Skru 1 grad ned for varmen: Derfor kan det faktisk gøre en forskel for energikrisen
Blot 1 grads reduktion af os alle i Europa kan reducere den årlige import af gas fra Rusland med 7 procent.
Skru ned for varmen radiatoren afhjælpe energikrisen krigen i Ukraine Rusland Putin

I artiklen får de de tre mest effektive tiltag, som alle kan bruge, til at spare energi. (Foto: Shutterstock)

I artiklen får de de tre mest effektive tiltag, som alle kan bruge, til at spare energi. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Rusland har truet med at lukke den primære gasledning til Europa som gengældelse for forbuddet mod import af russisk olie, som en del lande overvejer.

Det kan drive priserne op som følge af mangel på globalt udbud, hvilket vil påvirke selv lande, der ellers ikke bruger meget russisk gas.

Lige nu er priserne allerede skyhøje, og det har effekt på husstandenes regninger. 

Det vil især påvirke personer, der allerede i dag kæmper med at betale.

Gasforsyning som et politisk våben

Det er ikke første gang, at Rusland har brugt gasforsyning som et politisk våben. I 2009 lukkede Rusland for gassen til Ukraine, da de to lande ikke kunne blive enige om en ny forsyningsaftale. 

Ukraine gjorde gengæld ved at tilbageholde russisk gas til Europa, hvilket betød, at en del husstande slet ikke havde gas. 

Krisen resulterede i højere markedspriser for naturgas.

Tanken var, at Rusland var så afhængig af indtægterne fra landets salg af gas til Europa, at det var usandsynligt, at man ville bruge gas som våben mod Europa. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Skru ned for varmen

Alligevel foreslog britiske energiregulatorer senere, at en afbrydelse af gasforsyningen fra Rusland ville resultere i en samlet reduktion i den pulje af gas, der er tilgængelig på markedet, hvilket ville drive gaspriserne op.

For nylig foreslog Det Internationale Energiagentur, at vi skruer ned for varmen for at mindske brugen af gas i løbet af den nuværende krise. 

Det Internationale Energiagentur (IEA), som er en mellemstatslig organisation, der fungerer som energitænketank for de 30 medlemslandes bestræbelser på at sikre pålidelig samt økonomisk og miljømæssig bæredygtig energi, hævdede, at vi ved at skrue blot 1°C ned for varmen kan reducere gasefterspørgslen med omkring 10 milliarder kubikmeter om året - omkring 7 procent af Europas årlige import fra Rusland.

Kan forbrugere virkelig gøre en forskel?

Spar energi i en fart

Forbrugerne har vist, at de er i stand til hurtigt at reducere deres energiforbrug som reaktion på en krise: Det er kendt som 'saving energy in a hurry' ('spar energi i en fart', red.)

Det er en oftest frivillig respons, som promoveres gennem offentlige reklamekampagner

Nogle gange bliver andre foranstaltninger også taget i brug, som rationering, teknologiudskiftning (installation af energipærer) og økonomiske foranstaltninger (som at gøre energiforbruget over et vis niveau meget dyrere for at modvirke forbrug). 

Disse foranstaltninger er ofte relativt billige, skader ikke økonomien så meget som strømafbrydelser, og de er effektive.

I min forskning undersøgte jeg, om 'spar energi i en fart' kan bruges til at reducere efterspørgslen på gas i løbet af en krise, der ligner den, vi står over for i dag.

De tre mest effektive tiltag til at spare energi

Jeg interviewede husstande i London, for at afdække hvilke energibesparende tiltag de indvilligede i i forbindelse med alvorlig gasmangel. 

Ud fra deres svar har jeg beregnet, at husholdningernes energiforbrug ville falde med 23 procent, baseret på både brugen af gas til husholdningsopvarmning og madlavning samt gas, der bruges i kraftværker til at generere elektricitet.

De mest effektive tiltag er:

  • Sluk for radiatorer i værelser, som ikke er i brug.
  • Skru 1°C ned for varmen.
  • Træk gardinerne for at holde varmen inde. 

Reduktion af elforbruget kunne også reducere gasbehovet: Det var til dels effektivt at slukke lyset, men at tage stikket ud af elektronik, som eksempelvis telefonopladere, eller helt at slukke udstyr som tv'et om natten kun havde en meget lille effekt.

Tidligere succeshistorier

Der er tidligere eksempler på 'spar energi i en fart'. Under anden verdenskrig opfordrede plakater indbyggerne i USA og Storbritannien til at spare på brændstof som benzin og kul.

Mere nylige eksempler har været som respons på elektricitetsmangel. 

Efter en lavine i 2008 beskadigede en større elledning i Juneau, Alaska, lancerede byen en kampagne ved navn 'Juneau Unplugged', der bad indbyggerne om at spare på strømmen. Efterspørgslen faldt med 40 procent på få uger, hovedparten inden for den første uge. 

I sommeren 2011 reducerede japanske forbrugere efterspørgslen på elektricitet med 12 procent som reaktion på elektricitetsmangel som følge af katastrofen på Fukushima-atomkraftværket.

I Colombia i marts 2016 truede en tørke 70 procent af landets elkapacitet, som kommer fra vandkraft. En seks uger lang mediekampagne, kombineret med høje afgifter for de forbrugere, der brugte mere energi, resulterede i et fald på 4,5 procent i energiforbruget.

Men vil det virke i dag?

Vi har altså set, at forbrugernes energireduktion har virket tidligere, men det er næsten umuligt at forudsige, hvor meget gas der vil blive sparet i den nuværende situation. 

Adfærd er kompleks og svær at forudsige præcist – den politiske kontekst, den måde, reklamekampagnen ledes på, og andre foranstaltninger, der træffes, kan påvirke, hvor meget forbrugerne følger trop.

Forskellige taktikker som 'spar energi i en fart' bør kun rulles ud under ekstreme omstændigheder, da de generer forbrugerne og kræver troværdig ledelse af ansvarlige myndigheder for at lykkes.

Myndighederne skal sikre, at husstande ikke udsætter sig selv for nogen risiko ved at skrue for meget ned for varmen, da indendørstemperaturer under 12°C kan udgøre en risiko for sårbare mennesker. 

Men det kan stadig være et attraktivt alternativ til den forstyrrelse, som prisstigningerne forårsager.

Langsigtet og pålidelig løsning

Der er behov for langsigtede tilgange for at reducere energiforbruget. 

En mere pålidelig løsning vil være at implementere varmepumper som et energieffektivt alternativ til opvarmning af boliger sammen med større energieffektive foranstaltninger som isolering og termoruder, som kan halvere energiefterspørgslen i britiske hjem over 20 år.

Når det er den stadigt voksende andel vedvarende energi, som driver vores varmepumper, vil det i sidste ende reducere vores afhængighed af gas såvel som udledning af CO2.

Ved udgangen af 2022 udløber 10 procent af leveringsaftalerne mellem Europa og det statsejede russiske naturgasselskab Gazprom, så der er rigtig god grund til at sætte en stopper for vores afhængighed af russisk brændstof.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk