Tidligere i løbet af pandemien lod det til, at størstedelen af personer smittet med COVID-19 oplevede milde til moderate symptomer, og at de almindeligvis kom sig indenfor to til tre uger, afhængigt af sværhedsgraden af deres sygdomsforløb.
Men som tiden gik, stod det klart, at en del personer - uafhængigt af sværhedsgraden af deres sygdomsforløb - fortsat oplever symptomer, efter at den akutte infektion er overstået.
Det kaldes på engelsk 'long COVID' (eller 'on-going COVID').
Nylig evidens indikerer, at denne patientgruppe oplever en række vedvarende symptomer og helbredsmæssige komplikationer, som har markant effekt på deres livskvalitet, fysiske og psykiske helbred samt mulighed for at vende tilbage til arbejde.
Men det er svært at forstå senfølgerne - de rapportrede symptomer er nemlig forskellige, hvilket gør det svært at præcisere og karakterisere dem.
Forsøger at skabe et klarere billede af senfølger
Mange af dem, der er ramte af senfølger, var heller ikke indlagt på hospitalet i løbet af den akutte infektionsfase, og derfor blev de ikke testet for coronavirus i løbet af pandemiens første bølge.
Det gør det vanskeligere at forstå, hvad de potentielle årsager til de længereværende symptomer er, samt hvordan de relaterer til symptomerne, som patienterne havde i løbet af infektionens tidlige stadier.
I fællesskab med andre forskere fra Therapies for Long COVID (TLC) Study Group ved University of Birmingham besluttede vi derfor at forsøge at skabe et klarere billede af, hvad senfølgevirkningerne er, og hvad der påvirker dem, ved at samle data fra mange studier.
Det gav os et overblik over forekomsten af rapporterede symptomer og gav os bedre mulighed for at se, hvilke effekter og komplikationer der følger i kølvandet på senfølgerne. Her er vores fund.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
De hyppigste senfølger og symptomer
Vores gennemgang viser, hvor varierede senfølgerne er.
Patienterne kan opleve symptomer relateret til alle kroppens systemer - blandt andet respiratoriske, neurologiske og gastroenterologiske (åndedrætsrelaterede, hjernerelaterede og mave- tarmrelaterede, red.) symptomer.
Vores samlede datamængde viser, at de ti hyppigst rapporterede symptomer forbundet med senfølger er:
- træthed
- åndenød
- muskelsmerter
- hoste
- hovedpine
- ledsmerter
- brystsmerter
- diarré
- forstyrret smagssans
- forstyrret lugtesans
Andre almindelige symptomer er blandt andet 'brain fog' i form af koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær, hukommelsestab, søvnforstyrrelser, hjertebanken og ondt i halsen.
\ Danmark igangsætter verdens største undersøgelse om COVID-19-senfølger
Omfanget af senfølger i den danske befolkning er på nuværende tidspunkt ikke kendt, men vil nu blive undersøgt i den hidtil mest omfattende kortlægning af danskernes fysiske og psykiske helbred under og efter epidemien.
Undersøgelsen hedder EFTER-COVID, og det er Statens Serum Institut (SSI), der iværksætter den.
EFTER-COVID er en spørgeskemaundersøgelse, og planen er at invitere cirka 600.000 borgere, der er blevet testet for covid-19. De første invitationer sendes via e-boks søndag den 1. august 2021. Derefter vil der løbende blive sendt invitationer ud.
Kilde: SSI.dk
Tanker om selvskade og selvmord
Sjældne, men vigtige resultater omfatter tanker om selvskade og selvmord og endda anfald.
De fleste senfølge-patienter klager over, at symptomer oplevet i løbet af den akutte infektion varer ved, efter at den akutte infektion er overstået, hvor antallet af oplevede symptomer har en tendens til at falde.
Nogle patienter rapporterer dog om, at de udviklede nye symptomer i løbet af deres senfølge-forløb, mens nogle også rapporterer om genkomst af symptomer, der tidligere var forsvundet.
Et af de studier, vi inkluderede i vores gennemgang, beskrev to klynger af hovedsymptomer ved senfølgerne:
- Symptomer, der udelukkende består af træthed, hovedpine og vejrtrækningsproblemer i øvre luftveje
- Symptomer, der relaterer til flere af kroppens systemer, som vedvarende feber og gastroenterologiske symptomer. Denne gruppe illustrerer vanskeligheden i at forsøge at præcisere og karakterisere senfølgerne efter COVID-19 - det er en vidtgående lidelse, der indeholder mange typer plager.
Affærdiget af sundhedspersonalet
Effekterne af senfølgerne på mellem og lang sigt er stadig ikke helt forstået.
Evidensmængden, som vi gennemgik, tyder imidlertid på, at personer med senfølger kan opleve en betydelig reduktion af deres livskvalitet, psykiske problemer, vanskeligheder ved at udføre deres daglige aktiviteter eller ved at vende tilbage til jobbet på fuld tid.
Et studie rapporterede, at næsten 25 procent af de tidligere indlagte COVID-19-patienter led af angst eller depression 6 måneder efter starten på deres symptomer.
Personer med COVID-19-senfølger rapporterer ofte, at de bliver affærdiget af sundhedspersonalet, og at de får lidt eller ingen støtte til håndteringen af deres lidelse, hvilket understreger behovet for bedre behandlinger.
Hvad øger sandsynligheden for lang COVID?
Vi fandt en række faktorer, som er associeret med risikoen for at udvikle senfølger efter COVID-19.
For eksempel rapporterede et studie, at tilstedeværelsen af mere end 5 symptomer på COVID-19 i den første infektionsuge var stærkt koblet til udviklingen af senfølger, uanset alder eller køn.
Derudover viste det sig, at det at være ældre, kvinde og indlagt på hospitalet ved symptomernes opdukken var stærkt koblet til en øget risiko for at udvikle lang COVID.
Flere studier viste imidlertid, at udviklingen af senfølger efter COVID-19 for et betydeligt antal patienter ikke relaterede til sværhedsgraden af den oprindelige infektion.
Visse symptomer i den akutte infektionsfase - som åndenød, brystsmerter eller anormale hjertelyde - var også stærkt koblet til udviklingen af længerevarende symptomer. Komorbiditeter (at flere diagnoser er til stede hos den enkelte person, red.), især astma, øgede også risikoen.
Større viden er påtrængende nødvendig
Den enorme variation i senfølgerne efter COVID-19 indikerer, at der faktisk er tale om en række forskellige syndromer, muligvis med forskellige bagvedliggende årsager.
En bedre forståelse af de underliggende biologiske og immunologiske mekanismer ved senfølgerne efter COVID-19 er derfor påtrængende nødvendig, hvis vi skal udvikle effektive behandlinger.
De konsekvenser, som patienter rapporterer - på deres liv, arbejde og psykiske sundhed - tydeliggør det presserende behov, der er for bedre måder at passe patienterne med senfølger efter COVID-19.
Udover at evaluere symptomer og undersøge senfølgernes underliggende mekanismer blev vores TLC -studiegruppe oprettet for at identificere potentielle interventioner til behandling af senfølger efter COVID-19, der kan evalueres i kliniske forsøg.
Det er det, som vi, bevæbnet med viden fra denne forskning, stræber efter at arbejde videre mod.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
