Derfor består håndboldeliten af spillere født sidst på året
Et dansk studie viser, at ungdomslandsholdene bugner med relativt ældre udøvere. Men det er faktisk de yngste, som når længst. Hvorfor?
Det-danske-herrelandshold-håndbold

Måske er det den modstand, som de yngste spillere møder på deres vej i ungdomsårene, der gør, at det er dem, der oftere går hele vejen. (Foto: Shutterstock)

Måske er det den modstand, som de yngste spillere møder på deres vej i ungdomsårene, der gør, at det er dem, der oftere går hele vejen. (Foto: Shutterstock)

Sportsverdenen er inficeret af en ofte ubemærket effekt: den relative alderseffekt.

Effekten viser sig ved, at der er flere af de relativt ældre udøvere i en aldersgruppering på holdkortet.

De bliver oftere udvalgt eller på anden vis forfordelt i forskellige talentsystemer sammenlignet med deres relativt yngre holdkammerater.

Håndbold er en af de mange idrætsgrene, hvor effekten har sat sine spor. Og selv i Danmark og Norge, som traditionelt set har haft utroligt velfungerende og oplyste talentsystemer, ser vi effekten.

Faktisk findes den i stort set hele håndboldverdenen.

Men danske ungdoms- og seniorlandshold, både på herre- og damesiden, har over de sidste 25 år hentet masser af medaljer ved internationale slutrunder og udviklet nogle af verdens bedste håndboldspillere.

Har vi ikke det perfekte system? I vid udstrækning jo, hvorfor vender jeg tilbage til.

Fakta
Kæmpe OL-tema på Forskerzonen

Er du glad for både OL og videnskab? Under OL bringer vi stort set hver dag kl. 11 en artikel, der dykker ned i videnskaben bag de forskellige discipliner. Artiklerne er skrevet af idrætsforskere. 

De kommer bl.a. omkring cykling, håndbold, badminton, surfing, skateboarding, vægtløftning, kajak, klatring og kuglestød.

Videnskab.dk’s Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Vi prioriterer og redigerer indholdet uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens retningslinjer her.

Sådan har vi gjort

Den relative alderseffekt ses ikke kun ved udtagelsen.

En ny undersøgelse viser, at de relativt ældste håndboldspillere sågar spillede flere minutter ved ungdomsslutrunder, og at hold med en større andel af relativt ældre spillere opnåede bedre placeringer.

De fandt den relative alderseffekt på alle positioner med særligt stor indvirkning på streg-positionen. Den besættes traditionelt af forholdsvis store individer.

For at blive klogere på det hele undersøgte vi, hvilke herrespillere der har været igennem talentsystemet i Danmark.

Et udtræk fra Dansk Håndbold Forbunds database viste, at 244 spillere født mellem 1980 og 1991 havde fået debut på et eller flere af landsholdende (U19-, U21- eller A-landshold).

På ungdomslandsholdene spiller to årgange fast sammen, eksempelvis årgang 2000 og 2001 (se faktaboks).

For at undersøge om der er statistisk signifikant forskel på antallet af spillere født på forskellige tidspunkter af året, grupperer vi antallet af spillere født i hvert kvartal for de to år.

Det giver otte kvartaler i alt.

Spillere født i januar, februar og marts i den ældste årgang udgør således første kvartal, og spillere født i oktober, november og december i den yngste udgør ottende kvartal.

De relativt ældre spillere fylder i statistikken

Ved U19-landsholdet, og dermed indgangen til systemet, udgjorde antallet af spillere født i de to første kvartaler hele 48,8 procent ud af det samlede antal spillere født over en 10-årig periode, som havde fået debut på U19-landsholdet.

Det er næsten dobbelt så mange, som de 25 procent vi ville se, hvis antallet af spillere var ligeligt fordelt over alle kvartaler.

procentdel-af-spillere-foedt-forskellige-foedselskvartaler

Figurer viser, hvor stor en procentdel af spillerne på de respektive hold, der er født i de otte forskellige fødselskvartaler. (Figur: Wrang et al., 2018)

Et lignende scenarie udspiller sig, når vi undersøger U21-landsholdet, om end de to første kvartaler nu ’kun’ udgør 38,6 procent. I begge tilfælde er der klart flest fra 1. kvartal (se figur).

På seniorlandsholdet spiller den årlige relative alderseffekt i højere grad en rolle, idet spillere fra 5. og 6. kvartal (de relativt ældste fra den yngste årgang) også udgør en stor andel (se figur).

Flere systemer i spil

Mange håndboldkyndige ved, at man gennem ungdomsrækkerne er skiftevis første- og andetårs spiller, idet to årgange spiller sammen.

Eksempelvis spillede årgang 2000 skiftevis med årgang 1999 og 2001 på klubholdene.

På internationalt niveau har man fra det europæiske og internationale håndbold forbunds side valgt, at to årgange konsekvent følges ad, således at alle spillere født i lige årgange altid er ældst.

Det vil sige, at eksempelvis årgang 2000 og 2001 altid spillede på ungdomslandshold sammen.

Udviser man talent nok til at blive taget i betragtning til ungdomslandsholdene, vil man derfor kæmpe om pladsen på holdet med spillere fra de samme to årgange.

I det system tilhører man altså altid den ældste eller yngste årgang.

… Men det er de relativt yngste, som når længst!

Vi kan altså se en skævvridning, når vi ser på de enkelte hold. Ser vi derimod på overgangen fra landshold til landshold, og dermed hvilke spillere der går videre igennem systemet, er fortællingen noget anderledes.

Umiddelbart ville vi forvente, at flere af de relativt ældste, som får debut på U19-holdet, fortsætter på både U21- og seniorlandsholdet, sammenlignet med deres relativt yngre holdkammerater.

Men det er faktisk lige omvendt – her når de relativt yngste længst!  

Det er altså de relativt ældste, som falder fra, og de relativt yngste som fortsætter igennem systemet til de næste landshold og til slutrunder (se figur herunder).

Ser vi på bruttotruppen til OL-herrelandsholdet i år, som Nikolaj Jacobsen kan vælge spillere fra, er 24 ud af de 37 spillere født i andet halvår. Kun 13 kommer fra første halvår.

Selvom en enkelt bruttotrup til OL er så få spillere at regne på, at vi ikke kan se om det er statistisk signifikant, er fordelingen alligevel ret markant.

Ungdomslandshold

Figuren viser andelen af spillere, der bliver genvalgt fra ét landshold til det næste (f.eks. fra U19-U21). De vandrette streger viser den gennemsnitlige procentdel, som går videre fra det ene til det næste landshold.  (Figur: Wrang et al., 2018)

Hvorfor ser vi en skæv fordeling?

Der er mange sociale processer i spil fra den første træning i barndomsklubben til en eventuelt deltagelse ved en slutrunde.

Det, som initierede den relative alderseffekt, er udvælgelse af (i det her tilfælde håndbold-) spillere til kompetitive hold. Her vælger vi typisk de bedste.

De bedste er ofte de største, tidligst udviklede og ældste spillere.

Der er tilmed flere født først end sidst på året, der går til håndbold i ungdomsårene – måske fordi de yngste mærker, at de er fysisk bagefter de ældste. Måske fordi forældre til relativt yngre børn venter med at sende dem til håndbold.

Derfor er den gruppe af spillere, hvorfra ungdomslandstrænerne kan udvælge til landsholdet, allerede skævvreden. Noget tyder altså på, at vi skal finde kimen til effekten i den tidlige børneidræt.

Forskere foreslår, at effekten skyldes flere forskellige ting. Blandt andet fysik, modenhed, og graden af konkurrence. Derudover foreslås flere sociale aspekter også at spille en rolle.

Eksempelvis at de ældste er begyndt før, og det forspring, de oparbejder i forhold til forståelse for spillet og tekniske færdigheder, er et forspring, de holder helt til seniorniveau.

Modstand gør stærk

De yngste har derimod kæmpet mod relativt ældre og ofte mere fysisk modne udøvere hele deres liv og lærer forskellige måder at kompensere for deres manglende fysiske og psykiske modenhed.

De er ’underdogs’ og går hele vejen – måske netop fordi de møder den rette mængde modstand på deres vej.

Et fremragende, og ofte brugt eksempel, er Mikkel Hansen (født i oktober), der til unionstræning som 14-årig spillede fløj, idet man på daværende tidspunkt vurderede, at han var for lille til at spille back.

Den modgang, han mødte, formede hans tilgang til spillet og tvang ham til at dygtiggøre sig, forfine teknikken og håndtere modgangen.

Dansk håndbold er gode til at håndtere effekten

Vi ser altså en generel tendens til, at de ældste fylder i medlemsoptællingerne, på holdkortene, og også på ungdomslandsholdene.

Men det er de yngste, i særdeleshed dem, som har mødt den rette modgang, der når længst.

Det danske håndboldtalentsystem ser ud til at kunne håndtere den relative alderseffekt og formår faktisk at udvikle de relativt yngste (Mikkel Hansen) til verdensstjerner på A-landsholdet.

Dansk Håndbold Forbund arbejder blandt andet også med at lave træningssamlinger for de relativt yngste i landsholdsregi for at sætte særligt fokus på dem.

På den måde oplever de spillere, som normalt er yngst, også at være ældst engang imellem.

Hvad skal du stille op med denne information, hvis du er ungdomstræner for et håndboldhold? Find inspiration til, hvordan træning kan organiseres, så de yngste også oplever at være ældst. Og se min artikel ’Din fødselsdato har betydning for din vej til OL for at blive inspireret til måder, man som træner kan omgå den relative alderseffekt.

Håndboldkampene startede 24. juli. Finalerne finder sted 7. og 8. august. Se programmet her

Se alle artikler i OL-temaet i boksen herunder. 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce: