Højt BMI er ikke længere dødeligt

Vejer man et par kilo for meget, så betyder det ikke længere, at man har højere risiko for at dø end normalvægtige.

Faktisk er risikoen for at dø mindre, hvis man er en smule overvægtig. Et nyt dansk studie viser nemlig, at det BMI (Body Mass Index), som er associeret med den laveste dødelighed, er steget markant (Se faktaboks).

Hvor den BMI, som i 1970’erne var forbundet med den laveste dødelighed, var på 23,7, er den nu på hele 27,0.

Og når WHO kategoriserer personer med en BMI på 25 og derover som overvægtige, så betyder det faktisk, at det nu er de overvægtige, som har mindst risiko for at dø.

Forskerne bag undersøgelsen mener, at det giver anledning til, at WHO må genoverveje kategoriseringen.

Studiet er foretaget på baggrund af den såkaldte Østerbro-undersøgelse og Herlev Østerbro-undersøgelsen, som bygger på oplysninger om 120.548 danskere. Studiet er netop udgivet i tidsskriftet Journal of American Medical Association.

Overraskende klare resultater

Førsteforfatteren på studiet, Shoaib Afzal, som er ph.d. og afdelingslæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital, mener selv, at resultaterne er bemærkelsesværdige.

»Der er ikke lavet ret meget forskning, som belyser sammenhængen mellem BMI og dødelighed over tid. Og vores resultater er ret klare,« siger han.

Studiets resultater er faktisk så klare, at det kom bag på hans kollega, sidste- og korresponderende forfatter på studiet, professor og overlæge på Københavns Universitet og Herlev Hospital, Børge Nordestgaard.

»Jeg må erkende, at resultaterne overraskede mig. Det var meget tydligt, at den BMI, som var associeret med lavest dødelighed, havde flyttet sig betydeligt igennem de sidste 30-40 år.«

»Som forsker kan man altid godt lide, når resultaterne er meget tydelige. Og her er der ikke noget at tage fejl af,« siger han.

»WHO bør revurdere sine grænser for overvægt«

Har man et BMI på over 24,9, er man ifølge WHO’s klassifikationer overvægtig. Men når studiets resultater viser, at den laveste dødelighed faktisk er ved en BMI på 27,0, så mener både Shoaib Afzal og Børge Nordestgaard, at WHO bør revurdere sine klassifikationer på området.

»Når man ser på vores resultater, så kunne man godt ønske sig, at WHO satte sig ned og kiggede på litteraturen på området en gang til,« siger Børge Nordestgaard, som dog minder om, at dødelighed ikke skal være den eneste faktor, der bestemmer, hvor grænserne for overvægt skal ligge.

»Vores studie ser udelukkende på dødelighed. Men der er selvfølgelig også andre faktorer, der bør inddrages, når WHO skal fastsætte deres klassifikationer. For selvom dødeligheden hos overvægtige ikke længere er højere end hos normalvægtige, kan det godt være, at de stadig har flere følgesygdomme såsom sukkersyge eller hjertekarsygdomme, uden at de dør af det,« siger han.

Opbakning fra Statens Institut for Folkesundhed

Studiets resultater er interessante, og de sætter tankerne i gang, mener Morten Grønbæk, som er direktør for Statens Institut for Folkesundhed, formand for Vidensråd for Forebyggelse og professor i folkesundhed. Han har ikke selv været involveret i studiet.

»Det er meget spændende, at der nu bliver stille så grundigt spørgsmålstegn ved BMI-grænserne,« siger han.

Og Morten Grønbæk er enig med Shoaib Afzal og Børge Nordestgaard i, at WHO bør overveje, om BMI-grænserne er sat rigtigt.

»Der er tidligere foretaget undersøgelser, som viste, at folk, som er en smule overvægtige, ofte ikke har specielt meget gavn af at tabe sig.«

»Jeg mener, at de undersøgelser og denne nye undersøgelse tilsammen giver anledning til at overveje, om anbefalingerne fra WHO i forhold til BMI simpelthen er forældede,« siger han.

Flere undersøgelser skal bekræfte fundet

Hvis resultaterne for alvor skal have indvirkning på, hvordan vi tænker overvægt og BMI i forhold til folkesundhed, så skal resultaterne fra studiet bekræftes i andre studier, mener Morten Grønbæk.

»Når man laver den her slags undersøgelser, så skal man være opmærksom på, at man har undersøgt en gruppe og ikke hele befolkningen. Også selvom undersøgelsen er stor og solid. Derfor ser jeg meget gerne, at der bliver lavet flere undersøgelser af den her slags. Ikke kun i Danmark, men også i udlandet,« siger han.

Også Børge Nordestgaard mener, at der er behov for flere studier for at forstå de nye resultater.

»I studiet fremlægger vi data, som det ser ud. Vi viser, at den BMI, som er associeret med den laveste dødelighed har flyttet sig. Men studiet viser ikke, hvorfor det forholder sig sådan,« siger Børge Nordestgaard og påpeger, at de forklaringer må andre studier komme med.

»Det kunne være interessant at se på, hvordan behandlingen af fedme-relaterede sygdomme har ændret sig gennem de sidste 30-40 år. Det kunne måske give lidt af forklaringen på, hvorfor vores resultater ser ud, som de gør,« supplerer Shoaib Afzal.

Viden om BMI er vigtig

Studiet har relevans fordi BMI er en størrelse, som bliver brugt meget ofte, når der tales overvægt og sundhed, påpeger Shoaib Afzal.
»Vores resultater er vigtige, fordi BMI bliver brugt så ofte. Det bliver brugt både i folkeoplysning, og når læger skal rådgive deres patienter. Derfor er det vigtigt, at have så meget viden på området som muligt,« siger han og tilføjer:

»Samtidig kan viden, som den, studiet præsenterer, måske være med til at ændre på folks selvbillede. For studiet viser jo, at bare fordi man har en BMI på lidt over det anbefalede, så er det altså ikke noget, man dør af.«