Siden de første danskere blev vaccineret mod COVID-19, har forskellige varianter af virussen skiftedes til at dominere.
Når nye varianter opstår, har vi behov for vide, hvor godt vaccinerne beskytter mod dem. Det er også vigtigt at vide, om beskyttelsen aftager over tid, og om unge og gamle er lige godt beskyttet.
Den viden skal vi nemlig bruge til at kunne sige noget om, hvornår vi bør blive vaccineret igen.
Der er altså behov for, at vi løbende analyserer vaccinernes effekt. Det er netop, hvad vi har gjort i vores forskningsgruppe på Statens Serum Institut. Hvordan vi har gjort, og hvad vi har fundet frem til, vil vi fortælle dig nu.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region H.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Mange test har givet et godt grundlag
Danmark har testet rigtig meget igennem hele pandemien. Faktisk er vi et af de lande i verden, hvor der er blevet testet mest per indbygger (her kan du sammenligne danske tal med tal fra resten af verden).
Fordi alle PCR-prøver samtidig bliver registreret i vores nationale registre, har vi på Statens Serum Institut haft mulighed for at holde godt øje med udviklingen i smitten gennem de seneste par år.
Samtidigt har vi i Danmark gjort intensivt brug af helgenom-sekventering og variant-specifikke PCR-prøver. Det betyder, at vi ret præcist kan karakterisere de SARS-CoV-2-varianter, der på et givent tidspunkt cirkulerer i befolkningen.
Det har givet os et godt grundlag for at teste vaccinernes effektivitet. Men hvordan gør man egentlig det? Det vil vi forklare i det næste afsnit, inden vi dykker ned i selve resultaterne af vores studie.
Sådan beregnes vaccineeffektivitet
Vi har igennem pandemien, på pressemøder og i andre forbindelser, ofte hørt udtryk, såsom at vaccinerne er 75 procent effektive eller yder 75 procent beskyttelse. Men hvad betyder det egentlig?
Basalt set er vaccineeffektiviteten et udtryk for, hvor mange gange lavere smitteraten er blandt vaccinerede i forhold til uvaccinerede.
Hvis vi for eksempel i løbet af en uge observerer 1 smittetilfælde blandt 100 vaccinerede personer og finder 4 smittetilfælde blandt 100 uvaccinerede personer , siger vi, at vaccinerne yder 75 procent beskyttelse mod infektion, idet de har forhindret 3 ud af 4 infektioner.
De statistiske modeller bruges til at korrigere estimaterne, da den vaccinerede og uvaccinerede gruppe sjældent er helt sammenlignelige.
For eksempel er der flere ældre personer blandt de vaccinerede end blandt de uvaccinerede. Da smittetrykket generelt er højere blandt de yngre, bliver den udregnede vaccineeffektivitet for høj, hvis ikke der tages højde for aldersforskellen.
Ud over alder blev der i modellerne, som blev brugt i dette studie, også korrigeret for køn, ko-morbiditet (tilstedeværelsen af flere sygdomme), landsregion og tid.
Hvor godt beskytter anden og tredje vaccinedosis?
Vores studie, som netop er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrifte PLOS Medicine, viser, at COVID-19-vaccination gav særdeles høj beskyttelse mod infektion med alfa- og deltavarianterne.
Beskyttelsen mod de to varianter var dog væsentlig højere end mod infektion med omikronvarianten, som på nuværende tidspunkt er den dominerende variant.
Vi kunne også se, at beskyttelsen af vaccinerne er forholdsvis ens for unge og ældre.
Tager vi eksempelvis personer på 60 år eller derover, der er blevet vaccineret med to vaccinedoser, har de (sammenlignet med uvaccinerede personer) efter 14 til 30 dage en beskyttelse på:
- 91 procent mod infektion med alfa,
- 82 procent mod infektion med delta og
- 39 procent mod infektion med omikron.
Men vores studie viser desuden også, at beskyttelsen efter to vaccinedoser aftager over tid.
120 dage efter anden vaccinedosis falder beskyttelsen til 73 procent, 50 procent og 4 procent for henholdsvis alfa-, delta- og omikronvarianten.
Mindre effektiv mod omikron, men …
Størstedelen af den danske befolkning modtog tredje vaccinedosis, da omikronvarianten blev dominerende.
Vores studie viser, at beskyttelsen mod infektion med omikronvarianten er 58 procent 14 til 30 dage efter tredje vaccinedosis sammenlignet med uvaccinerede.
I de efterfølgende fire måneder er der heller ikke tegn på, at beskyttelsen aftager. Beskyttelsen er estimeret til at være 53 procent 120 dage efter tredje vaccinedosis.
