13 genfejl i immunforsvaret kan være årsag til svær COVID-19 hos unge og raske

Det har været lidt af et mysterium, hvorfor tilsyneladende raske og unge mennesker bliver så hårdt ramt af COVID-19, at de sendes på intensiv og i værste tilfælde dør.

Nu kan to nye studier, der netop er publiceret i tidsskriftet Science, lede os på sporet af en mulig forklaring. Den internationale forskergruppe bag studierne peger på, at den svære sygdom muligvis kan skyldes genetiske fejl i patienternes immunsystem.

Den danske professor Trine Mogensen, der forsker i sjældne immundefekter og er speciallæge i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital, har bidraget til forskningen:

»Vi forstår stadig ikke, hvorfor yngre, midaldrende og tidligere raske, der ikke har komorbiditeter (andre sygdomme, diagnoser eller risikofaktorer, red.) som høj alder, overvægt, sukkersyge og så videre, alligevel bliver svært syge,« fortæller Trine Mogensen, der er ansat på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

»Men vi har fundet to indikatorer, der kan hjælpe os på vej mod en forklaring og på sigt en mulig behandling,« tilføjer professoren.

Fejl i immunforsvaret hos dem med svær COVID-19

Lad os tage ét studie ad gangen.

I første studie har forskerne undersøgt genomet - altså hele folks genmasse - hos i alt 650 patienter, der alle var svært syge med COVID-19.

1.226 raske mennesker har fungeret som kontrolgruppe.

Forskerne fandt 13 fejl i forskellige gener i immunforsvaret, der producerer det antivirale signalstof interferon. 10 procent af de 650 svært syge COVID-19-patienter havde sådanne fejl.

»Nogle af genfejlene kender vi faktisk fra patienter, der rammes af svær influenza, men nogle er nye og specifikke for COVID-19,« uddyber Trine Mogensen.

I det andet studie har forskerne fundet, at 101 af en gruppe på 987 svært syge corona-patienter producerer auto-antistoffer mod interferon. Disse auto-antistoffer neutraliserer de antistoffer, som kroppen producerer, når den indtages af en virus.

Her var der en kontrolgruppe på 1.227 mennesker uden symptomer.

»Der er ikke en genfejl blandt denne gruppe, men det er andre mekanismer, der er drevet af auto-antistoffer. Vi ved ikke, hvad deres autoimmune tilstand kommer af,« tilføjer Trine Mogensen.

Et interessant perspektiv i studiet er, at 12,5 procent af mændene producerer den slags auto-antistoffer, mens det kun er 2,6 procent af kvinderne. Det kan forklare, hvorfor flere mænd end kvinder bliver alvorligt syge af COVID-19.

Overlæge ser perspektiver i studierne

Overlæge på Rigshospitalet og professor i klinisk mikrobiologi ved Københavns Universitet Niels Høiby har skimmet studierne for Videnskab.dk, og han kalder dem for »ekstremt spændende«.

»Vi kender mekanismerne med manglende interferon-produktion (genfejlen, red.) og auto-antistoffer fra andre sygdomme, og fundene åbner derfor også for mulighed for behandling af den type COVID-patienter,« fortæller han.

Målet er i sidste ende, at forskningen skal munde ud i bedre behandling af COVID-patienter, tilføjer Trine Mogensen.

Kunne bringe lægemidlet remdesivir tidligere i spil

Igen kan vi tage fat i hvert studie for sig:

Det er allerede muligt at behandle patienter, hvis immunsystem ikke producerer interferon. Det kan for eksempel gøres ved hjælp af remdesivir - et antiviralt lægemiddel, som man allerede nu bruger til at behandle COVID-patienter.

»Lige nu bruger man først remdesivir senere i sygdomsforløbet, når patienterne er på intensiv,« konstaterer Trine Mogensen.

»Men hvis det viser sig, at nogle patienter bliver svært syge på grund af genfejl i immunsystemet, så kunne det være en mulighed, at de fik remdesivir, inden sygdommen bliver rigtig alvorlig, og de ryger på intensiv. Det kunne være, lige når de er testet coronavirus-positive,« tilføjer hun.

Trine Mogensen påpeger, at det selvfølgelig kun er relevant, hvis de kliniske studier viser, at disse tiltag kan forhindre svær COVID-10 og nedsætte dødeligheden af sygdommen.

Auto-antistoffer kan findes og fjernes let

I forhold til de patienter, der producerer auto-antistoffer, handler det også om tidligere udredning og behandling af patienten.

»Det er faktisk relativt simpelt at måle auto-antistoffer og fjerne dem ved hjælp af blodfiltrering,« siger Trine Mogensen.

»Her handler det igen om at gøre det tidligere i forløbet, inden virussen har spredt sig, og patienten ender på intensiv. Man kunne for eksempel gøre det til en standardprocedure,« tilføjer hun.

Igen skal de kliniske studier under alle omstændigheder laves, før det kan komme på tale.

Kliniske studier er på vej

Der er altså lidt vej endnu, før de to nye studier kan omsættes til noget, der batter i kampen mod COVID-19.

Forskerne har netop sat flere kliniske studier i søen for at undersøge, om man kan bruge fundene i de to nye studier i behandlingsøjemed.

Der går dog i hvert fald seks måneder - måske længere tid - før de kliniske studier er færdige, vurderer Trine Mogensen.

Men hvis vi har en vaccine indenfor seks måneder, er det så ikke skønne spildte kræfter?

»Nej, for det første er det usikkert, om vi får en vaccine indenfor seks måneder, og hvis vi gør, så er det ikke en vaccine, der kan gives til alle. Hvis man yderligere bekræfter en sammenhæng mellem de fejl, vi har fundet, og svære COVID-forløb, så kunne man prioritere, at de pågældende patienter får vaccinen først,« siger Trine Mogensen og fortsætter:

»For det andet, kommer vaccinen ikke til at være 100 procent effektiv for alle, og det er også stadig usikkert, om den beskyttende effekt bliver vedvarende. Folk med immundefekter reagerer heller ikke altid lige godt på en vaccine, og derfor bliver det stadig relevant at se på, hvordan og til hvem forebyggende medicinsk behandling kan bruges.«

Kommer ikke til at kunne forklare alle tilfælde

En anden ting, man skal være opmærksom på, er, at det stadig uklart, hvor stor en gruppe mennesker, der rent faktisk døjer med de specifikke genfejl i immunsystemet og produktionen af auto-antistoffer, der er kortlagt i de nye studier. Det påpeger Niels Høiby:

»De kan sikkert forklare nogle af tilfældene, men der også mange andre årsager på de unge og raske, der oplever svære sygdomme, som ikke kan forklares gennem de nye studier,,« siger han.

Trine Mogensen forklarer også, at man ikke ved, hvor mange danskere, der rent faktisk lider af de genfejl i immunsystemet, der sætter en stopper for interferon-produktionen, eller hvor mange, der producerer auto-antistoffer.

»Men det gør det jo kun vigtigere at undersøge det nærmere og lave en udredning af det hos patienterne tidligere, inden vi ser de voldsomme tilfælde, som folk kan dø af på intensiv.«