Er du over 50 år eller særligt sårbar, kan du få en booster-vaccination mod COVID-19 1. oktober. Er du over 85 år eller plejehjemsbeboer, kan du få stikket her allerede fra 15. september.
Desuden vil sundhedspersonale, gravide og pårørende til alvorligt syge blive tilbudt et booster-stik.
Det er i korthed Sundhedsstyrelsens nyligt offentliggjorte efterårsplan for coronavaccinerne.
Det er en god anledning til at se på, hvad vi på nuværende tidspunkt ved og ikke ved om vaccinerne:
Hvor godt virker de, og hvem er de især vigtige for? Og hvorfor hulen er det så nemt at blive smittet med Omikron-varianterne, selvom man er blevet vaccineret?
Hvad med bivirkningerne og senfølger – hvad har det seneste år vist? Jeg er professor i vaccinedesign, og de spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i denne artikel.
I en anden artikel, der kommer mandag 19. september 2022, kigger jeg nærmere på, hvordan vi forsøger at imødegå coronavirussens mange mutationer og de nye varianter med varianttilpassede vacciner.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region H.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Vacciner skal nu forhindre alvorlig sygdom og død – ikke smitte
At Sundhedsstyrelsen vælger at vaccinere nu, handler især om to ting: 1) En forventning om, at COVID-19-epidemien blusser op hen over efteråret og vinteren, som vi hidtil har set, og 2) at immuniteten er aftagende.
Netop derfor anbefales alle over 50 år og risikogrupper at blive revaccineret så hurtigt som muligt for at booste immuniteten, inden smitten begynder at stige.
Hvorfor lige 50 år? Det skyldes, at alder er en primær faktor for et alvorligt COVID-19-forløb – jo ældre man er, desto større er risikoen for at blive alvorligt syg.
Vaccinestrategien handler med andre ord ikke længere om at holde smitten i samfundet nede, men om at give ekstra immunitet til dem, der er i størst risiko.
Vi skal søge at forhindre alvorlig sygdom, indlæggelse og død.
Omikron sniger sig forbi vaccinen
Hvorfor ser vi dette skift i strategi? En del af det er af nød. De første COVID-19-vacciner var gode til at forebygge smitte. Men ikke mod omikron-varianterne.
De vaccinestik, du har fået, beskytter altså meget dårligt mod at blive smittet med Omikron. Hvorfor?
De første virusvarianter smittede primært via de nedre luftveje, hvorimod omikronvarianten smitter via de øvrige luftveje. Sygdomsbilledet er derfor forskelligt for disse virusvarianter (se også faktaboksen).
Derfor giver det heller ikke længere mening, at børn, unge og midaldrende med lav risiko for et alvorligt COVID-19-forløb, bliver vaccineret for at beskytte andre mod smitte.
Vaccinerne giver dog stadig en god beskyttelse mod alvorlig sygdom og død, hvilket skyldes, at vores immunsystem har andre måder at bekæmpe virus på end neutraliserende antistoffer.
Alvorlig COVID-19 undgås ved hjælp af celler i vores immunsystem og ved, at immunsystemet husker coronavirus fra tidligere vaccination eller smitte.
Immunologisk hukommelse inkluderer derfor 1) såkaldte hukommelses-B-celler, der hurtigt kan aktiveres til at danne nye antistoffer ved booster-vaccination, eller ved at man får COVID-19 og 2) hukommelses-T-celler, der kan dræbe celler, som er inficeret med virus.
\ Derfor kan vaccinerede let blive smittet med Omikron
Omikron-varianten er en såkaldt flugtvariant, hvilket betyder, at vores oprindelige vacciner er mindre effektive mod Omikron end over for de tidligere varianter.
Det skyldes, at de antistoffer, vi har dannet mod coronavirussen, ikke genkender og neutraliserer omikronvarianten godt nok til at beskytte mod, at virussen trænger ind i kroppen.
Data viser, at omikronvarianten neutraliseres 20-40 gange dårligere i serum fra personer, der er vaccineret to gange med Comirnaty® (Pfizer/BioNTech) end den oprindelige Wuhan variant (se her og her).
