Hverken rige eller fattige børnefamilier har plads til motion i hverdagen

Alle ved det. Fra topdirektøren og familiefaderen i Hellerup til den arbejdsløse enlige mor på kontanthjælp i Husum:

Det er vigtigt at dyrke motion og spise sundt. Men selvom alle ved det, bliver vi alligevel mere og mere overvægtige, og det gælder både børn og voksne.

I en ny ph.d.-afhandling har forskere fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet zoomet ind på, hvordan sundhedsindsatser kan slå bedre rod i børnefamilier.

Forskerne har lavet feltstudier og interview med 22 børnefamilier for at undersøge, hvor og hvordan fysisk aktivitet kunne passes ind i hverdagen.

Halvdelen af familierne boede i Hellerup nord for København, som er et af de områder i Danmark med den højeste indkomst.

Den anden halvdel boede i Husum, som er et lavindkomstområde med stor arbejdsløshed.

»På trods af at de to grupper var så forskellige, fandt vi samme mønster. Der var ikke tid eller overskud i den rodede hverdag til skemalagt motion,« siger ph.d. Julie Bønnelycke, som lavede studiet, til Videnskab.dk.

• I Hellerup var familierne faktisk rimeligt aktive og spiste relativt sundt.
  
  De kendte alt til kost- og motionsråd, men ville godt være endnu mere aktive og for eksempel løbe marathon eller lave ironman.
  
  De havde dårlig samvittighed over ikke at være aktive nok.
  
• I Husum havde folk helt andre udfordringer og bekymringer i dagligdagen end motion.
  
  For eksempel om de havde råd til at betale næste husleje og bekymring over at bo i et socialt belastet område med skyderier nede på gaden.
  
  For dem handlede sundhed mere om tryghed end om motion.

»Når man taler om motion, er der stadig denne her 'just do it-mentalitet'. Der er stadig en idé om, at vi bare skal fortælle noget mere, at folk skal være aktive, eller at de skal finde ud af, at det er sjovt,« siger Julie Bønnelycke.

Men alt det ved folk godt, og det er ikke, fordi de ikke synes, det er sjovt.

Usundhed er socialt betinget

Når vi hører, at vi som befolkning lever mindre aktivt og generelt bliver federe, er det faktisk en sandhed med modifikationer. Det dækker nemlig over store forskelle mellem befolkningsgrupper.

Sund og usund livsstil hænger tæt sammen med ens sociale position. Det skriver Sundhedsstyrelsen for eksempel her: Ulighed i Sundhed.

Jo lavere social position man har i samfundet, jo højere er ens risiko for at leve usundt og blive syg.

Afgørende faktorer for sundhed er:

• Uddannelseslængde – jo lavere uddannelse, jo usundere liv.
• Indkomst – jo lavere indkomst, jo usundere liv.
• Beskæftigelsesforhold – jo længere arbejdsløshed, jo usundere liv.
• Boligforhold.
• Etnicitet.

Du kan også læse om det i denne artikel fra Forskerzonen: 'Hvorfor har Danmark så stor social ulighed i sundhed?'.

Det er altså familier som dem i Husum, der virkelig kunne have gavn af at tage en sundere livsstil til sig.

Men skal man tro det nye studie, sidder de familier med helt andre og større udfordringer end at komme ud og løbe en tur rundt i kvarteret fem dage om ugen.

»I første omgang er det en udfordring overhovedet at nå ud til dem. De har brug for at blive taget hånd om på en helt anden måde. De sidder fast i nogle strukturer, som der ikke er så meget at gøre ved,« siger Julie Bønnelycke.

\ Læs mere

Afgifter virker: Fedtafgiften fik os til at købe sundere mad

Livsstilsinterventioner virker ikke

Ifølge Julie Bønnelycke peger hendes forskning på, at man ikke får noget ud af det individualiserede fokus på sund livsstil, hvor man gennem interventioner og kampagner forsøger at få den enkelte til at dyrke struktureret motion.

Forskning generelt viser da også, at hverken kampagner eller livsstilsinterventioner virker.

For eksempel konkluderede et stort dansk forskningsprojekt med næsten 60.000 danskere, som deltog i livsstilsrådgivning og coaching, at interventionen ikke havde nogen effekt.

Ph.d. og psykomotorisk terapeut Ane Moltke var i 2017 med til at lave et studie af intensiv livsstilsrådgivning til mennesker diagnosticeret med skizofreni.

En gruppe mennesker, som i gennemsnit dør 20 år tidligere end den almene befolkning, og som set udefra virkelig har brug for at leve sundere.

Det kan du læse mere om i denne artikel: 'Coaching til overvægtige med skizofreni har ingen effekt'.

På samme måde som Julie Bønnelycke var hun ude hos en del af projektdeltagerne og lave interview for at undersøge, hvordan sund og aktiv livsstil slår rod eller ikke slår rod i hverdagen.

»Det er lidt tankevækkende, at selvom de to grupper er så forskellige, finder vi faktisk nogle af de samme ting. Alle har et ønske om at være sunde, men i en rodet og uregerlig hverdag er det utrolig svært at ændre på vaner og adfærd,« siger Ane Moltke til Videnskab.dk.

Både Ane Moltke og Julie Bønnelycke konkluderer, at den måde, vi som samfund forsøger at få folk til at leve sundt på – gennem oplysningskampagner og interventioner – er spild af penge og i nogle tilfælde direkte skadelig.

»For den gruppe, jeg besøgte i mit projekt – mennesker med skizofreni – bidrager denne type indsatser bare til en yderligere følelse af ikke at passe ind og ikke at lykkes. Den var faktisk med til at forstærke nogle af deres største problemer, nemlig følelsen af at være udenfor fællesskabet,« siger Ane Moltke.

\ Læs mere

Vi skal lytte til narkomanen og sygeplejersken, hvis vi vil bekæmpe uligheden i sundhed

Hvad skal man så gøre?

Professor Jens Bangsbo fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet har været med til at udvikle og afprøve en række motionsindsatser til både syge og raske.

Efter hans mening er det nye studie rigtigt interessant, og han er ikke i tvivl om, at konklusionerne passer på rigtigt mange børnefamilier. Der mangler tid og overskud i hverdagen til at være mere aktive.

»Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre ved det. Vi skal have sat nogle strukturer op i samfundet, som gør, at fysisk aktivitet bliver en naturlig del af hverdagen,« siger han til Videnskab.dk.

Han nævner, at man for eksempel kunne lave samarbejde mellem idrætsklubber og skoler og arbejdspladser, sådan at motion i højere grad bliver en del af arbejdsdagen og skoledagen.

Så folk ikke nødvendigvis skal klemme det ind i en presset hverdag.

»Men det kræver selvfølgelig, at der er nogen, der tager teten og går i gang med at gøre det. Jeg er helt enig i, at kampagner og korte indsatser ikke giver mening, hvis ikke de følges op at større forandringer,« siger han.

Derudover vil den type indsatser igen ikke nå ud til dem, som har størst risiko for at leve usundt og blive syge – nemlig de fattigste.

Drop kampagner og interventioner

Eller også skal politikerne gøre noget helt andet for at få en sundere befolkning, som lever længere.

Nemlig flytte fokus fra det enkelte menneske til de strukturer, vi lever i.

Ja det lyder langhåret, men vent nu lige et øjeblik, inden du klikker videre:

De sidste 20 år har myndighederne forsøgt at forbedre folkesundheden og mindske ulighed i sundhed gennem kampagner og kortere interventioner. Det har ikke haft nogen effekt.

»Vi kender faktisk de faktorer, som er afgørende for, at folk lever usundt og dør tidligere. Det er fattigdom, manglende uddannelse og sociale problemer. Når nu vi har konstateret, at interventioner og kampagner ikke virker, hvorfor prøver man så ikke at se på nogle af de faktorer og lave indsatser på de områder?« siger Ane Moltke.

\ Læs mere

Forskere: Høje cigaretpriser hjælper fattige – frygt ikke grænsehandel

Start med at mindske børnefattigdom

Hun henviser til det største studie på området. Fra 1997-2010 kørte de britiske myndigheder en ambitiøs indsats for at mindske ulighed i sundhed og på den måde mindske spændet i dødelighed mellem de fattigste befolkningsgrupper og resten af befolkningen.

I løbet af tre år lykkedes det blandt andet at:

• Mindske børnefattigdom.
• Øge uddannelse i udsatte grupper.
• Mindske antallet af teenagegraviditeter blandt udsatte.
• Give influenzavaccination til flere svage grupper.

Resultatet var, at forskellen i forventet levetid faldt med næsten en måned om året for mænd og med en halv måned om året for kvinder.

I 2011 lavede forskere fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en omfattende afdækning af ulighed i sundhed for Sundhedsstyrelsen.

De fandt 12 punkter, som er afgørende for ens sundhed.

»Adfærd er bare en af dem. Det er et politisk valg, at vi bliver ved med at fokusere på at ændre folks adfærd. Når det nu ikke lykkes, hvorfor ser man så ikke på nogen af de andre 11 faktorer og sætter ind her?« siger Ane Moltke.

Fattigdom, langvarig arbejdsløshed, socialt udsathed og usundt miljø er nogle af de andre faktorer, man kunne tage fat i.

Fokus på fællesskab

Jens Bangsbo og Julie Bønnelycke er meget enige med Ane Moltke.

»I Center for Holdspil og Sundhed har vi fokuseret på fællesskabet om motionen. Folk starter typisk ud med at komme, blot fordi de gerne vil være mere fysisk aktive, men grunden til, at de bliver ved med at komme, er, at de er blevet en del af et fællesskab. Der er et potentiale til at skabe nogle fællesskaber, hvor man er sammen om motion og blandt udsatte grupper,« siger Jens Bangsbo.

Ane Moltke fortæller, at netop for udsatte grupper er der ofte et stort ønske om at være en del af fællesskabet.

Et sundere og bedre liv for den gruppe kan i virkeligheden handle om at blive en del af et fællesskab – her er det ifølge Ane Moltke afgørende, at omdrejningspunktet i det fællesskab er noget. der har betydning for folk i deres hverdag, om det er en løbetur eller kagebagning, er mindre afgørende.

»Men jeg mener, vi skal holde om op med at fortælle folk, hvordan de skal leve sundt og i stedet se på de rammer, vi som samfund giver folk,« siger Ane Moltke.

\ Læs mere

Patientinddragelse er nøglen til at løse ulighed i sundhed

\ Læs mere

Motionsforskeres bedste råd til at komme i gang og holde fast i træning