Skarpe bisser og en ret så forvredet pindsvine-mund kan måske virke voldsomt på beskueren. Og det bliver ikke mere rart, da forskeren bag billedet fortæller, at »det er et afhugget pindsvine-hoved,« som hendes kollega holder i hånden.

Dog er der intet skræmmende ved ph.d-studerende Sophie Lund Rasmussens forhold til pindsvin. Hun elsker dem, og netop derfor har hun i sit nuværende projekt valgt at undersøge døde pindsvin i stedet for levende, da de levende kunne lide overlast ved at blive bedøvet og stukket i.

Men hvordan får man som forsker fingre i døde pindsvin? Jo, man kan undersøge pindsvin, der er blevet dræbt i trafikken eller lignende, foreslog Sophie Lund Rasmussens mand.

Idéen udviklede sig til et projekt, hvor borgere kunne hjælpe med at indsamle trafikdræbte pindsvin, så de kunne blive undersøgt af Sophie Lund Rasmussen, der forsker ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet og Naturama.

På billedet ses en pindsvineunge, der i perioden op til sin død var ved at skifte mælketænder. Den ligger i kyndige hænder hos dyrlæge og lektor Hanne Kortegaard fra Københavns Universitet.

Fotoet er en del af Danmarks Grundforskningsfonds fotokonkurrence 2019 og giver indblik i Sophie Lund Rasmussens forskning i blandt andet tandsundheden hos danske pindsvin.

Indavl eller aldrende pindsvin?

De foreløbige resultater tegner dog ikke lovende for flere andre af de små stikkende pindsvin:

»Vi har fået knap 700 døde pindsvin ind, der er fundet af frivillige danskere, og med 90 af pindsvinene har vi siddet med deres hoveder, åbnet munden på dem og undersøgt deres tænder for paradentose, tumorer og andre tandsygdomme. Det står slemt til med flere pindsvin. De kan ikke spise ordentligt og har formentlig haft mange smerter,« siger Sophie Lund Rasmussen til Videnskab.dk.

Hun ved endnu ikke, hvorfor nogle af pindsvinenes tænder er så dårlige, men hun gætter på, at det enten skyldes indavl, eller at de pindsvin, de har undersøgt, eventuelt har været gamle. 

»Det kan man nemlig ikke se med det blotte øje,« forklarer hun.

Hendes forskning skal forhåbentlig kunne give et endeligt svar på, hvilken af de to grunde, der ligger bag.

Sophie Lund Rasmussen er meget fascineret af pindsvin og mener, at vi ved alt for lidt om de »bedårende og nuttede« dyr. Derfor håber hun på at vinde fotokonkurrencen 2019, så hun kan sætte spot på de små utrolige skabninger.

Husk, at du kan stemme på dit favoritbillede fra 12. til 21. marts her på Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Nu går pindsvinene under jorden

LÆS OGSÅ: Nu finder pindsvin superkræfterne frem