En 14.300 år gammel lort væltede teorien om de første menneskers ankomst til Amerika
Den lort betød, at Clovis-indianerne ikke kunne være de første i Amerika. Mindre sikre fund tyder på, der har været mennesker langt tidligere.
Homo-sapiens-amerika

»Forskerne er nu enige om, at Clovis-kulturen ikke var den første. De er også enige om, at forfædrene til de nulevende indianere er kommet til Amerika ad landvejen fra Sibirien gennem ovennævnte Beringia,« skriver Ole Høiris. (Foto: Shutterstock)

»Forskerne er nu enige om, at Clovis-kulturen ikke var den første. De er også enige om, at forfædrene til de nulevende indianere er kommet til Amerika ad landvejen fra Sibirien gennem ovennævnte Beringia,« skriver Ole Høiris. (Foto: Shutterstock)

Søndag 28. juli 1996 fandt to amerikanere et brunligt velbevaret kranie ved Columbia-flodens bred i nærheden af Kennewick, et par hundrede kilomester sydøst for Seattle.

Da de troede, der var tale om et mord, henvendte de sig til politiet.

Politiet mente, at der var tale om en europæisk mand, der var død for 100-150 år siden. Men da der i højre bækkenben sad en spydspids af et materiale, der viste, at den var flere tusinde år gammel, blev knoglerne kulstof 14-analyseret.

Resultatet viste, at den pågældende havde levet for hele 9.300-9.600 år siden.

Det gjorde med ét fundet politisk. Derved var det ifølge amerikansk lov nemlig en indianer.

Loven sagde også, at hvis han kunne forbindes med en nulevende stamme, skulle knogler og eventuelt gravgods overgives til den pågældende stamme.

Alternativt skulle knoglerne overlades til indenrigsministeren, som på baggrund af en råds-indstilling kunne afgøre knoglernes skæbne.

Fem stammer gik sammen og forlangte knoglerne udleveret, blandt andet med henvisning til, at indianernes 10.000 år gamle mundtlige tradition beviste, at stammerne havde levet i området siden verdens skabelse.

Samtidig var et så gammelt næsten helt skelet af største interesse for videnskaben, som også krævede det udleveret. De kunne henvise til, at en nærmere undersøgelse af kraniet viste forbindelse til ainuerne i Japan og til polynesierne.

Kampen om Kennewickmandens knogler kørte ved domstolene i mange år efter.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Europæer eller indianer?

Hvorfor var det så vigtigt for indianerne at få knoglerne udleveret?

Det skyldtes ikke mindst, at hvis der var tale om en europæer, skulle han ’skaffes af vejen’, for indianernes status som de første amerikanere skulle ikke trues af tilstedeværelsen af en næsten 10.000 år gammel europæer.

Det ville være en katastrofe, hvis europæerne – der siden skulle forårsage så megen død, ødelæggelse og ydmygelse af indianerne – var ankommet til kontinentet for små 10.000 år siden og dermed måske før forfædrene til de nulevende indianere.

Der var dog ingen grund til bekymring.

Senere DNA-analyser, udført af Morten Rasmussen, Eske Willerslev & Co., viste nemlig, at Kennewickmanden var nærmere forbundet med de amerikanske indfødte end med noget andet folk. Han kunne endda placeres i direkte linje til de nulevende indfødte.

Det kunne til gengæld ikke afgøres, hvem blandt de nulevende indfødte grupper der var hans nærmeste efterkommere, men blandt dem, man kendte genomet på, var Colville-stammerne nærmest.

Analyserne viste også, at Kennewickmanden var lidt yngre end først antaget, nemlig mellem 8.400 og 8.690 år gammel.

Clovis-folkets ankomst til Amerika

I lang tid troede man, at den ældste indianerkultur i USA var den såkaldte Clovis-kultur, en storvildtjægerkultur, hvor de ældste fund var gjort i det sydøstlige USA.

Hypotesen om, at Clovis-kulturens bærere var de første mennesker i Amerika er dog – som vi for alvor skal se nærmere på i en artikel næste søndag – blevet gendrevet af en lang række ældre fund.

Den videnskabelige forklaring på, at de ældste fund stammede fra det sydøstlige USA, var, at indianerne med deres Clovis-kultur for cirka 13.500 år siden – tæt på istidens slutning – var kommet fra Asien og ned gennem det nordlige Amerika gennem en cirka 2.000 km lang korridor i isen ned til landet mod syd.

Den fortælling var rent gætværk, og der var ingen tegn på, at mennesker har benyttet sådan en korridor.

Senere undersøgelser indikerer imidlertid, at selv samme korridor kan have været åben for passage for 12.500-13.000 år siden, altså senere end Clovis-kulturen

Danske DNA-analyser af en cirka 12.800 år gammel amerikaner, Anzick-1, har vist, at de oprindelige clovisfolk ikke var europæere.

Clovis-kulturen ekspanderende enormt hurtigt

Der er stor debat om tidspunktet for Clovis-kulturens opståen og forsvinden.

De seneste målinger af en lang række fund har præciseret, at den opstod syd for isranden for omkring 13.050 år siden, da der var åbent land gennem Beringia - det landområde, der gjorde Asien og Amerika landfast med hinanden under istiden og omfattede dele af Alaska og det nordøstlige Sibirien (se herunder).

Beringia passagen asien nordamerika

Den lyseblå passage indikerer det område, der gjorde Asien og Nordamerika landfast med hinanden. På kortet ser vi Beringia på sit maksimum, da istiden toppede for cirka 19.000 år siden. (Figur: Mann et. al, 2015)

Clovis-kulturen forsvandt igen blot 300 år senere, sammenfaldende med et klima, der blev stadig køligere og med flere af de store dyrs forsvinden.

Før den forsvandt, havde den bredt sig til hele Nordamerika og ned i Mexico, og denne kultur forbindes ofte med udryddelsen af storvildt som mammut og vildhest. Clovis-kulturen nåede aldrig Sydamerika.

Efter Clovis- dukkede Folsom-kulturen op, og i løbet af 1.000-1.500 år havde den bredt sig til hele Nord- og Sydamerika. Herfra udviklede de mange indianerkulturer sig.

14.300 år gammel lort er vores sikreste fund

Det nordlige Sibirien synes at være blevet beboet for godt 35.000 år siden, men der har været mennesker endnu tidligere.

Der er for eksempel fundet 45.000 år gamle mammutknogler, der er bearbejdet af mennesker i det arktiske Sibirien.

Forskerne er nu enige om, at Clovis-kulturen ikke var den første. De er også enige om, at forfædrene til de nulevende indianere er kommet til Amerika ad landvejen fra Sibirien gennem ovennævnte Beringia.

Her stopper enigheden dog. For hvornår kom de første? Er det 15.000-16.000 år siden, en periode hvorfra vi har en del fund?

Eller snarere hele 33.000 år siden?

Det hidtil vigtigste fund er fra 2008 af noget cirka 14.300 år gammelt menneskeafføring i en hule, Paisley Caves i Oregon. Hvorfor er det så vigtigt? Fordi man kunne uddrage DNA.

Dermed er det det hidtil tidligste helt sikre fund af mennesker i Amerika – og mere end 1.000 år ældre end Clovis-kulturen.

Det betyder ikke, at der ikke har været mennesker endnu tidligere. Det er der faktisk rigtig mange fund, der tyder på (som vi skal se næste søndag). De fund er bare ikke lige så uigendrivelige som menneske-DNA i et stykke afføring.

Nåede Homo erectus eller en anden Homo også til Amerika?

Der er gisninger om, at allerede Homo erectus kom til Amerika, men klare beviser er der endnu ikke fundet. Et tidligere bud var det såkaldte nebraskamenneske, som man i 1917 troede, man havde fundet en tand fra.

Den tand viste sig dog at stamme fra et uddødt navlesvin.

I en tidligere artikel i serien ’Menneskets vandringer’ har jeg beskrevet Homo Erectus’ mulige vej ud af Afrika, herunder at vi ved, erectus har været så langt nordpå som det nuværende Beijing. 

Den tydeligste indikation på tidlige menneskearter i Amerika finder man ved den californiske kyst. Her har forskere fundet nogle cirka 130.000 år gamle knuste mastodontknogler og stødtænder sammen med sten, der kunne ses som hammer og ambolt, og som kunne have været brugt til at få fat i marven.

Dette fund har været præsenteret som tegn på en menneskelig tilstedeværelse før det moderne menneske. Hvilken Homo der (måske) er tale om, spekulerer forskerne ikke i.

Men der er ikke fundet sikre menneskespor i form af sikre menneskeskabte redskaber i denne sammenhæng, så det forbliver foreløbig blot en tese.

Eske Willerslevs »videnskabelige håndgranat«

I næste artikel i serien ’Menneskets vandringer’ skal vi se på nogle af de mange nord- og sydamerikanske fund, der er ældre end både Clovis-kulturen og den ovennævnte menneskelort.

Vi dykker samtidig dybere ned i, hvordan mennesket er kommet fra Asien til Amerika – herunder hvordan en større gruppe formentlig har levet isoleret i Nordøstasien og så er vandret over Berengia i gentagne bølger.

Derudover ser vi nærmere på den »videnskabelige håndgranat«, Eske Willerslev & Co. kastede i 2020, da de fandt tegn på, at der måske har været mennesker i Amerika for hele 33.000 år siden.

Hvordan er det fund – og alle de andre – blevet modtaget af de indianske stammer, der værner om deres historie og deres forståelse af, at alle indianske stammer deler samme forfædre?

Det fortæller jeg meget mere om på søndag i den sidste artikel i ’Menneskets vandringer’-serien.

Vil du være sikker på at opdage den sidste artikel i serien om 'Menneskets vandringer'? Så kan du tilmelde dig Forskerzonens gratis nyhedsbrev her

Serie: Menneskets vandringer

Over en lang række søndage har vi bragt en artikel om, hvordan mennesket har spredt sig ud over Jorden. 

Alle artikler er skrevet af Ole Høiris, som har brugt det meste af sit voksenliv på at forske i menneskets udvikling.

Høiris guider dig igennem de nyeste forskningsresultater og teorier om, hvor, hvornår og hvordan mennesket har vandret i- og til de forskellige kontinenter.

Artikelserien forsøger blandt andet at besvare, hvornår og hvordan Homo sapiens forlod Afrika og spredte sig i Asien, Australien, Europa og Amerika.

Alle artikler i serien kan besøges på nedenstående links:

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.