Sproget udvikler sig hele tiden. Hvis vi skruer tiden bare 60 år tilbage, sagde vi for eksempel stadig De til hinanden, mens det i dag kun er noget, vi siger til kongen.
Så hvordan lød sproget egentlig, hvis vi skruer tiden endnu længere tilbage? Tilbage til før Danmark blev et kristent land, og dengang vi havde konger eller dronninger til at lede landet?
Det kan du høre mere om i denne Videnskab.dk-video, hvor vi er på en rejse gennem tusindvis af års sproghistorie for at blive klogere på, hvordan snakken gik over ildstedet i stenalderen.
Du finder videoen i toppen af artiklen.
Islandsk, dansk og hindi er beslægtet
Hvis vi starter med at skrue tiden tilbage til vikingetiden, var der ikke de helt store sprogforskelle i Norden.
De nordiske sprog kunne dog deles op i øst- og vestnordiske sprog. Fælles for dem er, at de stammer fra et modersprog, vi kalder for urnordisk eller fællesnordisk.
Går vi helt tilbage til stenalderen, finder vi det danske sprogs ældste kendte forfader: Urindoeuropæisk. Det er faktisk ikke kun forfaderen til dansk, men til de sprog, som over halvdelen af Jordens befolkning taler.
Men hvordan kan sprog som islandsk, dansk og hindi være beslægtet? Og hvordan kan lingvister genskabe et sprog, som blev talt for 6000 år siden?
Det kan du finde ud af, hvis du ser med i Videnskab.dk-videoen.
De forskere og fagfolk, hvis hjerner vi har plukket til videoen, er:
- Thomas Olander, professor, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet
- Guus Kroonen, professor MSO, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet
Vil du se flere Videnskab.dk-videoer? Så følg Videnskab.dk på YouTube, hvor vi løbende udgiver videoer om videnskaben i din verden