På trods af at vaccinerne har lavere beskyttelse mod infektion med omikronvarianten, giver tredje vaccinedosis alligevel bedre beskyttelse sammenlignet med blot to vaccinedoser.
Høj beskyttelse mod indlæggelse
Derudover giver COVID-19-vaccination også høj beskyttelse mod hospitalsindlæggelse med COVID-19.
Personer ældre end 60 år, som er blevet vaccineret med tredje vaccinedosis, har efter 4 måneder 83 procent beskyttelse mod at blive hospitalsindlagt med COVID-19 sammenlignet med uvaccinerede personer.
Udfordringer når vi beregner vaccineeffektiviteten
En meget stor del af den danske befolkning har taget imod tilbuddet om at blive vaccineret mod COVID-19.
Samtidig er der også en mindre gruppe, som ikke er blevet vaccineret.
Det er for eksempel personer, der ikke tåler vaccinerne, personer, som på vaccinationstidspunktet var for syge til at blive vaccineret, eller personer, der af anden grund har fravalgt vaccinerne.
Det kan påvirke beregningerne af vaccinernes beskyttelse, hvis den uvaccinerede gruppe er anderledes end den vaccinerede gruppe.
Du har måske også undret dig over, at der ikke var nogen resultater for tredje dosis over for alfavarianten og anden dosis over for omikronvarianten på de to figurer her i artiklen, der viser vaccinernes effekt på infektion og hospitalsindlæggelse med COVID-19.
Årsagen er, at det ganske enkelt ikke var muligt at beregne beskyttelsen af både anden og tredje vaccinedosis for alle tre virusvarianter.
Det skyldes primært, at tredje vaccinedosis blev tilbudt, da omikronvarianten begyndte at cirkulere i Danmark. Og da den på meget kort tid blev dominerende, var der meget få personer, som blev smittet med deltavarianten, efter at tredje vaccinedosis var tilbudt i Danmark - og alfavarianten var slet ikke til stede længere.
Det fjerde stik, nye varianter og fortsat forskning
Der er behov for yderligere forskning, hvis vi skal kunne vurdere, hvor godt en tredje vaccinedosis beskytter os over endnu længere tid.
Det samme gælder i forhold til at kunne vurdere beskyttelsen af fjerde vaccinedosis, som til efteråret 2022 vil blive tilbudt til personer på 50 år og derover samt personer under 50 år, som er i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19.
Omikronvarianten er på nuværende tidspunkt fortsat er den dominerende variant. Men der er allerede blevet observeret nye subvarianter af omikron (BA.5), som ikke var til stede, da vores studie blev udført.
BA.5 er efterfølgende blevet beskrevet i et andet nyt studie fra SSI, som viste høj beskyttelse mod BA.5, hvis man tidligere har været smittet med omikron og er blevet vaccineret med tredje vaccinedosis. Samt at vaccinerne beskyttede lige så godt mod BA.5 som mod BA.2.
Vi og alle vores andre forskerkolleger på SSI fortsætter arbejdet med at analysere effekten af vaccinerne – og holder fortsat øje med nye varianter.
\ Kilder
- Mie Agermose Grams profil (SSI)
- Hanne-Dorthe Emborgs profil (SSI)
- Astrid Blicher Scheldes profil (Region H)
- Katrine Finderup Nielsens profil (SSI)
- Palle Valentiner-Branths profil (SSI)
- Christian Holm Hansens profil (SSI)
- 'Vaccine effectiveness against SARS-CoV-2 infection or COVID-19 hospitalization with the Alpha, Delta, or Omicron SARS-CoV-2 variant: A nationwide Danish cohort study', PLOS MEDICINE (2022), DOI: 10.1371/journal.pmed.1003992
\ Hvilke data bruger vi til at beregne effekten af vaccinerne?
I studiet brugte vi statistiske modeller til at beregne beskyttelsen af vaccinerne mod henholdsvis infektion og indlæggelse med COVID-19.
Data, som blev inkluderet i de statistiske modeller, er indsamlet fra nationale danske registre, som kobles via det unikke CPR-nummer.
For eksempel blev information om personernes vaccinationsstatus indsamlet fra Det Danske Vaccinationsregister, og information om en positiv PCR-test blev indsamlet fra Den Danske Mikrobiologidatabase.
I studiet indgik personer, som ikke havde haft en COVID-19 infektion inden studiets start, og som var 12 år eller derover (18 år eller derover for analyserne af tredje vaccinedosis).
Personer med infektion inden studiets start blev ikke taget med. Det skyldes, at de sandsynligvis har en anden risiko for infektion eller indlæggelse med COVID-19 på grund af naturlig beskyttelse efter infektion.
Forskernes formål med studiet var kun at undersøge effekten af vaccinerne og ikke den eventuelle kombinerede effekt af den naturlig beskyttelse og vaccination.
