Wørdle: Hvad er det bedste ord at starte med i det danske Wordle?
Dansk sprogforsker har lavet et program, der hjælper med at finde de bedste bogstaver og ord i Wørdle.
Dansk wordle wørdle bedste ord

Ordspillet Wordle, og dets danske pendant Wørdle, er på kort tid blevet ekstremt populært. I artiklen giver sproghistoriker Thomas Olander sit bud på, hvilket ord der giver dig den bedste start. (Shutterstock)

Ordspillet Wordle, og dets danske pendant Wørdle, er på kort tid blevet ekstremt populært. I artiklen giver sproghistoriker Thomas Olander sit bud på, hvilket ord der giver dig den bedste start. (Shutterstock)

I Forskerzonen 4. februar 2022 blev der bragt en historie med overvejelser om, hvilket ord der er bedst at lægge ud med i det engelsksprogede Wordle. 

Samme dag supplerede Forskerzonens Twitter-profil med en udfordring om at finde det bedste ord til den danske Wordle-klon, Wørdle.

Wordle – og således også Wørdle – handler kort fortalt om at gætte dagens ord på fem bogstaver og er på ganske kort tid blevet vældig populært. 

Man starter med at lægge et hvilket som helst ord på fem bogstaver. 

Det skal være et rigtigt ord – altså ikke noget med at skrive »xzwxq«, hvis man skulle have lyst til det. 

Rammer man plet med et bogstav på den rigtige plads, bliver det grønt. Har man valgt et bogstav, der optræder i dagens ord, men på en anden plads end den, man har lagt det på, bliver det orange. 

Bogstaver, der ikke optræder i dagens ord, bliver grå. Man har i alt seks forsøg til at gætte ordet.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Et par mindre forbehold

Jeg har prøvet at tage Forskerzonens udfordring op.

Jeg vil starte med at lægge kortene på bordet og bekende, at jeg er sproghistoriker og kun en halv- eller snarere kvartstuderet røver, når det kommer til kodning, så de resultater, jeg kommer frem til i det følgende, skal nok ikke skrives ind i grundloven. Det vil i hvert fald være bedst, hvis de lige bliver tjekket først.

Desuden er jeg ikke selv blevet grebet af hverken Wordle eller Wørdle.

Jeg har slet ikke tid til at bruge et par minutter på den slags hver dag, da jeg har alt for travlt med at opnå og formidle banebrydende forskningsresultater, som eksempelvis dette indlæg.

Jeg skal også sige, at jeg ikke ved, hvilken ordliste Wørdle tager udgangspunkt i, hvilket kan have en betydning for, hvilke bogstaver det er bedst at lægge hvor.

Men jeg går ud fra, at det nok ikke gør en kæmpe forskel.

Så jeg går ud fra den ordliste, som jeg selv ville have brugt, hvis jeg havde lavet en dansk version af Wordle.

Sådan fungerer mit program

Mit udgangspunkt for undersøgelsen er en ordliste, der bygger på Retskrivningsordbogen, og som inkluderer bøjede former af ordene – det vil sige ikke bare land, men også lands, landet, landets, lande, landes, landene og landenes

Listen indeholder således de ord, der bruges i spil som Wordfeud og Scrabble.

Mit program er meget simpelt. Først konverterer det é til e (så gelé bliver til gele), og så udtrækker det alle ord på fem bogstaver (det springer altså ord over, der indeholder apostrof, bindestreg og tal).

Til sidst fjerner det dubletter (haves skal ikke tælles tre gange: genitiv singularis af (en) have, genitiv pluralis af (et) hav og passiv af (at) have).

Det giver en liste på 7.704 ord på fem bogstaver, fra abbed til åsyns. Og så er det sådan set bare at regne sig frem til, hvilke bogstaver der optræder hyppigst på hvilke pladser. 

S fører i hyppighed

I figuren herunder kan man se en oversigt over den relative hyppighed af de forskellige bogstaver på de forskellige pladser i ord med fem bogstaver.

wørdle_wordle_kodning_sprogforskning_sproghistorie_ordspil

Figur: Thomas Olander

Det mest hyppige bogstav på plads 1 i ordet viser sig at være s. Det er ikke så mærkeligt, da s jo er det eneste konsonantbogstav, der kan følges af ikke bare ét, men to konsonantbogstaver i starten af ordet i dansk – det har altså rige kombinationsmuligheder.

Det mest hyppige bogstav på plads 2 er a, på plads 3 er det r, på plads 4 er det e, og på plads 5 er det igen s.

Hyppigheden af s som ordets sidste bogstav er igen temmelig oplagt, da s både danner genitiv af substantiver (lands, ostes) og passiv af verber (siges, æltes).

Og det bedste startord er…

Hvor stiller det os så i forhold til, hvilket ord det er bedst at lægge ud med i Wørdle?

Faktisk er det nok ikke så smart at tage de hyppigste bogstaver på hver position og altså skrive sares

Det er der to grunde til:

  1. Det er – muligvis – bedst at undgå at lægge det samme bogstav to gange, da man på den måde gætter mere bredt.
  2. Ordet findes ikke, så man kan slet ikke lægge det.

Som man kan se, er e klart det mest hyppige bogstav på plads 4, og s er det næsthyppigste (efter e) på plads fem. Det vil altså give mening at tage et ord, der ender på ‑es.

De første tre pladser udviser langt større variation. 

På plads 2 kunne det være godt at bruge a eller o, og på plads 3 er r og l noget mere hyppige end andre bogstaver. Eftersom det næsthyppigste bogstav (efter s) på plads 1 er b, kunne et godt ord at starte med være bores.

Så vores undersøgelse fører altså frem til, at et rigtig godt ord at starte med i Wørdle, er – bores. Hvem skulle have troet det?

Man kunne helt sikkert lave en alternativ algoritme og finde et bedre ord. Eksempelvis har Leon Eyrich Jessen, lektor ved DTU, også taget udfordringen op og er nået frem til, at sanse er det bedste ord, skarpt efterfulgt af sande.

Men jeg tror og håber nu alligevel, at ovenstående overvejelser fører frem til et resultat, der i et vist omfang er brugbart. 

Hvis man altså gider bruge sin tid på den slags overspringshandlinger.

 
Prøv selv!
Wørdle test

(Screenshot fra Wørdle.dk, 9. februar 2022)

Forskerzonens redaktion har naturligvis foretaget dagens overspringshandling og leget med Wørdle.

9. februar 2022 viser det sig at være en god idé at begynde med ordet bores, viser vores lille test. Dagen før gav det dog 0 rigtige, så der er ingen garanti.

Du finder spillet på wørdle.dk, hvor der hver dag er et nyt ord, der skal gættes. Og selvom du følger Thomas Olanders tip om startordet, er du helt på egen hånd fra gæt nummer 2... Held og lykke!

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk