Derfor er det så svært at tabe sig
Mennesket har et sæt biologiske forsvarsmekanismer, som modarbejder ethvert forsøg på vægttab. Derfor kræver det en vedvarende livstilsændring at tabe sig og holde vægten nede.
forskerzonen kropsvægt vægttab derfor er det svært at tabe sig

Selvom man træner og spiser sundt, kan det alligevel føles som om, man intet fremskridt gør, hvis man gerne vil tabe sig. (Foto: Shutterstock)

Selvom man træner og spiser sundt, kan det alligevel føles som om, man intet fremskridt gør, hvis man gerne vil tabe sig. (Foto: Shutterstock)

Det er svært at tabe sig. Og måske endnu sværere at holde vægten nede, hvis det først er lykkedes at smide de ekstra kilo.

Men hvorfor er det egentlig så svært at tabe sig? Er det ikke bare et spørgsmål om at forbrænde mere energi, end man indtager?

Det forsøger Jais Baggestrøm, podcastredaktør på Videnskab.dk, at få svar på i tredje afsnit af Vidensselskabet.

Med som gæst er Christoffer Clemmensen, der er lektor og gruppeleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.

Forskerzonen

Denne podcast er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Biologiske forsvarsmekanismer modarbejder vægttab

Evolutionært set har menneskets vigtigste evner været at skaffe næring og reproducere sig. Disse to vigtige evner er blevet understøttet af en evne til at opretholde ens kropsvægt.

»Det er derfor, det af kroppen opfattes som en akut krise, hvis man bare skipper et enkelt måltid,« siger Christoffer Clemmensen.

Det udløser en følelse af sult og et øget fokus på mad. Og det er særligt energistærke og smagsstærke fødevarer, som man får lyst til. Madvarer, der ofte er uhensigtsmæssige, når man forsøger at tabe sig.

»Det er dermed et system, der aktiveres for at beholde kropsvægten, selvom man egentlig har energi lagret i kroppen til at overleve i flere uger kun med adgang til vand,« siger Christoffer Clemmensen.

Hvordan taber man sig så?

For at tabe sig på en længere bane kræver det en livstilsændring. Modsat hvad man ser på forsiden af mange ugeblade, er midlertidige livstilsinterventioner som diæter og kure ikke nok.

»Alt videnskabelig evidens viser, at vi ikke kan tabe os med livstilsinterventioner. Typisk kan folk vedligeholde disse livstilsinterventioner i et par år. Men hvis man laver opfølgende studier fem til ti år senere, har størstedelen returneret til deres gamle kropsvægt igen,« siger Christoffer Clemmensen.

Derfor er det nødvendigt at skabe en miljøændring, hvor man får dårligere adgang til de fødevarer, som man har hang til at overspise. Fødevarer, der er kalorierige og har lav næringsværdi.

»Udfordringen er så at skabe en miljøforandring i en sådan grad, at det ikke er midlertidigt,« siger Christoffer Clemmensen.

Lyt til tredje afsnit af Vidensselskabet for at høre mere om udfordringer ved vægttab, og hvorfor fysisk aktivitet ikke hjælper.

Sådan abonnerer du på Videnselskabet

Du søger efter Vidensselskabet i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Vidensselskabet i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Videnselskabet op på din foretrukne podcast-platform.

Sådan abonnerer du på 'Videnselskabet': 

Hvis du trykker abonner, får du automatisk de nyeste episoder i dit feed.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk