Mange er overraskede over, hvor udmattede de er i løbet af en COVID-19-infektion.
Udmattelse er mere end at være udkørt eller træt. Det er en overdreven tilstand af kraftesløshed og mangel på fysisk overskud, der varer ved på trods af hvile eller rigelig søvn.
Det er sandsynligvis et resultat af vores krops stærke immunrespons på virussen.
Men hos nogle af os trækker følelsen af udmattelse i langdrag, selv efter infektionen er væk. Det kan være invaliderende og frustrerende. Mere hvile gør ingen forskel.
Her er, hvad vi ved om senfølger efter COVID-19 i form af udmattelse, og hvad der kan hjælpe.
Udmattelse eller træthed? Hvad er forskellen?
Udtrykket træthed kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker.
Nogle mener, at deres muskler let bliver svækket. Turen hen til postkassen føles som et maratonløb.
Andre beskriver en general udmattelse, uanset om de bevæger sig eller ej. Andre oplever fysisk, mental eller følelsesmæssig udmattelse – eller en hvilken som helst kombination af disse.
Forskellen mellem udmattelse og træthed er: Træthed kan forsvinde med nok hvile, mens udmattelse fortsætter, selvom vi sover og hviler mere end nogensinde.
Hvor stort et problem er det?
Fordi der ikke er en anerkendt definition af senfølger efter COVID-19 i form af udmattelse, er det umuligt at give nøjagtige tal på, hvor mange mennesker, der oplever det.
Estimaterne varierer betydeligt på verdensplan. En gennemgang af 21 studier viser, at mellem 13 og 33 procent af patienterne var udmattede 16 til 20 uger efter, at deres symptomer startede. Det er et bekymrende og udbredt problem.
Hvornår skal jeg tage til læge?
Der er mange potentielle årsager til udmattelse. Selv før pandemien var udmattelse én af de mest almindelige årsager til besøg hos lægen.
De fleste alvorlige årsager kan udelukkes, når den praktiserende læge spørger ind til symptomerne og undersøger patienten. Nogle gange vil den praktiserende læge undersøge nærmere, måske ved at bestille blodprøver.
Symptomer, der bør vække særlig bekymring, er blandt andet feber, uforklarligt vægttab, usædvanlige blødninger eller blå mærker, smerter (hvor som helst), der er så stærke, at du vågner på grund af dem, eller kraftig nattesved.
Hvis følelsen af udmattelse bliver værre i stedet for bedre, eller man ikke kan passe sig selv ordentligt, bør man søge lægehjælp.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Er det som ‘long COVID’?
Tidligt i pandemien indså vi, at en del patienter havde en række invaliderende symptomer, der trak i langdrag over flere måneder, som vi nu kalder ‘long COVID’ (dansk: senfølger af COVID-19, red.).
Omkring 85 procent af COVID-patienterne med disse langvarige symptomer eller senfølger oplever udmattelse, hvilket gør det til én af de mest almindelige senvirkninger af COVID-19.
Men patienter med senfølger af COVID-19 har en række andre symptomer, som omtågethed (på engelsk: brainfog, red.), hovedpine og muskelsmerter.
Patienter med senvirkninger af COVID-19 oplever derfor mere end udmattelse, og nogle gange har de slet ikke udmattelse.
Er det ligesom kronisk træthedssyndrom?
Vi kendte til kronisk træthedssyndrom, også kendt som myalgisk encephalomyelitis, længe før COVID-19.
Kronisk træthedssyndrom udvikler sig ofte efter en virusinfektion (eksempelvis efter infektion med Epstein-Barr-virus). Så forståeligt nok har der været bekymring omkring coronavirus, der potentielt kan udløse kronisk træthedssyndrom.
Der er slående ligheder mellem kronisk træthedssyndrom og senvirkninger af COVID-19. Begge involverer invaliderende udmattelse, omtågethed og/eller muskelsmerter.
Men på nuværende tidspunkt er forskerne stadig ved at udrede enhver forbindelse mellem COVID-19-senfølger i form af udmattelse, senvirkninger af COVID-19 og kronisk træthedssyndrom.
Indtil videre ved vi, at mange patienter vil opleve udmattelse efter COVID-19, men heldigvis udvikler de ikke nødvendigvis senvirkninger af COVID-19 eller kronisk træthedssyndrom.
Hvad kan hjælpe mig med at håndtere min træthed?
Der er en vis sandsynlighed for, at du – eller en, du holder af – udvikler COVID-senfølger i form af udmattelse, uanset hvor mildt eller svært forløbet med selve virussen har været.
Vaccinerne hjælper med at reducere risikoen for COVID-senfølger i form af udmattelse ved at sænke risikoen for at få COVID-19 i første omgang. Vaccinerede personer, der får COVID-19, er mindre tilbøjelige til at rapportere udmattelse og er mindre tilbøjelige til at udvikle langvarig COVID-19.
Vaccination er dog ikke 100 procent beskyttende, og der er masser af fuldt vaccinerede personer, som udvikler længerevarende udmattelse.
5 gode råd
Forskningen i, hvad der kan hjælpe folk med at komme sig over COVID-senfølger, er stadig alt for ung. Der er dog et par ting, der hjælper:
1. Tag det roligt, og gør tingene i dit eget tempo
Lad være med at gå for hårdt frem, men lyt til din krop. Prioriter og fokuser på, hvad du kan gøre frem for, hvad du ikke kan.
2. Vend gradvist tilbage til dine tidligere motionsrutiner
En gradvis tilbagevenden til træningen kan hjælpe dig med at restitutere, men du kan have brug for lidt støtte til, hvordan du håndterer det og undgår træthed bagefter. Det har en del terapeuter – ergoterapeuter, fysioterapeuter og træningsfysiologer – specialiseret sig i. Så få en henvisning fra din læge.
3. Prioriter søvnen
I stedet for at føle skyld over at sove så meget, skal du huske dig selv på, at mens du sover, sparer din krop energi, mens den heler. Forstyrrede søvnmønstre er et uheldigt COVID-symptom. En fast sengetid samt hvile, når du føler dig træt i løbet af dagen, er vigtigt.
4. Spis sundt og næringsrigt
Tab af lugt- og smagssans samt appetit som følge af COVID-19 kan gøre dette vanskeligt. Prøv dog at se mad som en måde at forsyne kroppen med både energi og de mikronæringsstoffer, den har brug for for at hele. Pas på ikke at bruge en formue på kosttilskud, der ofte ser godt ud i små studier, men som ikke holder stik i mere robuste forskningsresultater – de gør ingen forskel.
5. Hold øje med din udmattelse
Før dagbog for at overvåge udmattelse, og se efter en gradvis forbedring. Du vil have gode dage og dårlige dage, men overordnet set bør det bevæge sig langsomt mod restitution. Hvis det går baglæns, så få input fra en sundhedsprofessionel, eksempelvis din praktiserende læge.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
- Natasha Yates’ profil (Bond University, Australien)
- “Long COVID and Post-infective Fatigue Syndrome: A Review”, Open Forum Infectious Diseases (2021). DOI: 10.1093/ofid/ofab440
- “The fatigue conundrum”, Brain (2017). DOI: 10.1093/brain/awx153
- “Persistent neurologic symptoms and cognitive dysfunction in non-hospitalized Covid-19 “long haulers””, Annals of Clinical and Translational Neurology (2021). DOI: 10.1002/acn3.51350
- “The chronic fatigue syndrome: a comprehensive approach to its definition and study. International Chronic Fatigue Syndrome Study Group”, Annals of Internal Medicine (1994). DOI: 10.7326/0003-4819-121-12-199412150-00009
- “Insights from myalgic encephalomyelitis/chronic fatigue syndrome may help unravel the pathogenesis of postacute COVID-19 syndrome”, Trends in Molecular Medicine (2021). DOI: 10.1016/j.molmed.2021.06.002
- “Persistent fatigue following SARS-CoV-2 infection is common and independent of severity of initial infection”, PLOS One (2020). DOI: 10.1371/journal.pone.0240784