Vi møder dagligt motivation. Det sker, når vi fristes af udsalgspriser, og derfor valfarter til indkøbscentre eller hjemmesider for at sikre os noget, som er billigere, end det åbenbart nogensinde tidligere har været.
Og når vi tilbringer mange timer i fitnesscenteret eller i løb, fordi kroppen skal være fintunet op til badesæsonen. Eller når vi sorterer vores husholdningsaffald, så noget af det kan genanvendes til gavn for klimaet. Eller når rosende ord fra chefen får os til at give den en ekstra skalle.
Motivation handler om, at noget sætter os i bevægelse, og fordi vi bevidst eller ubevidst ønsker at opnå dette noget – som rosende ord fra chefen eller en flottere badekrop – bruger vi energi på en adfærd, vi ellers ikke ville have udvist.
Motivation er dermed en væsentlig forudsætning for vores adfærd; uanset om denne adfærd udøves på eller udenfor arbejdspladsen.
Jeg fokuserer i min nye bog ‘Motivation på arbejdspladsen‘ på arbejdsmotivation. Arbejdsmotivation er et mere end 100 år veludviklet forskningsfelt, som rummer mange forklaringer på, hvad, hvorfor og hvordan mennesker på arbejdspladser motiveres.
Motivation sætter mennesker i bevægelse. Men hvad der motiverer mennesker har i de seneste mange år også bevæget sig, således at motivation i dag ikke udelukkende handler om penge – og den udvikling er omdrejningspunktet for denne artikel.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Motivation og ændrede arbejdsvilkår
Ordet motivation har rødder i de latinske ord motio, moveo, movere, movus og motivus, der genfindes i mobilitet, motion og motor, og som kan oversættes til bevægelse, sætte i bevægelse eller en bevægende årsag.
Også forskningen i motivation bevæger sig. Det skyldes blandt andet de ændrede måder, vi arbejder på, og at de vilkår, vi arbejder under, ændres.
Eksempelvis tales der om gig-økonomien, som beskriver, at et stigende antal mennesker ikke har, eller vælger ikke at have, et fast arbejde, men derimod arbejder som freelancere. Ligesom musikere hyres de til gigs rundt omkring på forskellige arbejdspladser.
På den ene side kan det forringe jobsikkerheden og dermed reducere motivationen, men på den anden side kan den øgede fleksibilitet i de arbejdsopgaver, der løses, øge individets oplevelse af autonomi og derved øge motivationen.
Forskere diskuterer også, hvordan yngre generationer på arbejdspladsen har brug for hyppigere feedback.
Derudover bliver flere af vores kollegiale interaktioner på arbejdspladsen efterhånden erstattet af digitale interaktioner, således at vi kun sjældent mødes ansigt-til-ansigt, da vi blandt andet arbejder på fysisk afstand af hinanden – en udvikling, der bliver accelereret af corona-pandemien.
Det betyder, at vi kan få sværere ved at opleve os som en del af et socialt fællesskab, hvilket risikerer at reducere motivationen.
Samtidig med at samfundet ændrer sig, ændrer arbejdspladser sig også. Nyere motivationsforskning kigger derfor på, hvordan det kan føre til nye måder at motivere ansatte på.
Den korte historie om motivationsforskningens udvikling
Centralt i den tidligere motivationsforskning i starten af 1900-tallet står opfattelsen af mennesket som passivt og uden egentlige selvstændige overvejelser over, eksempelvis hvad meningen med arbejdet er.
Mennesket blev således betragtet som et ‘hylster af adfærd’. De manglende nuancer omkring menneskets egen vilje og nysgerrighed blev forstærket af, at datidens motivationsforskning (som bliver betegnet behaviorismen) blev udviklet ud fra eksperimenter med dyr.
Behaviorismen blev især udviklet af de amerikanske psykologer Edward L. Thorndike og Burrhus F. Skinner og havde til formål at undersøge, hvordan passivitet bedst muligt forandres til bevægelse.
Midlet var i høj grad at fremprovokere en ønsket adfærd gennem oplæring.
Denne oplæring fandt sted ved konsekvent at belønne forsøgsdyret med mad, såfremt en bestemt adfærd blev udvist, og netop derved blev forsøgsdyret fristet med noget (mad) og lærte at for at opnå dette noget, skulle der udvises en bestemt adfærd.
Denne tankegang er også i dag genkendelig, når motivation ofte illustreres med et individ og en gulerod hængende foran individet.
Det handler altså om at friste med noget og så i øvrigt sikre, at det passive individ er blevet oplært i, hvordan dette noget – eksempelvis mad, sex, ros og forfremmelse – kan opnås gennem bevægelse.
\ Ny bog om arbejdsmotivation
‘Motivation på arbejdspladsen. Overblik, indblik og anvendelse’ af Peter Holdt Christensen er en ny grundbog, som giver et samlet og opdateret overblik over, hvad forskningen ved om arbejdsmotivation.
Bogen er udkommet hos Akademisk Forlag.
Læs mere her.
1940’erne: ‘Selvrealisering’ – et afgørende nyt begreb
Det er først omkring slutningen af 1920’erne, at antagelsen om det passive individ nuanceres. Udover at understrege at mennesker langt fra altid er passive, men faktisk også kan have en interesse i arbejdet, bliver mennesker også i langt højere grad betragtet som sociale.
Den amerikanske psykolog Abraham H. Maslow udgiver i 1943 artiklen ‘A theory of human motivation‘. I den kritiserer han for det første datidens motivationsforskning for primært at forsøge at udvikle forståelsen af, hvad der motiverer mennesker ud fra eksperimenter med dyr. For det andet præsenterer han et – for datiden – revolutionerende nyt perspektiv på mennesker, som blandt andet fokuserer på, at mennesker også har brug for, hvad han kalder selvrealisering.
1950’erne: Forskelle, ligheder og interesse motiverer
I løbet af 1950’erne og 1960’erne udbredes Maslows teori om mennesker som mere aktive og selvaktualiserende. Derudover udvides forståelsen af andres betydning for individets motivation, hvorved motivation udvikler sig fra at have været absolut til nu også at blive betragtet som relationel.
Dermed bliver det ikke den økonomiske belønning i sig selv, som kan motivere individet, men den økonomiske belønning sammenlignet med kollegernes økonomiske belønning (eksempelvis om vi får mere eller mindre i løn end kollegerne), som enten kan motivere eller demotivere.
Med andre ord begynder motivationsforskningen også at fokusere på betydningen af andre.
Derudover begynder en række forskere at fokusere på, at mennesker som udgangspunkt er aktive og nysgerrige. Kilden til motivation er, hvad der kaldes den interne (altså indre) motivation, som er en umiddelbar interesse i en arbejdsopgave.
Selvom Maslow allerede i 1943 havde peget på den interne motivation i form af blandt andet individets behov for at udvikle sig, er det først fra 1960’erne, at motivationsforskningen begynder at fokusere på den interne motivation.
Nyere forskning: Vi motiveres af at glæde andre
I de seneste årtier har især den interne motivation domineret forskningen – især det aspekt, at individet i sit arbejde har muligheden for at kunne forfølge sin interne motivation.
Derudover har motivationsforskningen i de seneste år især fokuseret på, at mennesker motiveres af at gøre en forskel for andre.
Dermed er der sket et markant skifte fra at være egen-fokuseret i form af for eksempel et ønske om at få mere i løn til at være andre-fokuseret, hvorved motivation i arbejdet kommer ved at have mulighed for at glæde andre.
Fra penge over passion og til en bedre verden
Samlet set har motivationsforskningen således udviklet sig markant fra de første antagelser om mennesker som passive, til i dag at fokusere på at mennesker (også) i deres arbejde vil gøre en forskel for andre.
Dermed afspejler motivationsforskningen den kompleksitet, mennesker rummer, og som nødvendigvis på arbejdspladsen må understøttes med brug af mange forskellige motivationsfaktorer.
Motivation handler dermed om alt fra penge og sociale fællesskaber over nysgerrighed og passion og så til at ville gøre en forskel for andre, og i det hele taget gøre verden til et bedre sted.
