COVID-19: Hvem skal nu vaccineres og hvorfor? Professor giver overblikket
Hvor godt virker vaccinerne? Hvem har især gavn af dem? Og hvad ved vi om bivirkningerne? Professor i vaccinedesign guider dig.
corona_vaccine_fjerde_stik_tredje_covid19_covid_vi_skal_vaccineres_igen_yes

Omikron-varianten af COVID-19 er en såkaldt flugtvariant. Det har konsekvenser for, hvem der skal have et fjerde stik. Læs med og bliver klogere på seneste nyt om boostervacciner, bivirkninger og senfølger. (Foto: Agência Brasília/CC BY 2.0)

Omikron-varianten af COVID-19 er en såkaldt flugtvariant. Det har konsekvenser for, hvem der skal have et fjerde stik. Læs med og bliver klogere på seneste nyt om boostervacciner, bivirkninger og senfølger. (Foto: Agência Brasília/CC BY 2.0)

Er du over 50 år eller særligt sårbar, kan du få en booster-vaccination mod COVID-19 1. oktober. Er du over 85 år eller plejehjemsbeboer, kan du få stikket her allerede fra 15. september.

Desuden vil sundhedspersonale, gravide og pårørende til alvorligt syge blive tilbudt et booster-stik.

Det er i korthed Sundhedsstyrelsens nyligt offentliggjorte efterårsplan for coronavaccinerne.

Det er en god anledning til at se på, hvad vi på nuværende tidspunkt ved og ikke ved om vaccinerne:

Hvor godt virker de, og hvem er de især vigtige for? Og hvorfor hulen er det så nemt at blive smittet med Omikron-varianterne, selvom man er blevet vaccineret?

Hvad med bivirkningerne og senfølger – hvad har det seneste år vist? Jeg er professor i vaccinedesign, og de spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i denne artikel.

I en anden artikel, der kommer mandag 19. september 2022, kigger jeg nærmere på, hvordan vi forsøger at imødegå coronavirussens mange mutationer og de nye varianter med varianttilpassede vacciner.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Vacciner skal nu forhindre alvorlig sygdom og død – ikke smitte

At Sundhedsstyrelsen vælger at vaccinere nu, handler især om to ting: 1) En forventning om, at COVID-19-epidemien blusser op hen over efteråret og vinteren, som vi hidtil har set, og 2) at immuniteten er aftagende.

Netop derfor anbefales alle over 50 år og risikogrupper at blive revaccineret så hurtigt som muligt for at booste immuniteten, inden smitten begynder at stige.

Hvorfor lige 50 år? Det skyldes, at alder er en primær faktor for et alvorligt COVID-19-forløb – jo ældre man er, desto større er risikoen for at blive alvorligt syg.

Vaccinestrategien handler med andre ord ikke længere om at holde smitten i samfundet nede, men om at give ekstra immunitet til dem, der er i størst risiko.

Vi skal søge at forhindre alvorlig sygdom, indlæggelse og død.

Omikron sniger sig forbi vaccinen

Hvorfor ser vi dette skift i strategi? En del af det er af nød. De første COVID-19-vacciner var gode til at forebygge smitte. Men ikke mod omikron-varianterne.

De vaccinestik, du har fået, beskytter altså meget dårligt mod at blive smittet med Omikron. Hvorfor? 

De første virusvarianter smittede primært via de nedre luftveje, hvorimod omikronvarianten smitter via de øvrige luftveje. Sygdomsbilledet er derfor forskelligt for disse virusvarianter (se også faktaboksen).

Derfor giver det heller ikke længere mening, at børn, unge og midaldrende med lav risiko for et alvorligt COVID-19-forløb, bliver vaccineret for at beskytte andre mod smitte. 

Vaccinerne giver dog stadig en god beskyttelse mod alvorlig sygdom og død, hvilket skyldes, at vores immunsystem har andre måder at bekæmpe virus på end neutraliserende antistoffer.

Alvorlig COVID-19 undgås ved hjælp af celler i vores immunsystem og ved, at immunsystemet husker coronavirus fra tidligere vaccination eller smitte.

Immunologisk hukommelse inkluderer derfor 1) såkaldte hukommelses-B-celler, der hurtigt kan aktiveres til at danne nye antistoffer ved booster-vaccination, eller ved at man får COVID-19 og 2) hukommelses-T-celler, der kan dræbe celler, som er inficeret med virus.

Derfor kan vaccinerede let blive smittet med Omikron

Omikron-varianten er en såkaldt flugtvariant, hvilket betyder, at vores oprindelige vacciner er mindre effektive mod Omikron end over for de tidligere varianter.

Det skyldes, at de antistoffer, vi har dannet mod coronavirussen, ikke genkender og neutraliserer omikronvarianten godt nok til at beskytte mod, at virussen trænger ind i kroppen.

Data viser, at omikronvarianten neutraliseres 20-40 gange dårligere i serum fra personer, der er vaccineret to gange med Comirnaty® (Pfizer/BioNTech) end den oprindelige Wuhan variant (se her og her).

Fremtidige vacciner kan måske beskytte mod smitte

Som nævnt forhindrer de nuværende COVID-19-vacciner ikke for alvor smitte, men mindsker risikoen for alvorlig sygdom og død.

Det skyldes, at de nuværende vacciner ikke er designet til at give beskyttelse i vores slimhinder i luftvejene, hvor SARS-CoV-2 trænger ind i kroppen.

For at vaccinerne også kan forhindre smitte, skal en vaccine uddanne den særlige del af vores immunforsvar, som findes i slimhinderne i luftvejene, til at genkende og tilintetgøre SARS-CoV-2.

Når COVID-19-vacciner sprøjtes ind i din skulder eller overarm, kommer den ikke i kontakt med immunforsvaret i slimhinderne, hvorfor det ikke lærer at genkende og ødelægge SARS-CoV-2, når virus kommer ind i vores luftveje.

For at få en effektiv aktivering af immunforsvaret i slimhinderne, skal vaccinen gives direkte på slimhinden, for eksempel på næseslimhinden, eller i lungerne.

To nye vacciner baseret på dette princip er for nylig blevet taget i brug i Kina og Indien.

Desuden er en del COVID-19-slimhindevacciner under udvikling, så der er udsigt til, at vi kan få gavn af denne type vaccine inden for en overskuelig fremtid.

Sådan ser de kendte bivirkninger ud

Hvad så med bivirkningerne fra vaccinerne? De er efterhånden blevet testet på så mange millioner mennesker, at vi har et meget klart billede af bivirkningerne.

Generelt forårsager mRNA-vaccinerne (herunder de to, vi primært bruger i Danmark) milde og forbigående bivirkninger. Eksempler er rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, feber, muskel- og ledsmerter samt træthed.

I sjældne tilfælde kan vaccinerne forårsage mere alvorlige bivirkninger som anafylaksi eller pericarditis/myocarditis (hjertehindebetændelse/hjertemuskelbetændelse).

Myocarditis ser ud til mest at ramme unge mænd.

Burde vi så aldrig have vaccineret unge mænd?

Nej, for studier har vist, at risikoen for myocarditis faktisk er højere, efter at man har været smittet med coronavirus, end efter at man er blevet vaccineret (se her, her og her). 

Beskytter vaccination mod senfølger?

Mange danskere har oplevet generende senfølger efter COVID-19.

Senfølger defineres af Sundhedsstyrelsen som vedvarende symptomer af mere end 12 ugers varighed efter den påbegyndte infektion, mens vedvarende symptomer af mere end fire ugers varighed ’blot’ er et langstrakt COVID-19-sygdomsforløb.

Hvorvidt vaccination beskytter mod disse senfølger er dog endnu ikke klart.

Et nyt studie har vist en lille reduktion i antallet af individer, der oplever senfølger.

Studiet har dog en del svagheder, så det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt vaccination beskytter mod senfølger.

Hermed er vi nået til enden på artikel 1. Mandag 19. september dykker jeg ned i, hvordan vi tilpasser vores vacciner til coronavirussens nye varianter (den kan du nu læse her, red.)

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk