Måske har du læst om den 33-årige kvinde, der har været indlagt med coronavirus på Skejby Hospital i Aarhus, eller om de tre børn på under 10 år, der har været indlagt?
I udenlandske medier cirkulerer der også historier om yngre mennesker, der er blevet smittet med COVID-19 og har haft alvorlige sygdomsforløb eller ligefrem er døde, selvom de var ved godt helbred.
Hvordan kan det være, at unge raske mennesker, som ikke umiddelbart burde være i særlig risiko ved smitte, også kan ende med at bukke under i corona-pandemien?
»Man kan se risikoen for at få et alvorligt forløb som en pulje, hvor alle har et antal lodder. Folk, der er særligt sårbare, har flest, men selvom du er 20 år og kun har få lodder i puljen, kan du stadig blive udtrukket,« siger Christian Wejse til Videnskab.dk.
Han er afdelingslæge på den afdeling på Skejby Sygehus, der tager sig af COVID-19-patienter.
Unge tror, at de er udødelige
På Skejby Sygehus’ corona-afdeling udgør yngre patienter uden øvrige helbredsproblemer »faktisk en del af de indlagte med alvorligere forløb«, fortæller lektoren ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Det betyder ikke, at unge er særligt udsatte.
\ Særlige risikogrupper
Sundhedsstyrelsen har defineret særlige grupper, der er i forhøjet risiko for alvorlig sygdom ved smitte med COVID-19:
- Ældre (især over 80)
- Gravide (for en sikkerheds skyld)
- Personer med kroniske sygdomme
- Personer med hjertekarsygdom (gælder ikke velbehandlet hypertension)
- Personer med kronisk lungesygdom (gælder ikke velbehandlet astma)
- Personer med nedsat immunforsvar
- Personer med diabetes
- Personer med kræft
- Børn med kroniske sygdomme
Den store andel af yngre indlagte kan snarere skyldes, at man i Midtjylland har haft held med at afskærme ældre og svækkede fra epidemien, mens de unge kan have fortsat deres hverdagsliv og derfor være blevet smittet oftere, vurderer Christian Wejse, som forsker i infektionssygdomme på Aarhus Universitet.
Men at der ikke kun ligger ældre og svækkede patienter rundt omkring på landets COVID-19-afdelinger understreger, at ingen aldersgrupper går helt fri, og at unge skal tage sygdommen lige så alvorligt som alle andre, mener han.
Både fordi de kan bære smitten videre til en, der ikke kan tåle at blive syg, men også for deres egen skyld:
»Når unge mennesker hører, at coronavirus er noget, der primært rammer ældre, kan informationen blive filtreret væk. Nogle tror, at de er udødelige, og at det ikke rammer dem. Der er lav risiko for alvorlige forløb hos unge, men ikke nul, og den nuance er vigtig at få med,« siger Christian Wejse.
12 ud af 1.000 unge får alvorlige forløb, tyder studie på
Hvis en person på over 80 bliver smittet med COVID-19, er sandsynligheden for, at man får så mange symptomer, at man skal indlægges 27 procent, viser et af de hidtil største modelleringsstudier af coronapatienter, baseret på modellerede estimater og data om smittede.
Er du mellem 20 og 29 år, er der 1,2 procents sandsynlighed for indlæggelse, hvilket måske lyder lavt. Men Christian Wejse understreger, at unge også skal tage det alvorligt.
»Det svarer til, at hvis 1.000 danskere i aldersgruppen 20 til 29 får COVID-19 med symptomer, så skal der indlægges 12, så tallet er jo ikke nul,« påpeger han.
»I Berlin er det selvfølgelig altid fedt at bryde reglerne, men lige nu må ALLE klare sig uden fester i et par uger,« skriver en tysk twitterbruger, som har taget et billede af unge, der fester udenfor den 16. marts. (Opslag: Christian Friedrich)
I Tyskland har der været meldt om ’coronafester’, hvor unge har samlet sig i store grupper, hostet på ældre og råbt til dem, at de havde corona.
Forskere og læger har længe undret sig over, hvorfor nogle mennesker bliver ekstremt syge af virusinfektioner, som for eksempel influenza og nu også ny coronavirus.
De har ikke slutgyldigt bevis for, hvordan det går til, men der hersker to velunderbyggede teorier.
\ Ældre har oftere et alvorligt forløb
Coronavirus oftere udvikler sig oftere alvorligt hos ældre, der i forvejen har kroniske sygdomme. Det peger et omfattende observationsstudie af smittede fra den kinesiske Hubei-provins på.
Teori 1: Nogle har medfødte ‘huller’ i immunforsvaret
Nogle mennesker – omkring 1 procent af befolkningen – har rent genetisk ‘huller’ i immunforsvaret, som gør det ukampdygtigt overfor bestemte sygdomme, peger forskning på.
»Alle mennesker har deres egen cocktail af gener, der for alles vedkommende har nogle stærke og nogle svage punkter. Hvis man lige er en af dem, der har et ’hul’ i generne i forhold til netop denne type virusinfektion, kan man få et alvorligt forløb,« fortæller Christian Wejse.
Hvordan de her genfejl helt præcis påvirker immunforsvarets respons på virus, er forskerne ikke sikre på.
»Det er muligt, at virussen får lov at dele sig helt vildt i rigtig mange celler, og at immunforsvaret først vågner op, når det er meget udbredt,« siger Christian Wejse, og fortsætter.
»Det kan også være, at man har en gensammensætning, der gør, at immunforsvaret gå amok og angriber celler, som ikke er syge, og danner bindevæv, som fører til ARDS.«
\ Hvad er ARDS?
- Acute Respiratory Distress Syndrome (Tidligere blev betegnelsen Adult Respiratory Distress Syndrome benyttet)
- ARDS er en pludseligt opstået tilstand, hvor lungerne ikke kan optage så meget ilt, som kroppen har brug for. Samtidig kan den kuldioxid, der dannes i kroppen, ikke luftes ud.
- Der opstår voldsom åndenød, og personen kan blive blå omkring læber og negle og mister i værste tilfælde bevidstheden.
Kilde: Sundhedsguiden.dk
Teori nummer 2: Stor mængde virus fører til alvorligt forløb
Den anden teori er, at du bliver mere syg, hvis du bliver udsat for store mængder virus.
»Det ville give god mening, at immunforsvaret snildt kan håndtere det, hvis du kun får få viruspartikler ind i kroppen, hvorimod hvis du er tæt på en, der hoster og hakker, og indånder store mængder af virus, så får du et meget voldsommere forløb,« siger Christian Wejse.
Teorien stammer fra et studie af en mæslingeepidemi i det vestafrikanske land Guinea-Bissau, hvor den danske antropolog og mediciner Peter Aaby kortlagde smittespredning.
Det har vi skrevet en anden Videnskab.dk-historie om, som du kan læse her.
Han observerede, at det første barn, der blev smittet i en familie – som man må antage, blev smittet udenfor hjemmet – havde et mildt forløb og sjældent døde. Men at søskende havde et mere alvorligt forløb og var i højere risiko for at dø.
»Det mønster har vist sig at holde i andre sammenhænge, og forklaringen kan være, at kortvarig kontakt med en, du møder udenfor, giver en lille mængde virus. Men hvis du bliver smittet af en søskende, som du deler seng med, vil du få enormt store mængder virus på din krop. Det er formentlig en del af forklaringen på de mere voldsomme forløb, tror vi,« siger Christian Wejse.
