Det klør og koster mange sygedage: For og imod endnu en børnevaccine

Først kommer feberen, og derefter pibler det frem med røde, kløende blærer på dele - eller i nogens tilfælde - hele kroppen. Og så hersker der ikke længere nogen tvivl: Dit barn er ramt af skoldkopper.

Hvert år bliver 60.000 danske børn ramt af skoldkopper, viser tal fra SSI. Sygdommen varer ofte syv-ti dage, og mens nogle kun får en håndfuld skoldkopper, får andre flere hundrede.

Vaccine mod skoldkopper er ikke en del af børnevaccinationprogrammet, men nu anbefaler Sundhedsstyrelsens Vaccinationsråd, at der »igangsættes en faglig vurdering af skoldkoppevaccinen« i år.

I Norge anbefaler sundhedsmyndighederne vaccine. Den svenske regering diskuterer det, og Finland og Island er vaccinen allerede en del af deres børnevaccinationsprogram.

Vaccinen er sikker og effektiv. Men er skoldkopper overhovedet en sygdom, der kræver systematisk forebyggelse?

Det har vi talt med Anton Pottegård, professor i brug af lægemidler ved Syddansk Universitet, og Lone Graff Stensballe, professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalets børneafdeling, om.

Begge sidder i Vaccinationsrådet, som rådgiver Sundhedsstyrelsen i spørgsmål om vacciner.

1. Vaccinen kan forhindre sygdom

Skoldkopper kan være meget generende og give flere søvnløse nætter med voldsom kløe, forklarer Anton Pottegård.

»Det er en besværlig sygdom, hvor folk ender med at være hjemme meget længe, og så er den supertræls de 48 timer, hvor barnet kradser sig selv mest,« siger han.

Lone Graff Stensballe er enig i, at der »utvivlsomt er en sygelighed« forbundet med skoldkopper, men understreger at sygdommen som regel ikke er alvorlig. De fleste børn kommer sig uden problemer.

Et studie fra 2010-2016 viser, at omkring 11 ud af 100.000 børn hvert år bliver indlagt med skoldkopper. Blandt de indlagte havde omkring to-tredjedele komplikationer som hudinfektioner, feberkramper eller lungebetændelse.

I ekstremt sjældne tilfælde kan skoldkopper give alvorlige komplikationer, der påvirker hjernen eller blodkarrene i hjernen. I studiet blev det kun registreret i få tilfælde over seks år.

»Der er en lille gruppe, som bliver alvorligt syge, og der kan vi forebygge nogle indlæggelser, hvis vaccinen bliver indført,« siger Anton Pottegård.

En anden fordel ved at indføre vaccinen er, at den kan være med til at beskytte personer med et svækket immunforsvar. De har større risiko for at blive meget syge, hvis de bliver ramt af skoldkopper.

2. Skoldkopper er sjældent alvorlige

Når Sundhedsstyrelsen vurderer, om en ny vaccine skal ind i børnevaccinationsprogrammet, lægger de især vægt på sygdommens alvorlighed.

De vacciner, der er i programmet nu, har traditionelt været rettet mod mere alvorlige sygdomme, hvor af flere af dem kan være livsfarlige. Skoldkopper er generelt en mildere sygdom, og presser altså grænsen for, hvad der hidtil har været det stærkeste argument for at vaccinere børn.

Ifølge Lone Graff Stensballe er der ved at ske et skifte i, hvordan nye vacciner bliver vurderet.

»Det giver rigtig god mening at give en vaccine mod stivkrampe, for det har man en høj risiko for at dø af. Men nu begynder vi at flytte os på alvorlighedsskalaen og overveje vacciner af andre grunde også,« siger Lone Graff Stensballe.

En af de grunde er de mange sygedage, forældre kan undgå, hvis deres børn bliver vaccineret mod skoldkopper.

»Samfundsøkonomi er en forholdsvis ny ting, vi er begyndt at diskutere, når vi snakker om vaccination,« siger Lone Graff Stensballe.

Ifølge beregninger fra Dansk Erhverv kan en skoldkoppevaccine spare forældre for omkring 136.000 fraværsdage om året. Det, anslår de, svarer til en samfundsøkonomisk gevinst på knap 169 millioner kroner årligt.

Anton Pottegård tvivler heller ikke på, at vaccinen kan betale sig økonomisk.

»Jeg tror ikke, der er nogen, der rigtig udfordrer, at det godt kan betale sig i kroner og øre at vaccinere,« siger han.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, om skoldkopper er alvorlig nok til at retfærdiggøre en vaccine i børnevaccinationsprogrammet, men også om færre sygedage, mindre fravær fra arbejdspladserne og mindre pres på sundhedsvæsenet skal tælle med, når nye vacciner bliver vurderet.

3. Private vaccine-køb udfordrer flokimmunitet

Flere danske forældre vælger i dag at betale for vaccinen selv, og antallet af børn, der bliver vaccineret mod skoldkopper, er steget voldsomt.

I 2016 blev omkring 600 personer vaccineret, mens tallet i 2025 var steget til knap 5.600. Altså en stigning på omkring 850 procent.

Og den er ikke helt billig: Den kræver to stik, som hver koster omkring 900 kroner.

Især i de mere velstillede kommuner, er der sket en stor stigning. Hvor københavnske forældre i stigende grad betaler vaccinen af egen lomme, er den stort set ikke udbredt i andre dele af landet.

I Københavns Kommune blev der i 2025 givet 202 skoldkoppevacciner per 100.000 indbyggere, mens det tilsvarende tal på Lolland var 2,4. Ifølge Anton Pottegård kan den udvikling på sigt blive et problem.

»Jo flere børn der vaccineres privat, desto færre får skoldkopper som små. Men vaccinationsdækningen er slet ikke høj nok til, at vi opnår flokimmunitet.«

Det betyder, at de uvaccinerede vil få sygdommen senere og nogle vil ende med først at få sygdommen som voksne, hvor den typisk er mere alvorlig, forklarer han.

Skoldkopper er meget smitsomt og kræver en meget høj vaccinationsdækning, før vi opnår flokimmunitet. Hvis dækningen ikke bliver høj nok, så opstår der en situation midt imellem: Sygdommen forsvinder ikke, men den cirkulerer heller ikke i samme grad som før.

Og det er den udvikling, vi er på vej mod, siger Anton Pottegård.

»Det er godt, hvis ingen vaccinerer. Det er godt, hvis alle vaccinerer. Men det er elendigt, hvis vi kun vaccinerer nogen.«

Lone Graff Stensballe påpeger, at voksne generelt bliver væsentligt mere syge af skoldkopper end børn, og at det potentielt kan føre til en lille stigning i antal indlæggelser på sigt.

»Man får typisk meget mere udslæt og højere feber. Det er ikke ligesom børnene, som ofte leger rundt på trods af deres knopper - man får det rigtigt dårligt,« forklarer hun.

4. Tillid til vaccinationsprogrammet

Forældres tillid til vaccinationsprogrammet og en høj tilslutning til vaccinen er afgørende for at skabe flokimmunitet.

Forældre skal simpelthen være med på, at det er en god idé at vaccinere deres børn mod skoldkopper.

»Vaccineprogrammet er lavet i en form for kontrakt med forældrene. Vi kan jo ikke bare indføre en vaccine, fordi vi synes, at samfundet har brug for flere penge på grund af forældrenes tabte arbejdsdage«, siger Anton Pottegård.:

»Vi bliver nødt til at forholde os til, at vi gør det her, fordi vi forsøger at tage os af sundheden og passe på deres børn.«

Samtidig peger Lone Graff Stensballe på, at hvis nogle vacciner i programmet begynder at virke mindre vigtige, så kan det udfordre tilliden til hele vaccinationsprogrammet.

»Vi skal i fællesskab kunne argumentere for, at vaccinen gør en forskel. For ellers risikerer vi at underminere troværdigheden i børnevaccinationsprogrammet, og det er rigtig farligt, for nogle af de andre sygdomme, vi vaccinerer imod, er dødelige,« forklarer hun.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Ida Sneppen (@laege_for_boern)

Begge forskere peger på, at erfaringerne fra covid- og influenzavaccinen til børn viser, at tilslutningen hurtigt falder, hvis forældrene ikke er med på ‘kontrakten’. Så spændende er det nemlig heller ikke at få stukket sit 4-årige barn i armen, hvis der hersker tvivl om, hvor nødvendig den er.

Vi er generelt glade for at vaccinere vores børn herhjemme, viser tal fra SSI. 96 % af de danske børn fik i 2024 de første tre vacciner i børnevaccinationsprogrammet.

Men hvis tilslutningen skal fortsætte med at være så høj, er det også vigtigt, at børnelægerne er enige, når der bliver tilføjet nye vacciner til programmet, fortæller Lone Graff Stensballe.

»Hvis vi børnelæger og de praktiserende læger, der er i direkte kontakt med forældrene, ikke rigtig kan argumentere for, hvorfor en vaccine er vigtig, så bliver det hele meget vattet.«

5. Bekymring for helvedesild

En del af diskussionen handler ikke kun om skoldkopper, men om en anden sygdom, der hænger sammen med den.

Har man haft skoldkopper, bliver virusset i kroppen resten af livet. Senere kan det blusse op igen som helvedesild, der giver et smertefuldt udslæt på en begrænset del af kroppen. Ofte starter sygdommen med smerter og utilpashed, før blærerne viser sig.

»Vi har tænkt over, at hvis der hele tiden er skoldkopper, der cirkulerer, så bliver vores immunforsvar styrket lidt,« siger Lone Graff Stensballe.

Tanken er, at gentagne møder med skoldkopper, uden at man selv bliver syg, kan hjælpe kroppen med at holde virusset nede og dermed mindske risikoen for helvedesild senere i livet.

Men hvis alle er vaccineret, så bliver immunforsvaret ikke naturligt ‘boostet’ igennem livet.

Det er stadig en teori, som ikke er fuldstændig afklaret i forskningen.

Studier fra USA, hvor skoldkoppevaccinen har været en del af børnevaccinationsprogrammet i over 30 år, har ikke fundet tegn på, at vaccinen har ført til en stigning i helvedesild hos voksne sammenlignet med den generelle udvikling, man i forvejen ser i befolkningen.