Nørdle: Videnskabens Wørdle - gratis dansk Wordle

Kender du Wordle, eller på dansk Wørdle? Et enkelt ordspil, hvor du har seks forsøg til at gætte dagens ord.

På Videnskab.dk er vi stolte nørder, og derfor har vi snævret konceptet lidt ind og måske gjort det en smule sværere.

Vores udgave af spillet - Nørdle - indeholder nemlig udelukkende danske ord, som har med videnskab at gøre.

Annonce:
Annonce:

Sådan spiller du Nørdle

Hvis du allerede kender Wordle eller på dansk Wørdle, er du godt på vej.

I vores udgave - Nørdle - er forskellen, at ordet, du skal gætte, er dansk og relateret til videnskab. Desuden kan ordet være fra fire til syv bogstaver langt. Og så er det gratis at spille med.

Ligesom i den klassiske version af Wordle/Wørdle har du i Nørdle seks forsøg til at gætte dagens ord. Felterne ændrer farve, i takt med at du rammer de rigtige bogstaver.

Du begynder spillet med at indsætte et ord eller udtryk, du selv vælger. Det kan være en genstand, et begreb, et udsagnsord eller noget helt fjerde.

🟢 Hvis du får et grønt bogstav, har du placeret bogstavet på det rigtige sted i ordet.
🟡 Får du et bogstav i gul farve, indgår bogstavet i ordet, men på en anden plads.
🔘 Grå bogstaver indgår ikke i ordet.

Systemet godtager kun gæt på ord, der er registeret i den danske ordbog. Du kan derfor ikke gætte på egennavne (navne på byer, personer mv.). Slå eventuelt op i den danske ordbog her.

Hvis du ikke gætter rigtigt på sjette forsøg, kan du se det korrekte svar lige over dine gæt. Se her hvordan.

En ny udgave af Nørdle udgives hver dag, så når du har løst denne opgave, kan du vende tilbage til en ny udfordring i morgen. Prøv også vores øvrige quizzer og puslespil.

Har du kommentarer eller brug for hjælp, kan du skrive til os i kontaktformularen herunder.

Rigtig god fornøjelse.

\‏‏‎‏‏‎ ‎‏‏‎ ‎‏‏‎ ‎‏‏‎ ‎‏‏‎ ‎‏‏‎ KORTE VIDEOER

Bliv klogere på få sekunder

Grafik for spillet Nørdle, en dansk udgave af Wordle / Nørdle. En dansk ordpuslespilgrafik med teksten "Gæt dagens ord!" ved siden af et gitter af farvede firkanter og et stort "?"-symbol i midten. Nederst til venstre ses en hovedsilhuet og farverige spørgsmålstegn.
Prøv videnskabens Wordle, eller på dansk Wørdle. Et gratis ordspil, hvor du har seks forsøg til at gætte dagens ord.