Udmattelse efter COVID-19 er meget mere end bare at føle sig træt
For nogle bliver udmattelsen hængende, længe efter at de egentlig er blevet raske efter COVID. Men hvad ved vi egentlig om denne senfølge, og hvad kan man selv gøre?
COVID-19 corona sygdom udmattelse træthed smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Fordi der ikke er en anerkendt definition af senfølger efter COVID-19 i form af udmattelse, er det umuligt at give nøjagtige tal på, hvor mange mennesker oplever det, men det er et bekymrende og udbredt problem. (Foto: Mel Elías / Unsplash)

Fordi der ikke er en anerkendt definition af senfølger efter COVID-19 i form af udmattelse, er det umuligt at give nøjagtige tal på, hvor mange mennesker oplever det, men det er et bekymrende og udbredt problem. (Foto: Mel Elías / Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Mange er overraskede over, hvor udmattede de er i løbet af en COVID-19-infektion.

Udmattelse er mere end at være udkørt eller træt. Det er en overdreven tilstand af kraftesløshed og mangel på fysisk overskud, der varer ved på trods af hvile eller rigelig søvn.

Det er sandsynligvis et resultat af vores krops stærke immunrespons på virussen.

Men hos nogle af os trækker følelsen af udmattelse i langdrag, selv efter infektionen er væk. Det kan være invaliderende og frustrerende. Mere hvile gør ingen forskel.

Her er, hvad vi ved om senfølger efter COVID-19 i form af udmattelse, og hvad der kan hjælpe.

Udmattelse eller træthed? Hvad er forskellen?

Udtrykket træthed kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker.

Nogle mener, at deres muskler let bliver svækket. Turen hen til postkassen føles som et maratonløb.

Andre beskriver en general udmattelse, uanset om de bevæger sig eller ej. Andre oplever fysisk, mental eller følelsesmæssig udmattelse - eller en hvilken som helst kombination af disse.

Forskellen mellem udmattelse og træthed er: Træthed kan forsvinde med nok hvile, mens udmattelse fortsætter, selvom vi sover og hviler mere end nogensinde.

Hvor stort et problem er det?

Fordi der ikke er en anerkendt definition af senfølger efter COVID-19 i form af udmattelse, er det umuligt at give nøjagtige tal på, hvor mange mennesker, der oplever det.

Estimaterne varierer betydeligt på verdensplan. En gennemgang af 21 studier viser, at mellem 13 og 33 procent af patienterne var udmattede 16 til 20 uger efter, at deres symptomer startede. Det er et bekymrende og udbredt problem.

Hvornår skal jeg tage til læge?

Der er mange potentielle årsager til udmattelse. Selv før pandemien var udmattelse én af de mest almindelige årsager til besøg hos lægen.

De fleste alvorlige årsager kan udelukkes, når den praktiserende læge spørger ind til symptomerne og undersøger patienten. Nogle gange vil den praktiserende læge undersøge nærmere, måske ved at bestille blodprøver.

Symptomer, der bør vække særlig bekymring, er blandt andet feber, uforklarligt vægttab, usædvanlige blødninger eller blå mærker, smerter (hvor som helst), der er så stærke, at du vågner på grund af dem, eller kraftig nattesved.

Hvis følelsen af udmattelse bliver værre i stedet for bedre, eller man ikke kan passe sig selv ordentligt, bør man søge lægehjælp.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Er det som 'long COVID'?

Tidligt i pandemien indså vi, at en del patienter havde en række invaliderende symptomer, der trak i langdrag over flere måneder, som vi nu kalder 'long COVID' (dansk: senfølger af COVID-19, red.).

Omkring 85 procent af COVID-patienterne med disse langvarige symptomer eller senfølger oplever udmattelse, hvilket gør det til én af de mest almindelige senvirkninger af COVID-19.

Men patienter med senfølger af COVID-19 har en række andre symptomer, som omtågethed (på engelsk: brainfog, red.), hovedpine og muskelsmerter.

Patienter med senvirkninger af COVID-19 oplever derfor mere end udmattelse, og nogle gange har de slet ikke udmattelse.

Er det ligesom kronisk træthedssyndrom?

Vi kendte til kronisk træthedssyndrom, også kendt som myalgisk encephalomyelitis, længe før COVID-19.

Kronisk træthedssyndrom udvikler sig ofte efter en virusinfektion (eksempelvis efter infektion med Epstein-Barr-virus). Så forståeligt nok har der været bekymring omkring coronavirus, der potentielt kan udløse kronisk træthedssyndrom.

Der er slående ligheder mellem kronisk træthedssyndrom og senvirkninger af COVID-19. Begge involverer invaliderende udmattelse, omtågethed og/eller muskelsmerter.

Men på nuværende tidspunkt er forskerne stadig ved at udrede enhver forbindelse mellem COVID-19-senfølger i form af udmattelse, senvirkninger af COVID-19 og kronisk træthedssyndrom.

Indtil videre ved vi, at mange patienter vil opleve udmattelse efter COVID-19, men heldigvis udvikler de ikke nødvendigvis senvirkninger af COVID-19 eller kronisk træthedssyndrom.

Hvad kan hjælpe mig med at håndtere min træthed?

Der er en vis sandsynlighed for, at du - eller en, du holder af - udvikler COVID-senfølger i form af udmattelse, uanset hvor mildt eller svært forløbet med selve virussen har været.

Vaccinerne hjælper med at reducere risikoen for COVID-senfølger i form af udmattelse ved at sænke risikoen for at få COVID-19 i første omgang. Vaccinerede personer, der får COVID-19, er mindre tilbøjelige til at rapportere udmattelse og er mindre tilbøjelige til at udvikle langvarig COVID-19.

Vaccination er dog ikke 100 procent beskyttende, og der er masser af fuldt vaccinerede personer, som udvikler længerevarende udmattelse.

5 gode råd

Forskningen i, hvad der kan hjælpe folk med at komme sig over COVID-senfølger, er stadig alt for ung. Der er dog et par ting, der hjælper:

     1. Tag det roligt, og gør tingene i dit eget tempo

Lad være med at gå for hårdt frem, men lyt til din krop. Prioriter og fokuser på, hvad du kan gøre frem for, hvad du ikke kan.

     2. Vend gradvist tilbage til dine tidligere motionsrutiner

En gradvis tilbagevenden til træningen kan hjælpe dig med at restitutere, men du kan have brug for lidt støtte til, hvordan du håndterer det og undgår træthed bagefter. Det har en del terapeuter – ergoterapeuter, fysioterapeuter og træningsfysiologer – specialiseret sig i. Så få en henvisning fra din læge.

     3. Prioriter søvnen

I stedet for at føle skyld over at sove så meget, skal du huske dig selv på, at mens du sover, sparer din krop energi, mens den heler. Forstyrrede søvnmønstre er et uheldigt COVID-symptom. En fast sengetid samt hvile, når du føler dig træt i løbet af dagen, er vigtigt.

     4. Spis sundt og næringsrigt

Tab af lugt- og smagssans samt appetit som følge af COVID-19 kan gøre dette vanskeligt. Prøv dog at se mad som en måde at forsyne kroppen med både energi og de mikronæringsstoffer, den har brug for for at hele. Pas på ikke at bruge en formue på kosttilskud, der ofte ser godt ud i små studier, men som ikke holder stik i mere robuste forskningsresultater - de gør ingen forskel.

     5. Hold øje med din udmattelse

Før dagbog for at overvåge udmattelse, og se efter en gradvis forbedring. Du vil have gode dage og dårlige dage, men overordnet set bør det bevæge sig langsomt mod restitution. Hvis det går baglæns, så få input fra en sundhedsprofessionel, eksempelvis din praktiserende læge.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk