COVID-19: Hvordan sikrer vi, at vores vacciner virker mod de nyeste varianter?
Når virus muterer, må vi tilpasse vores vacciner. Hvordan sker det i praksis? Og behøver en vaccine overhovedet være tilpasset den seneste variant for at virke?
corona_vaccine_fjerde_stik_tredje_covid19_covid_vi_skal_vaccineres_igen_yes

Udviklingen af vacciner, der passer til de nye varianter, er et kapløb med coronavirus, som det er uhyre let at tabe. Heldigvis har vi en række modtræk, når virus muterer. (Foto: Administración del Principado de Asturias/CC BY-SA 4.0)

Udviklingen af vacciner, der passer til de nye varianter, er et kapløb med coronavirus, som det er uhyre let at tabe. Heldigvis har vi en række modtræk, når virus muterer. (Foto: Administración del Principado de Asturias/CC BY-SA 4.0)

Alle danskere over 50 år og særligt sårbare kan per 1. oktober få et boosterstik med coronavaccinen. Det er et led i Sundhedsstyrelsens nye vaccinationsplan for efteråret, som jeg skrev om forleden.

Men hvilke vacciner bliver vi vaccineret med? Er de tilpasset, så de dækker de seneste mutationer af coronavirussen? Hvordan får vaccineproducenterne en ny vaccine godkendt? Og ikke mindst – hvor tit skal vi vaccineres mod COVID-19?

Jeg er professor i vaccinedesign og vil efter bedste evne forsøge at besvare disse spørgsmål i denne artikel.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Derfor er disse to mRNA-vacciner blevet valgt

Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har på nuværende tidspunkt godkendt seks forskellige COVID-19-vacciner.

De første to vacciner, der blev godkendt, var Comirnaty® (Pfizer/BioNTech) og Spikevax® (Moderna), og det er primært disse to vacciner, der har været brugt i det danske COVID-19-vaccinationsprogram.

Comirnaty® og Spikevax® er såkaldte mRNA-vacciner, hvor man vaccinerer med ’budbringer-RNA’, der indeholder den genetiske opskrift på spike-proteinet, som sidder på coronavirussens ’pigge’.

Sundhedsstyrelsen har valgt at bruge Comirnaty® og Spikevax® i efterårets booster-program, selvom der også er andre godkendte vacciner (dem kan du læse mere om i faktaboksen under artiklen).

Disse to vacciner er valgt, fordi de er sikre og effektive, og fordi de hurtigt kan tilpasses nye virusvarianter.

Vaccineproducenterne kan nemlig relativt hurtigt udskifte mRNA’et i vaccinerne med mRNA, der indeholder opskriften på nye virusvarianters spike-protein, og man får således en bedre beskyttelse mod nye varianter.

Er du interesseret i, hvordan man konkret justerer en mRNA-vaccine, har jeg skrevet en hel artikel her på Forskerzonen om netop det.

EMA har 1.9.2022 anbefalet godkendelse af opdaterede versioner af begge vacciner, som er tilpasset omikron-varianten BA.1.

Det er formelt EU-Kommissionen, der godkender vaccinerne og giver en såkaldt ’betinget markedsføringstilladelse’.

Det betyder, at vaccineproducenterne er forpligtet til – efter vaccinerne er taget i brug – at levere data til EMA fra længerevarende kliniske studier af vaccinerne sikkerhed og effekt.

Variant-tilpassede COVID-19-vacciner  

SARS-CoV-2 ændrer sig hele tiden en lille smule. Hver gang SARS-CoV-2 deler sig, sker der nogle små fejl i virussens arvemateriale.

Derved opstår det, vi kalder mutationer, som kan resultere i nye virusvarianter.

Når virus ændrer sig, kan vores immunsystem ikke helt genkende de små nye ændringer. Derfor er vi ikke længere så godt beskyttede imod den nye variant.

COVID-19-vacciner tilpasses derfor til bedre at matche de cirkulerende SARS-CoV-2-varianter.

Tilpassede vacciner kan give en bedre og bredere beskyttelsen mod forskellige varianter.

Når man laver tilpassede vacciner, sker det altså ud fra en forventning om, at de giver en bedre beskyttelsen mod de cirkulerende variant-udgaver af coronavirussen.

Sådan godkendes en opdateret vaccine

For at få godkendt en varianttilpasset vaccine har det indtil nu været et krav, at vaccineproducenterne skal indsende dokumentation til myndighederne for de nye vacciners effekt, sikkerhed, og kvalitet.

Når myndighederne skal godkende varianttilpassede vacciner, er et krav, at de nye variantopdaterede vacciner giver enten lige så høje eller højere antistofniveauer end de nuværende vacciner.

Det gør man ved at sammenligne vaccinerne i såkaldte ’immunobridging-studier’.

Med immunobridging menes, at man sammenligner, hvor god den nye vaccine er til at aktivere immunsystemet, sammenlignet med den eksisterende vaccine.

Vacciner testes således i mennesker, hvor man måler niveauerne af antistoffer, der er dannet. Det sammenligner man med den gamle vaccine. Man måler altså ikke på, hvor godt den nye vaccine beskytter mod COVID-19.

Desuden skal de nye vacciner være lige så sikre og af samme kvalitet som de eksisterende vacciner.

EMA har som nævnt lige anbefalet to variantopdaterede versioner af Comirnaty® og Spikevax® til godkendelse. Det er såkaldte bivalente vacciner.

Det vil sige, at de er rettet mod to forskellige SARS-CoV-2-ævarianter, nemlig den oprindelige Wuhan-variant, samt den omikron-variant, som hedder BA.1.

Derfor kaldes de variantopdaterede vacciner henholdsvis Comirnaty® Original/Omicron BA.1 og Spikevax® bivalent Original/Omicron BA.1.

For begge variantopdaterede vacciner er det vist, at de nye opdaterede vacciner giver højere niveauer af antistoffer rettet mod omikron-BA.1-subvarianten end de gamle vacciner.

Desuden var immunforsvarets respons mod den oprindelige SARS-CoV-2-stamme sammenlignelige for de gamle og de variantopdaterede vacciner.

Med andre ord fungerer de opdaterede vacciner lige så godt mod den gamle corona-variant og markant bedre mod de nye omikron-varianter (se også her).  

Begge variant-tilpassede vacciner har bivirkningsprofiler, som er sammenlignelige med bivirkningprofilerne for de oprindelige vacciner, hvor bivirkningerne typisk er milde og kortvarige.

Et kapløb med virus 

Når myndighederne godkender varianttilpassede vacciner, er det indtil nu sket på baggrund af studier i mennesker, hvor man skal vise, at de nye variantopdaterede vacciner giver enten lige så høje eller højere antistofniveauer end de nuværende vacciner (immunobridging-studier).

Disse studier tager tid, og inden studierne er afsluttet, og myndighederne har vurderet data, kan coronavirus sagtens have udviklet nye varianter. Med corona har det faktisk snarere været reglen end undtagelsen.

Den opmærksomme læser har måske bemærket, at den opdaterede vaccine er rettet mod omikron-varianten BA.1, men at det de seneste uger og måneder er BA.4 & BA.5, der er blevet dominerende.

Udvikling af variantopdaterede vacciner er altså et kapløb med virus, som det er uhyre let at tabe.

Så hvad gør man så?

Menneskeforsøg springes over

En måde at vinde det kapløb på er ved at springe forsøg i mennesker over. Det kan lyde risikabelt, men det er faktisk sådan, vi gør med influenza-vacciner.

Nye influenza-vacciner er små justeringer af ældre vacciner, hvor man tester effektiviteten i dyr og den farmaceutiske kvalitet af vaccinerne.

Herved skal man ikke vente med at tage vaccinerne i brug, indtil man har data fra store og tidskrævende studier i mennesker. Nye variantopdaterede vacciner kan derfor udvikles meget hurtigere.

Med andre ord ligner de ny variant-opdaterede vacciner de gamle vacciner i så høj grad, at man nu kan nøjes med at godkende de nye variant-opdaterede vacciner på baggrund af studier i dyr og kvalitetsdata.

Den amerikanske sundhedsstyrelse FDA har faktisk 31.8.2022 brugt denne procedure til at nødgodkende variantopdaterede bivalente vacciner rettet både mod den oprindelige SARS-CoV-2-stamme og BA.4/BA.5 varianten, det vil sige Comirnaty® Original/Omicron BA.4/BA.5 og Spikevax® bivalent Original/Omicron BA.4/BA.5.

Vaccineproducenterne tester dog på nuværende tidspunkt de variantopdaterede vacciner i mennesker, og data for disse såkaldte post marketing-studier forventes at komme i løbet af efteråret.

FDA opfordrede i juni 2022 vaccineproducenterne til at udvikle vacciner rettet specifikt mod omikron BA.4/BA.5, så disse vacciner er i høj grad udviklet på FDA's foranledning.

I USA anvender man nu udelukkende disse to vacciner til booster-vaccination i efteråret 2022. EMA har 12.9.2022 indstillet Comirnaty® Original/Omicron BA.4/BA.5 til godkendelse.

De danske myndigheder har meddelt, at man på nuværende tidspunkt tager stilling til, om vaccinen skal anvendes i det danske vaccinationsprogram (se her og her). 

Det skal dog understreges, at både Sundhedsstyrelsen og EMA anbefaler, at man takker ja så hurtigt som muligt til den vaccine, man nu bliver tilbudt, frem for at vente med at lade sig vaccinere til den nye Comirnaty® Original/Omicron BA.4/BA.5 vaccine er til rådighed.

Vil gerne sælge flest mulige vacciner

Spørgsmålet er også, om og hvor ofte det er nødvendigt at opdatere vaccinerne mod nye varianter.