Fremtidige vacciner kan måske beskytte mod smitte
Som nævnt forhindrer de nuværende COVID-19-vacciner ikke for alvor smitte, men mindsker risikoen for alvorlig sygdom og død.
Det skyldes, at de nuværende vacciner ikke er designet til at give beskyttelse i vores slimhinder i luftvejene, hvor SARS-CoV-2 trænger ind i kroppen.
For at vaccinerne også kan forhindre smitte, skal en vaccine uddanne den særlige del af vores immunforsvar, som findes i slimhinderne i luftvejene, til at genkende og tilintetgøre SARS-CoV-2.
Når COVID-19-vacciner sprøjtes ind i din skulder eller overarm, kommer den ikke i kontakt med immunforsvaret i slimhinderne, hvorfor det ikke lærer at genkende og ødelægge SARS-CoV-2, når virus kommer ind i vores luftveje.
For at få en effektiv aktivering af immunforsvaret i slimhinderne, skal vaccinen gives direkte på slimhinden, for eksempel på næseslimhinden, eller i lungerne.
To nye vacciner baseret på dette princip er for nylig blevet taget i brug i Kina og Indien.
Desuden er en del COVID-19-slimhindevacciner under udvikling, så der er udsigt til, at vi kan få gavn af denne type vaccine inden for en overskuelig fremtid.
Sådan ser de kendte bivirkninger ud
Hvad så med bivirkningerne fra vaccinerne? De er efterhånden blevet testet på så mange millioner mennesker, at vi har et meget klart billede af bivirkningerne.
Generelt forårsager mRNA-vaccinerne (herunder de to, vi primært bruger i Danmark) milde og forbigående bivirkninger. Eksempler er rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, feber, muskel- og ledsmerter samt træthed.
I sjældne tilfælde kan vaccinerne forårsage mere alvorlige bivirkninger som anafylaksi eller pericarditis/myocarditis (hjertehindebetændelse/hjertemuskelbetændelse).
Myocarditis ser ud til mest at ramme unge mænd.
Burde vi så aldrig have vaccineret unge mænd?
Nej, for studier har vist, at risikoen for myocarditis faktisk er højere, efter at man har været smittet med coronavirus, end efter at man er blevet vaccineret (se her, her og her).
Beskytter vaccination mod senfølger?
Mange danskere har oplevet generende senfølger efter COVID-19.
Senfølger defineres af Sundhedsstyrelsen som vedvarende symptomer af mere end 12 ugers varighed efter den påbegyndte infektion, mens vedvarende symptomer af mere end fire ugers varighed ’blot’ er et langstrakt COVID-19-sygdomsforløb.
Hvorvidt vaccination beskytter mod disse senfølger er dog endnu ikke klart.
Et nyt studie har vist en lille reduktion i antallet af individer, der oplever senfølger.
Studiet har dog en del svagheder, så det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt vaccination beskytter mod senfølger.
Hermed er vi nået til enden på artikel 1. Mandag 19. september dykker jeg ned i, hvordan vi tilpasser vores vacciner til coronavirussens nye varianter (den kan du nu læse her, red.).
\ Kilder
- Camilla Fogeds profil (KU)
- 'mRNA vaccines induce durable immune memory to SARS-CoV-2 and variants of concern', Science (2021), DOI: 10.1126/science.abm0829
- 'Safety of the BNT162b2 mRNA Covid-19 Vaccine in a Nationwide Setting', N Engl J Med (2021), DOI: 10.1056/NEJMoa2110475
- 'SARS-CoV-2 Vaccination and Myocarditis in a Nordic Cohort Study of 23 Million Residents', JAMA Cardiology (2022), DOI: 10.1001/jamacardio.2022.0583
- 'Association Between BNT162b2 Vaccination and Long COVID After Infections Not Requiring Hospitalization in Health Care Workers', JAMA (2022), DOI: 10.1001/jama.2022.11691
_D.jpg){kind=link}