Lykke og positiv tænkning har udviklet sig til en enorm industri, der er estimeret til årligt at være 11 milliarder dollar (cirka 74 milliarder kroner) værd.
Industrien har været med til at skabe forestillingen om, at lykke er et realistisk mål.
Jagten på lykken er et meget amerikansk koncept, der er blevet eksporteret til resten af verden gennem populærkulturen.
Faktisk er ‘stræben på lykke’ én af den amerikanske uafhængighedserklærings ‘umistelige rettigheder’. (I USA’s uafhængighedserklæring står der: »Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke.« red.)
Det har desværre skabt en forventning, som det virkelige liv stædigt nægter at indfri.
Lykke er en menneskelig antagelse
Fordi alle vores materielle og biologiske behov er mødt, er vedvarende lykke et teoretisk, flygtigt og svært opnåeligt mål, som Abd-al-Rahman 3., den første kalif af Córdoba (912-961) erfarede.
Han var en af sin tids mest magtfulde mænd og kunne ikke alene bryste sig af store militære og kulturelle bedrifter, men også jordiske nydelser i sine to haremmer. Imod slutningen af sit liv besluttede han sig imidlertid for at tælle det antal dage, hvor han havde følt sig lykkelig. Det blev til nøjagtigt 14.
Lykken er – ifølge den brasilianske lyriker Vinicius de Moraes – »…som en fjer i vinden. Den flyver let, men ikke længe.«
Lykke er en menneskelig antagelse, en abstrakt idé, der ikke har sidestykke i den mennskelige erfaring.
Menneskehjernen huser både negative og positive affekter, men vedvarende lykke har ikke et biologisk grundlag. Og dét, mener jeg – måske overraskende nok – er noget, vi skal være glade for.
Natur og evolution
Mennesket er ikke skabt til at være lykkeligt – eller endda tilfreds.
Vi er først og fremmest skabt til at overleve og forplante os – ligesom alle naturens andre skabninger. Naturen tilskynder ikke til tilfredshed, fordi det får os til at sænke paraderne over for mulige trusler mod vores overlevelse.
Det fortæller meget om naturens prioriteter, at evolutionen har prioriteret udviklingen af den forreste del af storhjernen (frontallappen), som fremmer vores tankevirksomhed, intellektuelle funktioner og analytiske evner frem for en naturlig evne til at være lykkelig.
Vores sanser og kognitive funktioner er placeret forskellige steder i hjernen, så forskellige lokationer og kredsløb i hjernen er hver især associeret med særlige neurologiske og intellektuelle funktioner, men lykke – som ikke har et neurologisk grundlag – findes ikke i hjernevævet.
Faktisk hævder eksperter, at der er en årsag til, at den evolutionære proces ikke har afskaffet depression (på trods af den åbenlyse ulempe depression har i forhold til til overlevelse og reproduktion): Depression som adaption spiller en gavnlig rolle i tider med modgang ved at hjælpe den deprimerede person med at frigøre sig fra risikable og håbløse situationer, hvor han eller hun ikke kan vinde.
Depressiv grublen kan også have en problemløsende funktion i vanskelige tider.

Konsekvens af vores moralske utilstrækkelighed
Nutidens globale lykke-industri har delvist rødder i det kristne moralkodeks, der blandt andet fortæller os, at tungsind og ulykkelighed har en moralsk årsag, og at det er konsekvensen af vores egen moralske utilstrækkelighed, selviskhed og materialisme.
Det kristne moralkodeks taler for en tilstand af dydig psykologisk balance gennem forsagelse, passivitet samt undertrykkelse af lyst og begær.
Det er strategier, som faktisk blot forsøger at finde en kur mod vores medfødte manglende evne til at nyde livet hele tiden, så vi kan trøste os med, at vi ikke rigtig selv er skyld i, at vi får ‘ondt i sjælen’ eller er ulykkelige. Det er sådan, vi er skabt. Det er vores ‘blueprint’.
Fortalere for den korrekte moralske vej til lykke tager afstand fra at ‘skyde genvej’ til glæden ved hjælp af psykotrope stoffer.
George Bernard Shaw (irsk skuespilforfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur i 1925, red.) sagde:
»Vi har ligeså lidt ret til at forbruge lykke uden at producere den, som vi har ret til at forbruge velstand uden at producere den.«
Vi skal åbenbart gøre os fortjente til velbefindende og trivsel, hvilket beviser, at det ikke er en naturlig tilstand.
Vi kan ikke reproducere lykken kemisk
Indbyggerne i Aldous Huxleys dystopiske fremtidsvision ‘Fagre nye verden’ lever lykkeligt ved hjælp af vidunderstoffet ‘soma’, der sikrer, at de er passive og føjelige, men tilfredse.
I romanen indikerer Aldous Huxley, at frie mennsker uafværgeligt er plagede af svære følelser.
Hvis valget står mellem følelsesmæssig smerte eller passiv tilfredshed, tror jeg, mange vil vælge det sidste.
Men ‘soma’ eksisterer ikke, så problemet er ikke, at det er ulovligt at benytte kemiske stoffer for at opnå en konstant lykketilstand, men snarere at det er umuligt.
Stoffer og kemikalier ændrer sindet (hvilket nogle gange er godt), men fordi lykke ikke er relateret til et bestemt funktionelt hjernemønster, kan vi ikke reproducere lykken kemisk.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Lykkelig og ulykkelig
Vores følelser er blandede og ‘urene’, komplicerede, sammenfiltrede og til tider selvmodsigende, ligesom alt andet i livet.
Forskning har vist, at positive og negative følelser samt affekter kan eksistere i hjernen relativt uafhængigt af hinanden.
Denne model viser, at den højre hemisfære (hjernehalvdel) fortrinsvis bearbejder negative følelser, hvorimod positive følelser håndteres af den venstre hjernehalvdel.
Vi er skabt til overlevelse og forplantning
Det er værd at huske på, at vi ikke er skabt til konstant at være lykkelige; vi er skabt til overlevelse og forplantning.
Det er to svære opgaver, så det er meningen, at vi skal kæmpe og stræbe, søge tilfredsstillelse og sikkerhed, bekæmpe trusler og undgå smerte.
Modellen med konkurrerende følelser af sameksisterende glæde og smerte passer meget bedre ind i vores virkelighed end den uopnåelige lykketilstand, som lykke-industrien prøver at sælge os.
Hvis vi forestiller os, at smerte af enhver grad er unormal, fremmer vi følelsen af utilstrækkelighed og frustration.
Postulatet om, at lykken rent faktisk ikke findes, lyder måske udelukkende som en negativ påstand, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget: vi kan trøste os med, at det ikke er et personligt nederlag at være ulykkelig eller have ondt i sjælen.
Hvis vi til tider er ulykkelige, er det ikke vores egne utilstrækkeligheder, der kræver uopsættelig reparation, selv om lykke-guruerne måske påstår det.
Det er faktisk langt fra tilfældet.
Det er nemlig disse udsving, som gør os til mennesker.
Rafael Euba hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Sand lykke handler ikke om at være lykkelig hele tiden
LÆS OGSÅ: Hygge er årsag til, at Danmark dominerer listen over verdens lykkeligste folkefærd år efter år