Det er skruen uden ende, hvis man skal booster-vaccineres med en variantopdateret vaccine, hver gang der kommer en ny variant.

Jeg tror, vi skal lære at leve med coronavirus, ligesom vi lever med influenza. Så vi også får noget naturlig immunitet.

Man skal vurdere, hvor alvorlig sygdommen efterhånden er blevet. Langt de fleste får et relativt mildt forløb. Og jo flere gange vi har været smittet og vaccineret, des bedre immunitet får vi.

Naturlig smitte indebærer dog en risiko for generende senfølger, og Sundhedsstyrelsen har meddelt, at netop senfølger er grund til at undgå smitte med coronavirus.

Man skal også huske på, at Moderna og Pfizer er virksomheder, der er interesserede i at sælge vacciner. Danmark har allerede indkøbt 4,5 millioner doser af Comirnaty® Original/Omicron BA.1 og Spikevax® bivalent Original/Omicron BA.1.

Skal de nu smides på møddingen eller foræres til andre, mindre velstående, lande, fordi der er en endnu mere opdateret vaccine?

Hvis vaccineproducenterne kan overbevise os om, at der er behov for en ny, variantopdateret vaccine hver fjerde måned, er det en ren guldgrube.

Men er det nødvendigt? Giver den opdaterede vaccine, der er tilpasset BA.4 & BA.5, betydelig bedre beskyttelse end den, der er rettet mod BA.1? Det tvivler jeg på, men vi får først svar på spørgsmålet, når vaccinen er taget i brug

Vi har en rigtig god immunitet i befolkningen i Danmark. At kunne nøjes med én booster-vaccination om efteråret vil være ideelt.

At give booster-vacciner med tre-fire måneders mellemrum er ikke en strategi, der er holdbar i længden.

Får vi en vaccine, der beskytter mod alle varianter?

En universel COVID-19-vaccine, der er bredspektret og beskytter mod alle varianter, er selvfølgelig et stort ønske, men også en kæmpe videnskabelig udfordring.

I mange år er der arbejdet på en universel influenzavaccine, men det er endnu ikke lykkedes at designe en influenzavaccine, der beskytter mod alle typer af influenzavirus.

Hvorvidt det vil lykkes at udvikle en COVID-19-vaccine, der beskytter bredt mod alle virusvarianter, er endnu uvist.

Hvad vi ved er, at det som minimum vil tage tid.

Få overblik over godkendte og snart godkendte vacciner

EMA har også godkendt COVID-19 vaccinerne Vaxzevria® (AstraZeneca) og Jcovden® (Janssen, Johnson & Johnson), som begge anvender almindelig forkølelsesvirus (adenovirus) som transportsystem, også for den genetiske opskrift på coronavirussens spike-protein.

Vaxzevria® har kun været brugt i ganske kort tid i Danmark, da Sundhedsstyrelsen valgte at tage vaccinen ud af det danske COVID-19 vaccinationsprogram på grund af alvorlige, men sjældne bivirkninger.

Vaccinen Jcovden® blev også taget ud af vaccinationsprogrammet, faktisk inden den blev taget i brug, også på grund af risiko for den samme type af sjældne bivirkninger (se her og her).

Et politisk flertal besluttede at tilbyde vaccinerne i en særlig ordning uden om det officielle COVID-19-vaccinationsprogram, og omtrent 50.000 danskere har taget imod tilbuddet og er vaccineret med Jcovden®.

De seneste to vacciner, som EMA har givet grønt lys til at bruge, er Nuvaxovid® (Novavax), og COVID-19-vaccinen fra firmaet Valneva.

Nuvaxovid er en mere traditionel vaccinetype, en såkaldt subunit vaccine, hvor man anvender kunstigt fremstillet spike protein fra coronavirussen til at vaccinere med.

Valneva´s vaccine er baseret på hele coronavirussen, som er inaktiveret, så den ikke kan dele sig og give sygdom. Den er kombineret med et immunforstærkende hjælpestof, som giver et kraftigere immunsvar (en såkaldt adjuvans).

Sundhedsstyrelsen har valgt ikke at tilbyde disse to vacciner, da studier viser, at de ikke er bedre eller mere sikre end mRNA-vaccinerne.

Ud over disse seks vacciner kigger EMA i øjeblikket på COVID-19-vaccinen Vidprevtyn® fra Sanofi-GSK, som også er en adjuveret subunit-vaccine, baseret på coronavirussens spikeprotein. 

Desuden vurderes en vaccine fra firmaet HIPRA, som er en bivalent vaccine rettet mod både alfa- og beta-varianten af SARS-CoV-2, baseret på en mindre del spike-proteinet, som kaldes det receptor-bindende domæne.

Vaccinen er adjuveret med en olie-i-vand emulsion for at forstærke immunresponset. Den kan opbevares ved køleskabstemperatur, hvilket gør opbevaring og distribution lettere.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk