Forskernes nye måder at publicere data på gør det nemmere at dele falsk corona-forskning
KOMMENTAR: Forskere kan i dag publicere videnskabeligt data i såkaldte depoter uden fagfællebedømmelse. Dermed kan falsk forskning blive spredt til mange.
Corona-konspirationer-

Demonstration i Austin, Texas i USA imod corona-restriktioner. Her fortæller en forsker, hvorfor publiceringen af en pseudovidenskabelig artikel har været med til at sprede corona-konspirationer mod Kina i USA. (Foto: Shutterstcok)

Demonstration i Austin, Texas i USA imod corona-restriktioner. Her fortæller en forsker, hvorfor publiceringen af en pseudovidenskabelig artikel har været med til at sprede corona-konspirationer mod Kina i USA. (Foto: Shutterstcok)

Vi er for tiden vidner til en malstrøm af forskningsresultater indenfor et meget snævert område, nemlig COVID-19.

Dette sker lige fra beskrivelser af de allerførste patienter i Wuhan til resultaterne fra de første store vaccinestudier, som bliver publiceret i de mest velansete tidsskrifter i disse uger.

Imellem disse punkter i en pandemi ligger mange iagttagelser, som kan være lige så velunderbyggede som vaccine-resultaterne.

Som jeg tidligere har skrevet om her på Forskerzonen, indeholder fagtidsskrifter mange gentagelser og desværre også decideret snyd. Det sidste forekommer heldigvis sjældent.

Hvad, der desværre er en stigende tendens til, er, at forskere nu lægger deres resultater ud på nettet i såkaldte depoter, der ikke kræver nogen peer-review – det vil sige bedømmelse eller kvalitetskontrol fra uvildige forskere.

Det kan være en god ting, da flere resultater kan komme ud tidligt, men også farligt, da det giver en mulighed for at lægge forskning ud, som enten er dårligt underbygget eller helt hen i vejret.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Når data bliver politisk

Jeg har kolleger, som lægger data og ufærdige studier ud i depoter, og så venter på kommentarer til det, der er uploadet.

Kommentarerne bruger de så til at forbedre deres arbejde, inden de indsender de færdige data til peer-review.

Hvor udbredt det er, er der endnu ikke undersøgelser på. Og umiddelbart er det jo ret uskyldigt – medmindre ufærdige data og studier pludselig ophøjes til noget, de ikke er, og bliver del af en større, politisk drevet og stærkt problematisk dagsorden.

Et eksempel på det sidste er den obskure historie om, hvordan Steve Bannon, Donald Trumps tidligere kampagnechef og chefstrateg, sammen med en kinesisk milliardær og konspirationsteoretiker brugte en kinesisk forsker i deres korstog mod det kinesiske regime.

Det førte til publiceringen af en pseudovidenskabelig artikel, som skulle bestyrke Donald Trumps beskyldninger om, at det var det kinesiske styre, som fabrikerede coronavirusset.

Det er den historie, som denne artikel handler om.

Den kinesiske corona-konspiration

Historien om den kinesiske corona-konspiration startede med Li-Meng Yan, en kinesisk forsker, der arbejdede på et velrenommeret institut i Hongkong.

Instituttet fokuserer hovedsageligt på forsøgsdyr som sit kerneområde, men også influenzavirus (dog ikke corona-virus).

Dr. Yan vidste gennem kolleger allerede i midten af januar, at der var en pandemi på vej.

Baseret på en blanding af gode og mindre gode grunde valgte hun at dele den viden anonymt via en kinesisk YouTube-vært, som er kendt for at være kritisk overfor den kinesiske regering.

Og herfra gik nyheden viralt.

Det viste sig kun at være begyndelsen. I YouTube-videoen havde Dr. Yan mere end antydet, at corona-virusset var fabrikeret af den kinesiske regering.

Det gav en anden kineser, milliardæren Guo Wengui, en idé.

For foruden at være milliardær er Guo Wengui også konspirationsteoretiker og perlevenner med Trumps tidligere kampagnechef og chefstrateg, Steve Bannon.

Guo Wengui og Steve Bannon så dr. Yan som en oplagt mulighed til at sprede anti-kinesiske rygter og fik hende ud af Kina og i skjul i USA.

Der gjorde de hende klar til at optræde i amerikanske tv-shows (blandt andet på Fox News), hvor hun gentog, at virus var en konstruktion skabt af det officielle Kina.

Mystisk selskab og anonyme forskere

Foruden diverse tv-optrædener publicerede Dr. Yan også en artikel på Zenodo, et af de tidligere omtalte depoter.

Artiklen er lang og skrevet i et videnskabeligt sprog med mange ord, som er relateret til virusforskning.

Jeg er kræftforsker og derfor ikke ekspert på corona og virusser, men teksten er velskrevet, og der argumenteres ud fra komplicerede opstillinger i mange tavler og figurer for, at COVID-19 er fremkommet ved manipulering af et andet virus i et laboratorium, og at instituttet i Wuhan havde tid og mulighed for at udføre det.

Problemerne med artiklens troværdighed (som altså ikke har været gennem peer-review) begynder allerede på forsiden, hvor de øvrige forfattere til artiklen, foruden Dr. Yan, er to pseudonymer, der angiveligt har skjult deres identitet af frygt for deres sikkerhed.

Hvorvidt de reelt eksisterer eller ej, kan vi derfor ikke vide, og forskningsverdenen bygger nu engang på åbenhed og ikke anonymitet.

Peer review-processen indebærer kort sagt, at fagfæller kritiserer og bedømmer forskernes manuskript for at luge ud i fejl, før det eventuelt bliver godkendt og publiceret i det videnskabelige tidsskrift. (Grafik: Ditte Holst Svane-Knudsen)

Ydermere udgår arbejdet ikke fra det kinesiske institut, hvor Dr. Yan arbejdede (eller for den sags skyld fra en hvilken som helst akademisk institution), men fra 'Rule of Law Society', der angives at ligge i New York, men hvis nærmere adresse ikke er angivet.

Og her bliver det for alvor uldent.

Navnet henfører til det selskab, som den kinesiske milliardær Guo Wengui og Steve Bannon startede, og som synes at have til formål at udbrede diverse konspirationsteorier, mest af alt om det kinesiske styre.

Hvordan dette sted kan stå bag de komplicerede laboratorieresultater, som præsenteres, er mig en gåde.

Artiklen er en 'forvirrende misforståelse'

Der er heldigvis andre læsere af artiklen, som ved mere om opbygning af coronavirus end undertegnede.

Gennem deres forskning har det været kendt i nogen tid, at COVID-19 i sin opbygning for 96 procent vedkommende er identisk med et virus, som har været kendt i flagermus i en årrække (NB: Artiklen, jeg linker til, er peer-reviewed).

På denne baggrund er påstanden om, at COVID-19 er et resultat af laboratorieforsøg, lidet sandsynlig.

Som sagt ser data i artiklen umiddelbart tilforladelig ud. Men en side-for-side bedømmelse, udført af verdenskendte forskere fra Johns Hopkins Universitetet i USA, slår det sidste søm i den kinesiske corona-konspirations ligkiste.

Forskerne piller Dr. Yans data fra hinanden og beskriver dem som modsigende, forvirrende, misforståede og for en væsentlig dels vedkommende enten opfundne eller tyveri fra andre.

Når løgn bliver accepteret som sandhed

Så kunne man måske forvente, at artiklen ville flyde ud i det glemslens hav, den kom fra?

Desværre ikke. Her spiller de dramatiske ændringer, der er sket i forskningsformidlingen, ind.

Dette hænger sammen med, at der de sidste fire år i den nu hensygnende Trump æra, og måske takket være hans Twitter-aktiviteter, er sket en flytning af den måde, mange mennesker søger oplysning.

Vi opererer for mig at se nu med, at væsentlige befolkningssegmenter fortrinsvis søger oplysninger udenfor etablerede nyhedskanaler.

På samme måde som en stor procentandel af Trumps vælgere mener, at det amerikanske valg blev stjålet fra ham, er der mange, som via Trump, Fox News, Bannons Breitbart, men måske først og fremmest via diverse højreorienterede sociale medie-sider med videre bliver overbeviste om, at COVID-19 rent faktisk er produceret i Kina med det ene formål at ramme os i Vesten.

De sociale medier, depoter som Zenodo og et stærkt polariseret medielandskab giver mulighed for, at den type 'konspirationsforskning' får en endog meget stor udbredelse.

Som en, der har fulgt forskning siden midten af 70'erne, må jeg tilstå, at jeg er chokeret over denne udvikling.

Dels over, at der er pengestærke kræfter, som er i stand til at lave en make-over på en forsker, som tilfældet har været med Dr. Yan.

Hun gik på få måneder fra at være et menigt, anonymt medlem at et forskningslaboratorium i Hongkong til at være mediestjerne i USA, ene og alene, fordi hun følte sig personligt utryg ved udsigten til, at COVID-19 spredte sig til hendes nabolag.

Dels over, at denne forvandling skete for at kunne fremture med teorier, der i deres åbenlyse løgnagtighed næsten trumfer Trumps løgne om valget.

Kronede dage for konspirationsteorier

Der har den sidste tid været kritiske røster af peer-review systemet, som givetvis ikke er ideelt.

I den sammenhæng er jeg af flere journalister blevet spurgt om, hvorvidt depoter som Zenodo er løsningen på, at bedømmerne i princippet kan give deres forskningskonkurrenters studier en uretfærdig bedømmelse.

Som redaktør af et engelsksproget tidsskrift har jeg da oplevet noget sådant (og i processen 'fyret' flere bedømmere), men det er meget sjældent, og alternativet er for mig at se endnu værre.

Derfor mener jeg, at peer-review stadig er en vigtig instans for velunderbygget viden.

Særligt i denne tid, hvor vi desværre må konkludere, at de, som vil sprede informationer om dårlig eller fusket videnskab, har kronede dage takket være de sociale medier og depoter på nettet.

Internettet og konspirationsteorier er som skabt for hinanden. Som professor Øystein Sørensen fra Institutt for arkeologi, konservering og historie ved Universitetet i Oslo, for nylig formulerede det til Videnskab.dk:

»I gamle dage fandtes der personer med mindst lige så bizarre forestillinger som nu, men de fleste folk hørte aldrig noget fra dem. I dag kan hvem som helst nå hvem som helst i hele verden.«

Umuligt at lukke konspirationsteorierne ned

Der er således ingen måde, rettænkende kan hamle op med for eksempel Steve Bannon og hans ligemænd med hensyn til at kunne bruge tid til at få ting 'lagt ud'. Hvis Bannon ryger i spjældet for misbrug af fondspenge, vil han få endnu bedre tid.

Og lige så snart, man har argumenteret imod en konspirationsteori ét sted, popper den op et nyt sted.

Der vil altid være anti-vaxxers og konspirationsteoretikere, som har tid til at lægge falske nyheder ud.

Deres næste 'opgave' bliver, som, jeg tidligere har skrevet om, at nedgøre de nye effektive coronavacciner.

Der vil derfor også den kommende tid (efter at Trumpismen forhåbentlig er falmet) være plattenslagere, som har tid og platform til at nedgøre og fordreje 'rigtig' forskning.

Og de vil have et publikum, for folk falder for konspirationsteorier.

Det eneste, vi kan gøre som forskere og læsere af forskningsnyheder, er hårdnakket at holde fanen for uvildig forskningsformidling højt.

Men der er bare mange, som vil rive den ned.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.