Rusland har truet med at lukke den primære gasledning til Europa som gengældelse for forbuddet mod import af russisk olie, som en del lande overvejer.
Det kan drive priserne op som følge af mangel på globalt udbud, hvilket vil påvirke selv lande, der ellers ikke bruger meget russisk gas.
Lige nu er priserne allerede skyhøje, og det har effekt på husstandenes regninger.
Det vil især påvirke personer, der allerede i dag kæmper med at betale.
Gasforsyning som et politisk våben
Det er ikke første gang, at Rusland har brugt gasforsyning som et politisk våben. I 2009 lukkede Rusland for gassen til Ukraine, da de to lande ikke kunne blive enige om en ny forsyningsaftale.
Ukraine gjorde gengæld ved at tilbageholde russisk gas til Europa, hvilket betød, at en del husstande slet ikke havde gas.
Krisen resulterede i højere markedspriser for naturgas.
Tanken var, at Rusland var så afhængig af indtægterne fra landets salg af gas til Europa, at det var usandsynligt, at man ville bruge gas som våben mod Europa.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Skru ned for varmen
Alligevel foreslog britiske energiregulatorer senere, at en afbrydelse af gasforsyningen fra Rusland ville resultere i en samlet reduktion i den pulje af gas, der er tilgængelig på markedet, hvilket ville drive gaspriserne op.
For nylig foreslog Det Internationale Energiagentur, at vi skruer ned for varmen for at mindske brugen af gas i løbet af den nuværende krise.
Det Internationale Energiagentur (IEA), som er en mellemstatslig organisation, der fungerer som energitænketank for de 30 medlemslandes bestræbelser på at sikre pålidelig samt økonomisk og miljømæssig bæredygtig energi, hævdede, at vi ved at skrue blot 1°C ned for varmen kan reducere gasefterspørgslen med omkring 10 milliarder kubikmeter om året - omkring 7 procent af Europas årlige import fra Rusland.
Kan forbrugere virkelig gøre en forskel?
Spar energi i en fart
Forbrugerne har vist, at de er i stand til hurtigt at reducere deres energiforbrug som reaktion på en krise: Det er kendt som 'saving energy in a hurry' ('spar energi i en fart', red.)
Det er en oftest frivillig respons, som promoveres gennem offentlige reklamekampagner.
Nogle gange bliver andre foranstaltninger også taget i brug, som rationering, teknologiudskiftning (installation af energipærer) og økonomiske foranstaltninger (som at gøre energiforbruget over et vis niveau meget dyrere for at modvirke forbrug).
Disse foranstaltninger er ofte relativt billige, skader ikke økonomien så meget som strømafbrydelser, og de er effektive.
I min forskning undersøgte jeg, om 'spar energi i en fart' kan bruges til at reducere efterspørgslen på gas i løbet af en krise, der ligner den, vi står over for i dag.
De tre mest effektive tiltag til at spare energi
Jeg interviewede husstande i London, for at afdække hvilke energibesparende tiltag de indvilligede i i forbindelse med alvorlig gasmangel.
Ud fra deres svar har jeg beregnet, at husholdningernes energiforbrug ville falde med 23 procent, baseret på både brugen af gas til husholdningsopvarmning og madlavning samt gas, der bruges i kraftværker til at generere elektricitet.
De mest effektive tiltag er:
- Sluk for radiatorer i værelser, som ikke er i brug.
- Skru 1°C ned for varmen.
- Træk gardinerne for at holde varmen inde.
Reduktion af elforbruget kunne også reducere gasbehovet: Det var til dels effektivt at slukke lyset, men at tage stikket ud af elektronik, som eksempelvis telefonopladere, eller helt at slukke udstyr som tv'et om natten kun havde en meget lille effekt.
Tidligere succeshistorier
Der er tidligere eksempler på 'spar energi i en fart'. Under anden verdenskrig opfordrede plakater indbyggerne i USA og Storbritannien til at spare på brændstof som benzin og kul.
Mere nylige eksempler har været som respons på elektricitetsmangel.
Efter en lavine i 2008 beskadigede en større elledning i Juneau, Alaska, lancerede byen en kampagne ved navn 'Juneau Unplugged', der bad indbyggerne om at spare på strømmen. Efterspørgslen faldt med 40 procent på få uger, hovedparten inden for den første uge.
I sommeren 2011 reducerede japanske forbrugere efterspørgslen på elektricitet med 12 procent som reaktion på elektricitetsmangel som følge af katastrofen på Fukushima-atomkraftværket.
I Colombia i marts 2016 truede en tørke 70 procent af landets elkapacitet, som kommer fra vandkraft. En seks uger lang mediekampagne, kombineret med høje afgifter for de forbrugere, der brugte mere energi, resulterede i et fald på 4,5 procent i energiforbruget.
Men vil det virke i dag?
Vi har altså set, at forbrugernes energireduktion har virket tidligere, men det er næsten umuligt at forudsige, hvor meget gas der vil blive sparet i den nuværende situation.
Adfærd er kompleks og svær at forudsige præcist – den politiske kontekst, den måde, reklamekampagnen ledes på, og andre foranstaltninger, der træffes, kan påvirke, hvor meget forbrugerne følger trop.
Forskellige taktikker som 'spar energi i en fart' bør kun rulles ud under ekstreme omstændigheder, da de generer forbrugerne og kræver troværdig ledelse af ansvarlige myndigheder for at lykkes.
Myndighederne skal sikre, at husstande ikke udsætter sig selv for nogen risiko ved at skrue for meget ned for varmen, da indendørstemperaturer under 12°C kan udgøre en risiko for sårbare mennesker.
Men det kan stadig være et attraktivt alternativ til den forstyrrelse, som prisstigningerne forårsager.
Langsigtet og pålidelig løsning
Der er behov for langsigtede tilgange for at reducere energiforbruget.
En mere pålidelig løsning vil være at implementere varmepumper som et energieffektivt alternativ til opvarmning af boliger sammen med større energieffektive foranstaltninger som isolering og termoruder, som kan halvere energiefterspørgslen i britiske hjem over 20 år.
Når det er den stadigt voksende andel vedvarende energi, som driver vores varmepumper, vil det i sidste ende reducere vores afhængighed af gas såvel som udledning af CO2.
Ved udgangen af 2022 udløber 10 procent af leveringsaftalerne mellem Europa og det statsejede russiske naturgasselskab Gazprom, så der er rigtig god grund til at sætte en stopper for vores afhængighed af russisk brændstof.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
