Aldrig tidligere er der på så kort tid publiceret så meget forskning om den samme sygdom, som i månederne efter at den nye coronavirus ramte verden, viser nye tal.
»Der er kommet hundredvis af studier om COVID-19 hver uge,« siger Ole Nørgaard, der er chefkonsulent i Videncenter for Diabetes ved Steno Diabetes Center Copenhagen.
»Nogle af dem har stavefejl og slåfejl, som normalt ikke slipper igennem de videnskabelige tidsskrifter. Det er et tydeligt tegn på, at det er gået meget hurtigt.«
Studier udkom på seks dage
Ole Nørgaard og kolleger fra Steno Diabetes Center, McGill University i Montreal, Canada og Barcelona University i Spanien har lavet en undersøgelse, som sætter tal på, hvor hurtigt det reelt er gået med at få forskning ud om COVID-19.
Undersøgelsen, som løber over 12 uger fra den 30. januar 2020 til 23. april 2020, viser, at der i mange tilfælde blot er gået få dage, fra et studie er blevet sendt ind til et tidsskrift, til det er blevet publiceret.
Normalt kan processen tage flere måneder.
På de 12 uger kom 4.403 studier om COVID-19 ud i videnskabelige tidsskrifter. Og i skrivende stund - godt 5 måneder efter, at virussen brød ud i Kina - er der udkommet over 17.000.
Kvaliteten er for ringe
Iveren efter meget hurtigt at få lavet en masse COVID-19-forskning har medført, at der er blevet publiceret alt for meget irelevant forskning af mærkbar lav kvalitet, bemærker overlæge Karsten Juhl Jørgensen.
Han er konstitueret direktør på Det Nordiske Cochrane Center - en international forskersammenslutning, der er specialiseret i at overvåge den lægevidenskabelige forskning, der bliver publiceret.
»Man kan selvfølgelig godt fremskynde nogle processer i en krisesituation, men ordentlig videnskab tager tid, og når man tager i betragtning, hvor meget der er publiceret, har der været utroligt få videnskabelige gennembrud,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
»Hvis vi ikke adresserer problemet nu, risikerer vi fortsat at spilde værdifulde ressourcer og tid. Det kan have alvorlige konsekvenser for patienterne,« tilføjer han.
Karsten Juhl Jørgensen og Cochrane-kollegaer har gennemgået dele af COVID-19-forskningen blandt andet for WHO og den britiske regering. Det er på den baggrund, han udtaler sig om, hvilke konsekvenser hastigheden har haft.
Hvor meget vil vi gå på kompromis?
En del af den forskning, der er publiceret om COVID-19, bærer præg af, at nogle forskere har benyttet coronapandemien til at få hurtige publikationer på deres CV, og at tidsskrifter har jagtet opmærksomhed, siger Karsten Juhl Jørgensen.
»Rigtig meget af det, der er publiceret, er tanker om enkelte cases og om, hvordan de kan være blevet smittet. Det er dårligt lavet og bare spekulationer,« siger Karsten Juhl Jørgensen og fortsætter:
»Vi går alle sammen og higer efter svar om den nye sygdom. Men de erfaringer, vi har fået under coronakrisen, rejser et vigtigt spørgsmål: Hvor meget vil vi gå på kompromis med forskningens kvalitet i en krisesituation? Det er en diskussion, vi bliver nødt til at tage.«
Nu kommer der tal på
I den nye opgørelse har de danske og spanske forskere lavet søgninger i PubMed, som er en database over lægevidenskabelige studier, der er udkommet i videnskabelige tidsskrifter.
Publicering i tidsskrifter er et vigtigt led i den videnskabelige proces, for først når studierne udkommer, har de værdi for verden.
\ Peer review processen
Når forskere sender et studie ind til et videnskabeligt tidsskrift, bliver det først vurderet, om studiet overhovedet egner sig til at blive publiceret.
Hvis tidsskriftet accepterer studiet, bliver det sendt i ekstern validering hos uafhængige fagfæller.
Valideringen kaldes peer review. Den laves for at reducere risikoen for, at fejl, interessekonflikter og snyd slipper igennem til tidsskrifternes spalter.
Normalt tager det flere måneder, fra et studie bliver sendt ind til et tidsskrift, til det bliver publiceret. Det skyldes blandt andet, at studiet skal valideres eksternt af uafhængige forskere - det kaldes peer review.
Under corona-pandemien er peer review-processen blevet speedet markant op: I månederne efter, pandemien brød ud, var mediantiden, fra et studie blev accepteret af et tidsskrift, til det blev publiceret, blot 6 dage, viser den nye opgørelse, som netop er udkommet i en kommentarartikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Human Behaviour
»Der har været meget snak om, at det er gået meget hurtigt med at få COVID-19-forskning ud. Nu kan vi sætte tal på,« siger Ole Nørgaard.
Normalt tager det over tre måneder
Ole Nørgaard og kollegerne har ikke bare undersøgt, hvor hurtigt COVID-19-forskning er blevet publiceret.
De har også lavet en række andre analyser. Blandt andet har de set på, hvor hurtigt det normalt går med at få studier i tidsskrifter, og hvor stærkt det gik under en anden epidemi - udbruddet af Ebola i Vestafrika i 2014.
Mens COVID-19-forskning i de 12 undersøgte uger blev publiceret på seks dage målt i mediantid, tager det 102 dage fra et studie om hjertekarsygdom bliver accepteret af et tidsskrift, til det bliver publiceret, viser deres analyse.
»Under Ebola-udbruddet tog det 15 dage, og der kom langt færre artikler ud,« siger Ole Nørgaard.
\ Median
Medianen er den midterste værdi i en talrække ordnet efter størrelse. I modsætning til middelværdien (gennemsnittet) bliver medianen ikke lige så påvirket af værdier, der er meget høje eller meget lave. Derfor bruges medianen ofte til at beskrive hovedtendensen i et datasæt med f.eks. meget høje værdier i den ene ende.
Eksempel: I talrækken 0, 4, 7, 7, 7, 7, 10, 10, 12, 12, 12, 12, 15, 220, 350 er gennemsnittet 45,7, mens medianen er 10.
\ Læs mere
Dårlige studier er sluppet igennem
Ole Nørgaard understreger, at han og kollegerne udelukkende har undersøgt kvantiteten - altså hvor mange studier, der er publiceret og hvor hurtigt. Deres undersøgelse siger ikke noget om, hvad hastigheden har betydet for forskningens kvalitet.
Men et par skandaler tyder på, at der i nogle tilfælde er blevet slækket på standarderne under coronakrisen: Videnskab.dk har foreksempel skrevet om, hvordan fejlbehæftede forsøg med lægemidlet hydroxoklorokin er røget i tidsskrifternes spalter - her og her.
I en anden artikel på Videnskab.dk har danske forskere udtrykt bekymring over, at der meget hurtigt bliver sat for meget af den samme type coronaforskning i gang, mens andre vigtige spørgsmål om pandemien ikke bliver undersøgt.
En af forskerne, David Budtz Pedersen, siger til Videnskab.dk, efter at den nye opgørelse fra Steno-forskerne er udkommet:
»Hastigheden behøver ikke isoleret at være et problem. Men når hastigheden i alle forskningens arbejdsgange forøges så markant, som vi har set under COVID-19, bør det vække bekymring.«
Svært at få overblik
Forskere og myndigheder, der skal danne sig et overblik over, hvad der er op og ned i behandling og håndtering af ny coronavirus, står overfor en gigantisk opgave, påpeger han.
»Med den hurtige vækst i artikler om COVID-19 er det vanskeligt at orientere sig i kvaliteten af de fremlagte resultater,« siger David Budtz Pedersen og fortsætter:
»Især for sundhedsmyndigheder og andre, der ønsker at anvende de akutte forskningsresultater, kan det være vanskeligt at vurdere gyldigheden. Fejl og dårlige studier, der slipper igennem peer review, kan skade tilliden til forskningen generelt.«
Vigtige spørgsmål er ikke undersøgt
Karsten Juhl Jørgensen bekræfter, at vigtige spørgsmål om coronavirussen endnu ikke er blevet besvaret, selv om der er publiceret en gigantisk mængde forskning om COVID-19.
Langt størstedelen af den publicerede forskning handler om små effekter af lægemidler og beskrivelser af enkelte patient-cases, siger han.
»Basale spørgsmål om hygiejne og forskellige fysiske tiltag, som kan begrænse smittespredning, er ikke blevet undersøgt ordentlig,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
Karsten Juhl Jørgensen har selv siddet med næsen nede i den gigantiske mængde COVID-19-forskning, der er publiceret, for han har været med til at lave en systematisk litteraturgennemgang for WHO om, hvorvidt man kan bruge aske til at vaske hænder i stedet for sæbe og vand - et relevant spørgsmål for den fattige del af verden.
»Men der var nærmest ingen forskning i den slags. Vi har også lavet en gennemgang af studier, der kigger på, hvordan fysiske ændringer i miljøet med henblik på adfærdsændringer kunne begrænse smittespredning. På det felt var der næsten heller ingen forskning,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
Ole Nørgaard og de øvrige forskere fik ideen til at undersøge, hvor mange COVID-19-studier, der er udkommet, og hvor hurtigt det er gået, fordi de i forbindelse med deres overvågning af diabetesrelateret forskning lagde mærke til, at der ekstremt hurtigt var usædvanligt meget COVID-19-forskning i de videnskabelige tidsskrifter.
