Ifølge EU findes der mellem 6.000 og 7.000 forskellige sprog i verden.
225 af disse stammer fra Europa, mens størstedelen af verdens sprog tales i Afrika og Asien.
Om Simon var bekendt med dette faktum, inden han skrev ind til Spørg Videnskaben med sit spørgsmål om, hvilke ‘overraskende ord’ der findes i næsten alle sprog, ved vi ikke. Men vi påtog os alligevel den udfordrende opgave at indlede jagten på en forsker i lingvistik, der kunne gøre os alle klogere.
Lektor på Københavns Universitet Thomas Olander forsker i de indoeuropæiske sprog, og han er det bedste bud, vi kunne komme på, til at besvare Simons noget omfattende spørgsmål.
»Det er et rigtig godt og sjovt spørgsmål, men desværre ikke noget, der er så nemt at svare på,« indleder han.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?

Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Det er der flere grunde til. For det første er det svært at sige, hvad der er ‘overraskende’, forklarer han.
»Det, der er overraskende for nogle, vil måske være indlysende for andre,« uddyber han og tilføjer, at der er mange sprog i verden, vi ikke har gode beskrivelser af.
Selv hvis der var gode beskrivelser, vil det tage lang tid at gennemtrawle alle ordbøger for at finde de overraskende ord, der gik igen i næsten alle sprog, forklarer forskeren.
På Videnskab.dk’s redaktion vurderede vi, at ord som ‘skindød’ og ‘erektion’ formentligt var ord, der på den ene eller anden måde var repræsenteret i næsten alle sprog.
\ Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Flere af verdens største sprog, såsom engelsk, spansk, hindi, fransk og tysk, hører til familien.
I dag tales indoeuropæiske sprog sammenlagt af cirka tre milliarder mennesker, flere end nogen anden sprogæt.
Det er gode bud, vurderer Thomas Olander.
»Udover at det nok siger noget om, hvad redaktionsmedlemmerne selv går og tumler med, kan man godt forestille sig, at disse betydninger findes i en masse sprog. Men netop fordi man godt kan forestille sig det, er det jo ikke overraskende,« forklarer Thomas Olander.
Et forsøg på at besvare ‘et godt spørgsmål’
Selvom spørgsmålet er svært at svare på, mener lingvisten stadigvæk, at spørgsmålet er godt, da det giver stof til eftertanke.
Dog tillader han sig at omformulere det, så det er nemmere at besvare.
»Der er nemlig folk, der har brugt meget lang tid på at finde ud af, hvilke ord der findes i flest mulige sprog. Og de har også undersøgt, hvor ofte eller hvor sjældent disse ord skiftes ud med andre ord,« forklarer Thomas Olander.
\ Sprog-databasen 'IE-CoR'
»IE-CoR er en database, der registrerer, hvilke ord der bruges for 170 forskellige betydninger på en række sprog. Og den viser, hvilke ord der er beslægtede med hinanden,« forklarer Thomas Olander.
»For eksempel ordet for 'fugl'. Det er 'fugl' på dansk, 'fågel' på svensk og 'Vogel' på tysk – disse tre ord er alle beslægtet med hinanden. Men på engelsk er ordet for fugl 'bird', som ikke er beslægtet med ordet for fugl på de tre andre sprog,« uddyber han.
»Man har med andre ord opstillet ret grundigt gennemarbejdede lister over de betydninger, der menes at tilhøre det basale ordforråd på tværs af en masse sprog.«
Spørgsmålet bliver derfor ændret til: ‘Hvilke overraskende ord tilhører det basale ordforråd i en masse sprog?’
»Inden vi lader os overraske af svaret på det spørgsmål, synes jeg, vi skal stille et andet spørgsmål, som er ganske simpelt, men som mange nok alligevel ikke kender svaret på: Hvilke ord findes i flest sprog i verden og er de mest stabile?’,« siger sprogforskeren.
Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

»Her kan selv en hårdkogt sproghistoriker blive overrasket: De fire mest stabile ord i hele vores ordforråd – altså de ord, der sjældnest ændrer betydning eller skiftes ud med andre ord – er tallene fra to til fem. I hvert fald hvis man ser på de indoeuropæiske sprog«.«
»Blandt dem er de allermest stabile ord tallene ‘to’ og ‘fem’, der ikke i nogen af de 161 sprog i databasen har ændret betydning eller er blevet skiftet ud med andre ord i de omkring 6.000 år, der er gået, fra de indoeuropæiske sprog begyndte at dele sig ud fra hinanden.«
Efter talordene er de mest stabile betydninger de følgende ord: ‘navn’, ‘negl’, ‘en’, ‘tand’, ‘øre’, ‘ny’, ‘nat’, ‘sidde’ og ‘tunge’.
En del kropsdele fremgår af listen.
»Nu hvor vi har fået de mest stabile betydninger på plads, kan vi vende tilbage til min omformulering af læserspørgsmålet og lede efter overraskende betydninger på hele listen. Altså de 170 koncepter der regnes for så universelle og stabile, at de findes i størstedelen af verdens indoeuropæiske sprog,« siger Thomas Olander og tilføjer:
»Her blev jeg selv ret overrasket: Blandt de mest stabile koncepter i databasen er der hele tre insekter: ‘flue’, ‘lus’ og ‘myre’, som alle ligger højere på listen end for eksempel ‘hund’. Også to andre kryb er med på listen: ‘orm’ og ‘slange’. Tankevækkende nok er hverken ‘kat’ eller ‘mus’ med på listen. Det er altså ord, der ikke tilhører det basale ordforråd, som det er defineret i den ovennævnte database.«
Her på Videnskab.dk siger vi tak til Simon for at stille spørgsmålet. Der er en Videnskab.dk T-shirt på vej til dig.
Også mange tak til Thomas Olander, som tog sig tid til at besvare spørgsmålet.
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.



































