Er der kommet flere eller færre ord i det danske sprog?

Følelsen af, at det gode, gamle danske sprog efterhånden bliver lagt på hylden, foruroliger mange.

»Nogle gange kan jeg føle, at mit eget ordforråd er for ringe, og så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om vi er blevet dårlige til at holde liv i gamle ord,« skriver Videnskab.dk-læser Anna Lund til Spørg Videnskaben.

»Straks efter tænker jeg så, at der jo er opstået et hav af nye begreber, så hvad er status egentlig …? Er der kommet flere eller færre ord i det danske sprog?«

Det er et godt spørgsmål. Svaret, skal det vise sig, er ikke så ligetil.

Hvad er dansk i det hele taget?

»Det er næsten et spørgsmål, man ikke kan svare meningsfyldt på. Det er meget svært at tælle ordene i et sprog,« siger Marie Maegaard, forsker i sprogforandring og udvikling af det danske sprog ved Københavns Universitet.

Det er ganske simpelt et problem at finde en metode.

»Først må man grundlæggende spørge, under hvilke kriterier man opgør antallet af ord i det danske sprog. Hvad er dansk og ikke-dansk? Er ‘fuck’ et dansk ord for eksempel? Det indgår jo i danske sætninger,« siger sprogforskeren.

Det danske sprog er altså så svært at fange, man kan blive helt i tvivl, om det overhovedet findes.

I hvert fald er der tilsyneladende ingen, der taler fuldkomment dansk.

»På bornholmsk dialekt, nordjysk eller sønderjysk er der ord, der er særegne for området. Men ingen enkeltperson kan formentlig dem alle sammen – for det afhænger jo af, hvor man er opvokset. På den måde kan man sige, der er ingen, der mestrer hele det danske sprog,« siger hun.

Det betyder også, det er svært at undersøge, hvor mange ord vi danskere kan. Og endnu sværere at sammenligne det med hvor mange ord fortidens danskere har benyttet sig af. For der er stor forskel på den enkelte og de mange.

»Man kan forsøge at udføre ordforrådsundersøgelser af det enkelte menneske. Vi kan undersøge, hvor mange ord vores læser Anna kender og bruger aktivt. På den anden side kan vi undersøge, hvor mange ord vi tilsammen bruger i det danske sprogsamfund – altså i alle aldre, samfundslag, lokalområder og så videre. Men det er praktisk talt umuligt at undersøge hele sprogsamfundet,« siger Marie Maegaard.

Mere eller mindre?

Så vi kan ikke rigtig give Anna et svar med to streger under. Måske kan nogle tendenser så pege i retning af, om sproget skrumper eller vokser.

Store dele af dét dansk, som ældre generationer kender til, er ved at gå i glemmebogen, fortæller Marie Maegaard.

»Den form for sproglig variation, hvor man har forskellige ord for de samme genstande på Bornholm, i Nordjylland og i Sønderjylland forsvinder mere og mere.«

Det sker særligt på grund af globaliseringen og mobilitet, siger Marie Maegaard. Men på den anden side fører den udvikling også mange nye ord med sig.

»Samfundsudviklingen gør, at der kommer nye fænomener, som vi får nye ord for. Smartphone eller computer på grund af den teknologiske udvikling. Eller madvarer på grund af globalisering.«

Det får hende til at tænke på et andet sted, vi kan lede efter et svar til vores læser, siger hun.

»Sprognævnet laver hvert år opgørelser over de nye ord. Det kan tit være madvarer. Shawarma eller kebab. Eller pizza, dengang det var nyt,« siger Marie Maegaard, der lyder en smule sulten.

»Måske skulle du prøve at ringe til dem og spørge, om der kommer flere, end der forsvinder? Måske ved de det.«

Oraklet i spørgetelefonen

På den anden ende af Dansk Sprognævns spørgetelefon sidder seniorforsker Eva Skafte Jensen. Hun er sproghistoriker og har arbejdet med det danske sprog helt tilbage til 1300-tallet. Hendes erfaring er også, at det danske sprog langtfra er en statisk størrelse:

»Dansk har altid været i udvikling. I 1300-tallet talte man et dansk, der for moderne danskere er stort set uforståelig. Men det er stadig dansk. Dansk fra 1600-tallet kan man læse, men man skal koncentrere sig,« siger Eva Skafte Jensen.

Men desværre mener sproghistorikeren heller ikke, hun kan hjælpe med at finde et svar til Anna på, om vi bruger færre eller flere ord end tidligere. Man kan nemlig ikke tælle til ’dansk’, for danskerne bliver ved med at tilføje nye ord, der hurtigt forsvinder igen.

»Mange af de ord, vi laver, er sammensætninger til bestemte lejligheder. Hvis jeg bliver virkelig glad for, at der er masser af jordbær til min datters fødselsdag, kan jeg udtrykke ’jordbærglæde’. Man kan altid lave nye ord, så man kan ikke lave opgørelser over, om der er kommet færre eller flere,« siger sprogforskeren og tilføjer, at den form for kreativt sprogbrug, hvor man sammenlægger ord, er en særlig germansk spidsfindighed, som også findes i for eksempel nederlandsk:

»Nogle af de andre germanske sprog laver corona-ord på præcis samme måde som os. Når vi i Danmark havde altankoncert, afholdt man i Belgien balkonkoncert.«

En bog med nye ord

Hvert år offentliggøres en nyords-ordbog med omkring nogle hundrede nye ord af Dansk Sprognævn. Et antal, Eva Skafte Jensen kalder ’sparsomt’. Ordene er brugt meget af danskerne i det forgangne år, men bliver også ofte hurtigt taget ud af brug igen.

»De mange corona-ord, vi har mødt i 2020, lever nok ikke videre i sproget i umindelige tider,« påpeger Eva Skafte Jensen. Du kan se udvalgte ord fra 2020 i faktaboksen.

Men kan man så sige, at tidligere generationer var bedre til at huske og bevare det danske sprog? Eva Skafte Jensen kender som Marie Maegaard ikke til forskning på området, men hun vil gerne komme med et kvalificeret gæt:

»Jeg tror måske, der har været en større kontinuitet førhen. Man vægtede at læse danske klassikere. I 1940’erne læste man også Oehlensläger. I skolerne i dag læser man ikke så meget 1800-talslitteratur, at sproget får lov til at bundfælde sig. Så bliver man ikke motiveret til at opsøge eller bruge det – og så forsvinder det,« skønner Eva Skafte Jensen.

En sproglig supermagt

Både Marie Maegaard og Eva Skafte Jensen fortæller, at vi i øjeblikket bliver særligt påvirket af ét sprogområde. Det engelske.

Og det betyder mange flere ord.

»En tendens i tiden er, at vi lynhurtigt optager engelske ord i dansk. Der er skruet op for hastigheden i løbet af de seneste 50 år,« siger Marie Maegaard.

»Der er unge, der slår helt over i engelsk og taler engelsk sammen. Men man skal ikke være bange for, at dansk forsvinder. Det er der ikke nogen tegn på overhovedet. Vi vil stadig i fremtiden kunne udtrykke os om de ting, der betyder noget for os på dansk,« fortsætter hun.

Eva Skafte Jensen er enig. Det danske sprog skal nok overleve. Og blomstre. Men som i tidligere tider, hvor dansk blev stærkt påvirket af tysk, fransk eller latin, er det vigtigt at italesætte, at der kan opstå små øer i samfundet, hvor et fremmedsprog bliver det mest fremtrædende, mener hun.

»Vi bruger så meget engelsk, at det kan være svært at følge med, hvis man ikke har gode engelskkundskaber. I nogle fagområder kan man ikke lære faget fyldestgørende uden at kunne engelsk. Så taler man om domænetab. Det er et problem på hospitalerne, især de steder, hvor lægerne faktisk ikke er danskere,« påpeger Eva Skafte Jensen.

Alle må spørge videnskaben

Så Anna, du kan måske ikke recitere Oehlensläger, men på den anden side kender du sikkert til en masse nye ord, der er rejst hertil fra udlandet og har integreret sig. Det gælder både smartphone, men også falafel eller pizza. Måske kan du sågar tilgå noget af den gamle litteratur på din tablet og udvide dit ordforråd.

Du skal have mange tak for det gode spørgsmål. Et engelsk låneord beskriver dét, du kan forvente i postkassen inden længe: en T-shirt.

Hvis andre læsere går og grubler over noget, er man altid velkommen til at skrive til os her via e-mailadressen sv@videnskab.dk. Så gør vi vores bedste for at finde svar hos forskerne.

Du kan også læse de mange andre artikler, vi har skrevet på baggrund af læsernes spørgsmål her.