Work-life-balance: Det overrasker dig måske, hvad der virkelig gør os lykkelige
Tanken om uendelig fritid er tillokkende, men det vil næppe gøre os lykkelige, skriver forsker.
balance mellem arbejds- og privatliv lykke arbejdsliv psykologi fritid eudaimonisk lykke hedonistisk lykke

Et nyligt studie indikerer, at vi faktisk kan opleve at have for meget fritid - og at vores subjektive trivsel faktisk begynder at dale, hvis vi har fri mere end fem timer på en dag. (Foto: Shutterstock)

Et nyligt studie indikerer, at vi faktisk kan opleve at have for meget fritid - og at vores subjektive trivsel faktisk begynder at dale, hvis vi har fri mere end fem timer på en dag. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

At finde balancen mellem arbejds- og privatliv er på ingen måde en ny problemstilling i vores samfund, men pandemien har sat problematikken på spidsen.

De ansatte er i stigende grad begyndt at dvæle ved, hvad det egentlig er, de laver, arbejdets mening og formål, samt hvilken effekt det har på livskvaliteten.

Studier indikerer, at antallet af medarbejdere, der siger op eller har planer om at sige op, vil være rekordhøjt i 2021.

Fænomenet med de mange opsigelser i eksempelvis USA og Storbritannien bliver kaldt 'the great resignation' ('den store opsigelse', red.), og det ser ud til, at fænomenet er fremskyndet af alle disse refleksioner.

Hvad skal vi sigte mod?

Men hvis vi alle har taget vores arbejdsliv op til overvejelse, hvad skal vi så sigte mod?

Det er let at tro, at vi ville arbejde langt færre timer, være langt langt mere lykkelige og leve et liv med hedonistiske oplevelser (både sunde og usunde), hvis vi ikke behøvede at arbejde.

Men det forklarer ikke, hvorfor nogle pensionister arbejder freelance, og nogle lottovindere går direkte tilbage på arbejde.

Den perfekte såkaldte work-life-balance, hvis der findes sådan et fænomen, handler ikke nødvendigvis om at pille ved hvornår, hvor og hvordan vi arbejder - det er et spørgsmål om, hvorfor vi arbejder. 

Og det betyder, at vi skal forstå kilden til lykke, der måske ikke er så indlysende for os, men som har sneget sig ind under pandemien.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Arbejde er positivt associeret med trivsel og identitet

Der er god grund til, at vi forsøger at finde en bedre balance mellem vores arbejdsliv og privatliv. Vores arbejde er konstant og positivt associeret med vores trivsel og en stor del af vores identitet

Hvis vi skal fortælle om os selv, går der ikke længe, før vi beskriver vores arbejde. Vores job kan give os en følelse af at være kompetente, hvilket bidrager til vores trivsel. 

Forskerne har ikke kun vist, at arbejde fører til validering, men også at når disse følelser er truet, er vi særligt tiltrukket af aktiviteter, der kræver en indsats - ofte en form for arbejde - fordi det demonstrerer vores evne til at forme vores miljø, og fordi det bekræfter vores identitet som kompetente individer.

Vores arbejde lader endda til at gøre os lykkeligere under forhold, hvor vi egentlig hellere vælger fritid. 

Travlhed bidrager til lykke

Det blev demonstreret gennem en række veludtænkte eksperimenter, hvor deltagerne havde mulighed for at være inaktive (vente i et værelse i 15 minutter til et eksperiment kunne starte) eller at have travlt (gå i 15 minutter til en anden lokation for at deltage i et eksperiment). 

Meget få deltagere valgte at have travlt, medmindre de blev tvunget eller fik en grund til det (eksempelvis ved at få at vide, at der var chokolade ved den anden lokation).

Alligevel fandt forskerne, at de personer, der gik 15 minutter til den anden lokation, endte med at være markant lykkeligere end de personer, der ventede i 15 minutter - uanset om de havde haft valgmuligheden eller udsigt til chokolade eller ingen af delene. 

Med andre ord bidrager travlhed til lykke, selvom vi tror, vi foretrækker at være inaktive. 

Dyr lader til at kende til dette instinktivt: I eksperimenter vil de fleste dyr hellere arbejde for føden end få den gratis.

Eudaimonisk lykke

Teorien om, at arbejdeet, eller indsatsen forbundet med forskellige opgaver, bidrager til vores generelle trivsel, er tæt associeret med det psykologiske begreb 'eudaimonisk lykke'. 

Ifølge det eudaimoniske lykkebegreb skal vi stræbe efter mening og bruge vores kræfter på at bidrage til noget, der er større end os selv.

Det er en slags lykke, vi får ved at fungere optimalt og realisere vores potentiale. 

Forskning har vist, at arbejde og indsats er afgørende for eudaimonisk lykke, hvilket forklarer den tilfredshed og stolthed, vi føler ved at have gennemført en svær opgave.

Hedonistisk lykke

På den anden side af balancegangen mellem mellem arbejdsliv og privatliv finder vi hedonistisk lykke, som er defineret som positive følelser som munterhed og en relativ mangel på negative følelser som tristhed eller vrede.

Vi ved, at hedonistisk lykke leverer empiriske psykiske og fysiske sundhedsmæssige fordele, og at fritid er en fantastisk måde at opnå hedonistisk lykke på. 

Men selv i fritiden lurer vores ubevidste orientering mod travlhed i baggrunden. Et nyligt studie indikerer, at vi faktisk kan opleve for meget fritid - og at vores subjektive trivsel faktisk begynder at dale, hvis vi har fri mere end fem timer på en dag

Ubesværede dage på stranden lader ikke til at være nøglen til lykken på lang sigt.

Det kan måske forklare, hvorfor nogle mennesker foretrækker at foretage sig noget, som kræver noget af dem, i deres fritid. 

Forskere har sammenlignet det med at udarbejde et 'experiential CV' (oplevelses-CV, red.), hvor man forsøger sig med unikke, men potentielt ubehagelige eller endda smertefulde oplevelser.

Det kan for eksempel være et overnatte på et ishotel eller deltage i et udholdenhedsløb i en ørken.

Personer, der deltager i denne slags aktiviteter i fritiden, taler typisk om at opfylde personlige mål, gøre fremskridt og akkumulere præstationer -  ting, der associeres med eudaimonisk lykke og ikke hedonisme, som vi ellers forbinder med fritid.

Den reelle balance

Denne overbevisning passer godt til et nyt koncept inden for trivselsstudier: En rig og mangfoldig oplevelsesmæssig lykke er den tredje komponent i et 'godt liv', såvel som hedonisk og eudaimonisk lykke.

På tværs af ni lande og titusindvis af deltagere fandt forskere for nylig frem til følgende: 

  • De fleste personer - mere end 50 procent i hvert land - foretrækker stadig et lykkeligt liv karakteriseret ved hedonisk lykke
  • Omkring 25 procent foretrækker et meningsfuldt liv, der er indbefattet af eudaimonisk lykke
  • En lille, men ikke desto mindre betydelig andel (cirka 10-15 procent i hvert land) vælger at gå efter et rigt og mangfoldigt oplevelsesliv

Med disse forskellige tilgange til livet er nøglen til varig trivsel muligvis at overveje, hvilken livsstil der passer bedst til dig: hedonisk, eudaimonisk eller oplevelsesmæssig. 

I stedet for at stille arbejdet hårdt op mod privatlivet ligger den reelle balance i dag efter pandemien et sted mellem disse tre kilder til lykke.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk