for at dø mindre hos folk, der er lidt overvægtige. Derfor mener flere forskere, at WHO (World Health Association) bør revurdere deres BMI-grænser for, hvad det vil sige at være overvægtig.

8) Der er lige så meget sukker i juice som i cola: Sandt

Hvis du tror, du bliver mere fit af at udskifte cola med juice, kan du godt tro om igen.

sukkerholdig drikkevarer sukker cola sodavand juice saft

Sukkerholdige drikkevarer er ikke det smarteste at indtage, hvis man vil tabe sig. Tænk over, hvad du slukker tørsten med. (Foto: Shutterstock)

For faktisk er de fleste former for juice lige så sukkerholdige som almindelig sodavand. Dog kan der være frugtkød med c-vitamin i juicen, som kan være gavnligt for kroppen.

9) Du kan svede usunde affaldsstoffer ud ved at træne eller gå i sauna: Falsk

Du har måske hørt om diverse detox-kure, hvor man ved hjælp af hård træning eller sauna kan svede skadelige affaldsstoffer ud. Dem er det nu tid til at markere som det rene fup. For det er slet ikke muligt at svede affaldsstoffer ud. Sved består af vand og salte og har altså intet med affaldsstoffer at gøre. Dem udskiller vi i stedet gennem urin, afføring, og når vi udånder. Men det betyder selvfølgelig ikke, at en tur på løbebåndet og i sauna ikke kan give en dejlig følelse af velvære.

 10) Vores gener er med til at bestemme, hvor meget vi vejer: Sandt

Det er ikke kun vores miljø og sociale klasse, der påvirker cifrene på badevægten. Det samme gør vores gener. Forskere fra hele verden har i et stort studie fra 2015 kortlagt 147 dele af det menneskelige genom, der har indflydelse på, hvor meget du vejer, og hvor fedtet sætter sig på kroppen. Generne er eksempelvis ansvarlige for, hvor stor en appetit, vi føler. Selvom generne er med til at bestemme vores vægt, er der dog stadig mulighed for at tabe sig ved sund kost og motion.

11) Det, man spiser om aftenen, feder mest: Falsk

Det er ligegyldigt, om du spiser din aftensmad klokken 18 eller lige før sengetid. Du forbrænder nemlig også energi, når du sover. Den mængde kalorier, du spiser om morgenen, har den samme effekt på vægten, hvis du spiser den senere om aftenen. Dog er det vigtigt, at du har en god energibalance hele døgnet, så det kan give mening at sprede måltiderne ud over dagen.

12) Det er usundt at løbe, hvis man bor i byen: Falsk

Forurening er et problem, der kan medføre en forkortet levetid hos mennesker. Men den luftforurening, man bliver udsat for som byboer, bliver ikke markant forværret af, at man cykler eller løber i byen. Til gengæld vil konsekvenserne af inaktivitet være langt værre end forureningen fra luften. Så der er fortsat ingen undskyldninger for ikke at hoppe i løbeskoene!

løbesko løb i byen form kondition forurening

Du kan sagtens løbe i byen, selvom der er mere forurenet - så på med løbeskoene!

13) Kronisk dårlig ryg skal trænes væk: Sandt

Kronisk dårlig ryg rammer mellem 60 og 80 procent af den danske befolkning en eller flere gange gennem livet. Måske har du tænkt, at det er bedst at skåne ryggen for fysisk aktivitet, men faktisk er det ifølge flere forskere vigtigt at blive ved med at træne. De har nemlig påvist en gavnlig effekt af fysisk træning, når det gælder langt de fleste typer uspecifikke, kroniske lændesmerter. Dog bør du altid følge vejledningen fra din læge.

14) Du kan træne din sædkvalitet bedre: Sandt

Dog skal du passe på med at overgøre træningen. Forskningen viser, at inaktive mænd generelt har dårlige sædkvalitet end dem, der er fysisk aktive. Men kurven vender igen, når vi ser på folk, der dyrker sport på eliteniveau. Deres sædkvalitet er nemlig også lav. Det gælder altså om at skifte sofaen ud med regelmæssig motion et par gange om ugen, hvis du selv vil hjælpe de dovne svømmere ud af starthullerne.

15) Det hjælper på ømme muskler at strække ud: Falskt

For selvom udstrækning gør os mere smidige, hjælper det altså ikke på ømheden i benene efter en lang løbetur. Det er kun ved uvante belastninger, at vi føler os ømme – altså, hvis vi eksempelvis har løbet i et mere kuperet terræn end normalt, eller har været til Zumba for første gang. Faktisk kan det være en fordel at have lidt usmidige og stive muskler, når man løber, da man ikke belaster leddene i lige så høj grad.

16) Folk, der vinterbader, er sundere end andre: Sandt, Men…

…forskerne er ikke sikre på, om det er sunde mennesker, der vinterbader, eller badningen, der gør dem sunde. Der er en sammenhæng mellem få sygedage og vinterbadere, men hvordan det kolde gys helt præcist påvirker vores sundhed, er der stadig stor tvivl om.

vinterbader is kulde vand sundhed

Ser det tillokkende ud? Hvis du selv vinterbader, har du sandsynligvis færre syge dage en dem, der ikke gør - men skyldes det det iskolde vand, eller er du bare en sundere person generelt? (Foto: Shutterstock)

17) Seks små måltider er bedre end tre store om dagen: Falsk

Det gør ingen forskel, om du spiser seks små måltider om dagen frem for tre store, hvis mængden af kalorier, protein, kulhydrat og fedt er den samme. Selvom det ikke gør nogen forskel på vægtskålen, om du spiser seks små eller tre store måltider, er det som tidligere nævnt godt at sprede måltiderne og derved energien ud i løbet af dagen.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk