Kan fodbold i skoletiden gøre børnene klogere?
Et 11 ugers fodboldprogram viser sig ikke kun at øge elevernes fysiske sundhed – de trives og lærer også bedre.
To drenge spiller fodbold

Et nyt fodboldprogram viser sig at have positiv effekt på elevernes blodtryk, BMI, fedtprocent og ikke mindst deres sociale trivsel og motivation til at bevæge sig. (Foto: Bo Kousgaard)

Et nyt fodboldprogram viser sig at have positiv effekt på elevernes blodtryk, BMI, fedtprocent og ikke mindst deres sociale trivsel og motivation til at bevæge sig. (Foto: Bo Kousgaard)

Du husker måske idrætstimerne fra skoletiden, og måske også følelsen af altid kun lige at nå i gang, før klokken ringede igen. For der skal både klædes om, tales teknik og spilregler, og bagefter skal der bades og ikke mindst holdes rigtigt frikvarter inden næste time.

At få nok tid til bevægelse på skoleskemaet er dog ikke kun en udfordring i idrætstimerne - generelt er det svært for skolerne at organisere undervisningen, så bevægelse bliver en naturlig og givende del af dagligdagen.

Bevægelse i løbet af skoledagen er vigtigt af mange årsager.

Dels for at hjælpe børnene til at leve op til anbefalingerne omkring fysisk aktivitet for deres livslange helbreds skyld. Dels fordi vi ved, at elever lærer bedre, når fysisk aktivitet foregår i umiddelbar nærhed af eller i forbindelse med undervisning.

Ydermere har bevægelsesaktiviteter, når de er organiseret på den rette måde, gavnlige effekter på elevernes trivsel og sammenhold.

Derfor har vi i forskningsgruppen Sport og Sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet samarbejdet med FIFA’s forskningsenhed og DBU om at skabe det innovative sundheds-undervisningsprogram '11 for Health'.

Projektet tilfører skoledagen sjov, er inkluderende og inkluderer intens bevægelse for drenge og piger - både dem, som er idrætsaktive i fritiden og dem, der ikke er.

Herunder fortæller vi om projektets udbredelse og om den omfattende forskning der viser, at '11 for Health'-undervisningen virker på både sundhed, trivsel og læring.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Idrætstimerne er ikke nok

Siden 2014 har de danske folkeskoler skullet sikre, at eleverne bevæger sig mindst 45 minutter per dag i gennemsnit.

Dele af denne bevægelse foregår naturligvis i idrætsfaget, som dog også rummer elementer såsom tekniske, taktiske og pædagogiske/didaktiske perspektiver, samt det ugentlig skolebad.

Således bidrager idrætstimerne kun med cirka 15 minutters bevægelse per lektion, herunder kun otte minutter med moderat til høj intensitet.

Der er altså store krav til, at de andre fag og undervisningsområder også bidrager til, at eleverne opnår de minimum 45 minutters bevægelse, som eksempelvis kun halvdelen af pigerne på mellemtrinnet opnår i undervisningstiden.

VM i Sydafrika satte gang i globalt initiativ

Et af de oplagte undervisningsområder at arbejde med bevægelse i er sundheds-undervisningen, som ellers mange steder placeres på fagdage eller i emneuger.

Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at placere hele ugens bevægelse på én dag, eller hele årets bevægelse på enkelte uger.

Ikke hvis det er hensigten, at motionsdagen eller temaugen skal bidrage til at opfylde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn bevæger sig en time hver dag, herunder tre gange 30 minutter med høj intensitet per uge.

Forud for VM i 2010 i Sydafrika introducerede FIFA’s Uafhængige Forskningsenhed (F-MARC) programmet ’FIFA 11 for Health’ - først i Sydafrika, siden i 20 andre lande i Afrika og fra 2013 i Sydamerika op til VM i 2014 i Brasilien.

'11 for Health' i Danmark

I Danmark har vi i samarbejde med DBU og F-MARC modificeret konceptet til den vestlige verden. Dette program er i forskellige sammenhænge blevet kaldt ’11 for Health i Danmark’ og ’11 for Health in Europe’.

Danmark er således det første europæiske land, der har introduceret det globale sundhedskoncept. I den europæiske version er sundhedsundervisningen på fodboldbanen målrettet sundhedsbudskaber, der er relevante for den vestlige verden.

Programmet indeholder flere involverende små spiløvelser med høj intensitet, og træningen er fordelt på 2 x 45 minutter om ugen i stedet for 1 x 90 minutter.

Der bliver også arbejdet med sundhedsbudskaber, som er relevante for den vestlige verden, herunder trivsel, varieret sund kost, fysisk aktivitet og hygiejne.

Handler både om fodbold og sundhed

’11 for Health’ henvender sig til mellemtrinnet, og er et 11 ugers program, hvor de 10-12-årige børn undervises i forskellige sundhedsbudskaber.

Formålet er, at de lærer, hvordan man lever et sundt liv, samtidig med at de kommer i bedre fysisk form, forbedrer deres generelle sundhedstilstand samt sociale trivsel gennem bevægelse og fodboldtræning.

Konceptet består af sammenlagt 90 minutters træning og ét nyt sund­hedsbudskab hver uge. Ugen er delt i to halvlege af 2 x 45 minutters fodboldtræning med sundhedsundervisning inkorporeret.

Den første halvleg kaldes ’Spil fodbold’ og fokuserer pri­mært på en specifik fodboldfærdighed. Den anden halvleg kaldes ’Spil fair’ og fokuserer på at spille fodbold, samtidig med at børnene lærer om specifikke sundhedstemaer.

Interventionen består dermed af sundhedsundervisning på fodboldbanen i form af forskellige fodboldøvelser (driblinger, tæmninger, afleveringer og så videre) samt forskellige småspil kombineret med hjemmeopgaver og diskussioner om de respektive sundhedsbudskaber.

En gruppe børn og unge spiller fodbold

En del af programmet kaldes ’Spil fair’. Her har eleverne hovedfokus på ugens sundhedsbudskab. Undervisningen foregår på en fodboldbane og indeholder masser af bevægelse. (Foto: May-Britt Skoradal)

Spil fodbold og Spil fair

Ved opdelingen af træningen i '11 for Health' i ’Spil fodbold’ og ’Spil fair’ hører konceptet til både under idrætsundervisning, sundhedsundervisning og bevægelse i de øvrige fag.

De fleste afvikler en ugentlig session i en idrætstime og en anden ugentlige session i en lektion, som kan relateres til sundhedsbudskabet, eksempelvis matematik, Natur/Teknologi, understøttet undervisning eller hvis de har skemalagt sundhedsundervisningen.

'11 for Health' gennemføres af den pågældende skoles lærere, som forud for undervisningsforløbet har gennemgået et kursus over 2½ dag, som er udviklet i samarbejde mellem Syddansk Universitet, Dansk Boldspil-Union og FIFA.

Programmet kunne ses på både blodtryk, BMI og trivsel

I skoleåret 2015-2016 blev der igangsat et pilotprojekt med ’11 for Health i Danmark’, hvor 546 børn (269 drenge og 277 piger) fra 5. klasse på ni skoler (syv interventionsskoler og to kontrolskoler) deltog.

Når vi sammenlignede sundheden blandt børnene på de skoler, der havde deltaget i programmet med børnene fra de to kontrolskoler, som ikke havde ændret ved deres undervisning, så vi, at '11 for Health'-programmet havde en positiv effekt på børnenes blodtryk, BMI og fedtprocent.

Det er alt sammen faktorer, som kan forvente at mindske risikoen for hjertekarsygdomme i voksenlivet.

Derudover blev der i pilotprojektet fundet en positiv effekt på elevernes sociale trivsel, hos de elever der gennemførte ’11 for Health’-programmet, sammenlignet med de elever, der havde almindelig undervisning.

Bedre kondition, stærkere og klogere på sundhed

For at kunne forstå de fysiologiske forbedringer er træningsintensiteten i alle sessioner blevet undersøgt.

Her viste det sig, at træningen havde elementer af aerob træning med moderat til høj intensitet, anaerob træning samt sprinter og accelerationer hos både drenge og piger (se hér og hér).

Dette gør, at træningen kan bidrage til både metabolsk, kardiovaskulær og muskuloskeletal sundhed, og som i dette projekt blandt andet kommer til udtryk ved et lavere blodtryk og fedtprocent samt bedre kondition, balance og muskelstyrke.

Yderligere viste studiet, at børnene havde en stigning i viden om sundhed på 11,9 procent, og at 72,4 procent af børnene havde en positiv oplevelse af programmet og kun 4,8 procent en negativ oplevelse.

En gruppe kinesiske børn spiller fodbold

Programmet er også blevet udrullet på Færøerne og i Kina, ligeså med positiv effekt. Her er en kinesisk skoleklasse i gang med den del af programmet, der hedder ’Spil Fodbold’. (Foto: Zhen Li)

Effekten fortsætter når skolerne gør det selv

På baggrund af disse positive fund i pilotprojektet er programmet blevet implementeret i stor skala i Danmark med samlet deltagelse af op imod 30.000 børn fra 425 skoler i 92 kommuner.

Tillige er konceptet blevet udrullet og evalueret på Færøerne og i Kina, og her så vi også positive effekter.

Studierne i Kina og Færøerne var håndholdt af forskerne, og viste positive effekter på sundhedsprofil og fysisk form (se her og her), samt positive effekter på sundhedsviden og på både fysisk, mental og social trivsel.

I forbindelse med den danske storskala-implementering indgik over 6.000 børn i forskningen, heraf mere end 1.100 to-sprogede piger og drenge, som alle sammen fik målt deres sundhed, fysiske form, trivsel, kognitive funktion og sundhedsviden.

Gavner også socialt udsatte og idræts-uvante grupper

I forbindelse med udrulningen til de 425 skoler blev interventionen varetaget af skolelærere og pædagoger på skolernes egne præmisser og dermed undersøgt under virkelige betingelser.

Her viste konceptet sig også at være populært og effektivt til at forøge sundhedsviden og trivsel med effekter på trivsel, der viste sig at være størst hos pigerne (se her, her og her).  

Alle undersøgte grupper, herunder piger og drenge, folkeskoleelever og børn på Julemærkehjem, etnisk danske og tosprogede, danske, færøske og kinesiske børn, giver en høj og ensartet vurdering af konceptets kvalitet.

Det er naturligvis positivt, når programmet har som sit erklærede mål at være brugbart for alle, også socialt udsatte og idræts-uvante grupper.

To piger holder en fodbold mens de griner

Generelt fandt vi en øget trivsel blandt de elever, der deltog i programmet, men især pigerne så ud til at få en større glæde ved fysisk aktivitet og samvær med deres klassekammerater. (Foto: Bo Kousgaard)

Nøglen til motivation

Programmets popularitet skyldes formentlig, at det består af motiverende og inkluderende par-øvelser, lege og småspil i små grupper, og er udviklet med henblik på at skabe indre motivation for deltagelse.

Motivationen er skabt gennem opfyldelse af basale psykologiske behov såsom social interaktion, medbestemmelse og at alle kan opnå en grad af succes uanset forudgående erfaringer.

Positiv anerkendelse gennem ’rosemakkere’ er en supplerende årsag til projektets popularitet.

Konceptet har til formål at understøtte positiv anerkendelse mellem eleverne, ligesom lærerne på kurset også bliver uddannet til at bruge ros og opmuntringer i højere grad end ris og fejlretning.

Storskala-projektet er også blevet benyttet til at kigge nærmere på mekanismerne bag de forandringer, der er skabt.

Et af de elementer, som lærere og elever fremhæver som gavnligt for trivslen, er netop ’rosemakkere’.

I begyndelsen af hver af de 11 uger fik børnene en rosemakker, som de skulle holde særligt øje med i ugens løb.

Til slut skulle de så rose deres makker for noget helt konkret, de havde oplevet i ugens løb. Det kunne både være en fodboldfærdighed, et godt svar på lærerens spørgsmål eller en hjælpsom handling.

Det kan give alle fornemmelsen af at være god til noget, og har bidraget til at opløse tidligere klikedannelser, som kunne være bundet op på det ’at være god til fodbold’.

Nu skulle de gode fodboldspillere ikke længere holde sig for sig selv, men i stedet indgå i et mestringsklima og bidrage til læring og støtte de mindre erfarne fodboldspillere (se her og her).

Eleverne lærer bedre

Som en del af forklaringen på den øgede sundhedsviden, er effekten på basale kognitive præstationsevner også blevet undersøgt.

Her viser resultaterne, at de elever, som gennemførte '11 for Health'-undervisningen, forbedrede deres reaktionstid, opmærksomhed og arbejdshukommelse sammenlignet med kontrolgruppen.

Udover at bidrage til, at børnene opnår større sundhedsviden, er det i sig selv relevante parametre at forbedre sig på i forhold til læring generelt.

Sammen med den øvrige forskning indenfor dette felt, bør dette kunne bruges i argumentationen om, at det ikke er på bekostning af den kognitive og faglige læring, når man bruger tid på fysisk aktivitet, men at bevægelse kan bidrage effektivt til alle skolens formål.

Vi kender ikke langtidseffekterne – endnu

Alt i alt bidrager '11 for Health'-projektet med mange positive elementer, og forskningen har vist, at undervisningen virker på både sundhed, fysisk form, trivsel og læring. Men der er stadig mange interessante spørgsmål at søge svar på gennem forskning.

Derfor arbejder vi sammen med DBU på at finde midler og muligheder for at undersøge langtidseffekterne af programmet, og effekterne af en booster indsats, hvor man gentager dele af programmet i de efterfølgende skoleår.

Vi vil også gerne undersøge effekterne af en modificeret udgave af programmet af blot 5½ uges varighed. Ydermere er vi interesserede i at lave supplerende undersøgelser af, hvordan programmet kan bruges i arbejdet med at gøre flere børn og unge idrætsaktive i foreningsregi.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk