COVID-19: Hvordan sikrer vi, at vores vacciner virker mod de nyeste varianter?

Alle danskere over 50 år og særligt sårbare kan per 1. oktober få et boosterstik med coronavaccinen. Det er et led i Sundhedsstyrelsens nye vaccinationsplan for efteråret, som jeg skrev om forleden.

Men hvilke vacciner bliver vi vaccineret med? Er de tilpasset, så de dækker de seneste mutationer af coronavirussen? Hvordan får vaccineproducenterne en ny vaccine godkendt? Og ikke mindst – hvor tit skal vi vaccineres mod COVID-19?

Jeg er professor i vaccinedesign og vil efter bedste evne forsøge at besvare disse spørgsmål i denne artikel.

Derfor er disse to mRNA-vacciner blevet valgt

Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har på nuværende tidspunkt godkendt seks forskellige COVID-19-vacciner.

De første to vacciner, der blev godkendt, var Comirnaty® (Pfizer/BioNTech) og Spikevax® (Moderna), og det er primært disse to vacciner, der har været brugt i det danske COVID-19-vaccinationsprogram.

Comirnaty® og Spikevax® er såkaldte mRNA-vacciner, hvor man vaccinerer med ’budbringer-RNA’, der indeholder den genetiske opskrift på spike-proteinet, som sidder på coronavirussens ’pigge’.

Sundhedsstyrelsen har valgt at bruge Comirnaty® og Spikevax® i efterårets booster-program, selvom der også er andre godkendte vacciner (dem kan du læse mere om i faktaboksen under artiklen).

Disse to vacciner er valgt, fordi de er sikre og effektive, og fordi de hurtigt kan tilpasses nye virusvarianter.

Vaccineproducenterne kan nemlig relativt hurtigt udskifte mRNA’et i vaccinerne med mRNA, der indeholder opskriften på nye virusvarianters spike-protein, og man får således en bedre beskyttelse mod nye varianter.

Er du interesseret i, hvordan man konkret justerer en mRNA-vaccine, har jeg skrevet en hel artikel her på Forskerzonen om netop det.

EMA har 1.9.2022 anbefalet godkendelse af opdaterede versioner af begge vacciner, som er tilpasset omikron-varianten BA.1.

Det er formelt EU-Kommissionen, der godkender vaccinerne og giver en såkaldt ’betinget markedsføringstilladelse’.

Det betyder, at vaccineproducenterne er forpligtet til – efter vaccinerne er taget i brug – at levere data til EMA fra længerevarende kliniske studier af vaccinerne sikkerhed og effekt.

Variant-tilpassede COVID-19-vacciner

SARS-CoV-2 ændrer sig hele tiden en lille smule. Hver gang SARS-CoV-2 deler sig, sker der nogle små fejl i virussens arvemateriale.

Derved opstår det, vi kalder mutationer, som kan resultere i nye virusvarianter.

Når virus ændrer sig, kan vores immunsystem ikke helt genkende de små nye ændringer. Derfor er vi ikke længere så godt beskyttede imod den nye variant.

COVID-19-vacciner tilpasses derfor til bedre at matche de cirkulerende SARS-CoV-2-varianter.

Tilpassede vacciner kan give en bedre og bredere beskyttelsen mod forskellige varianter.

Når man laver tilpassede vacciner, sker det altså ud fra en forventning om, at de giver en bedre beskyttelsen mod de cirkulerende variant-udgaver af coronavirussen.

Sådan godkendes en opdateret vaccine

For at få godkendt en varianttilpasset vaccine har det indtil nu været et krav, at vaccineproducenterne skal indsende dokumentation til myndighederne for de nye vacciners effekt, sikkerhed, og kvalitet.

Når myndighederne skal godkende varianttilpassede vacciner, er et krav, at de nye variantopdaterede vacciner giver enten lige så høje eller højere antistofniveauer end de nuværende vacciner.

Det gør man ved at sammenligne vaccinerne i såkaldte ’immunobridging-studier’.

Med immunobridging menes, at man sammenligner, hvor god den nye vaccine er til at aktivere immunsystemet, sammenlignet med den eksisterende vaccine.

Vacciner testes således i mennesker, hvor man måler niveauerne af antistoffer, der er dannet. Det sammenligner man med den gamle vaccine. Man måler altså ikke på, hvor godt den nye vaccine beskytter mod COVID-19.

Desuden skal de nye vacciner være lige så sikre og af samme kvalitet som de eksisterende vacciner.

EMA har som nævnt lige anbefalet to variantopdaterede versioner af Comirnaty® og Spikevax® til godkendelse. Det er såkaldte bivalente vacciner.

Det vil sige, at de er rettet mod to forskellige SARS-CoV-2-ævarianter, nemlig den oprindelige Wuhan-variant, samt den omikron-variant, som hedder BA.1.

Derfor kaldes de variantopdaterede vacciner henholdsvis Comirnaty® Original/Omicron BA.1 og Spikevax® bivalent Original/Omicron BA.1.

For begge variantopdaterede vacciner er det vist, at de nye opdaterede vacciner giver højere niveauer af antistoffer rettet mod omikron-BA.1-subvarianten end de gamle vacciner.

Desuden var immunforsvarets respons mod den oprindelige SARS-CoV-2-stamme sammenlignelige for de gamle og de variantopdaterede vacciner.

Med andre ord fungerer de opdaterede vacciner lige så godt mod den gamle corona-variant og markant bedre mod de nye omikron-varianter (se også her).

Begge variant-tilpassede vacciner har bivirkningsprofiler, som er sammenlignelige med bivirkningprofilerne for de oprindelige vacciner, hvor bivirkningerne typisk er milde og kortvarige.

Et kapløb med virus

Når myndighederne godkender varianttilpassede vacciner, er det indtil nu sket på baggrund af studier i mennesker, hvor man skal vise, at de nye variantopdaterede vacciner giver enten lige så høje eller højere antistofniveauer end de nuværende vacciner (immunobridging-studier).

Disse studier tager tid, og inden studierne er afsluttet, og myndighederne har vurderet data, kan coronavirus sagtens have udviklet nye varianter. Med corona har det faktisk snarere været reglen end undtagelsen.

Den opmærksomme læser har måske bemærket, at den opdaterede vaccine er rettet mod omikron-varianten BA.1, men at det de seneste uger og måneder er BA.4 & BA.5, der er blevet dominerende.

Udvikling af variantopdaterede vacciner er altså et kapløb med virus, som det er uhyre let at tabe.

Så hvad gør man så?

\ Læs mere

COVID-19: Hvem skal nu vaccineres og hvorfor? Professor giver overblikket

Menneskeforsøg springes over

En måde at vinde det kapløb på er ved at springe forsøg i mennesker over. Det kan lyde risikabelt, men det er faktisk sådan, vi gør med influenza-vacciner.

Nye influenza-vacciner er små justeringer af ældre vacciner, hvor man tester effektiviteten i dyr og den farmaceutiske kvalitet af vaccinerne.

Herved skal man ikke vente med at tage vaccinerne i brug, indtil man har data fra store og tidskrævende studier i mennesker. Nye variantopdaterede vacciner kan derfor udvikles meget hurtigere.

Med andre ord ligner de ny variant-opdaterede vacciner de gamle vacciner i så høj grad, at man nu kan nøjes med at godkende de nye variant-opdaterede vacciner på baggrund af studier i dyr og kvalitetsdata.

Den amerikanske sundhedsstyrelse FDA har faktisk 31.8.2022 brugt denne procedure til at nødgodkende variantopdaterede bivalente vacciner rettet både mod den oprindelige SARS-CoV-2-stamme og BA.4/BA.5 varianten, det vil sige Comirnaty® Original/Omicron BA.4/BA.5 og Spikevax® bivalent Original/Omicron BA.4/BA.5.

Vaccineproducenterne tester dog på nuværende tidspunkt de variantopdaterede vacciner i mennesker, og data for disse såkaldte post marketing-studier forventes at komme i løbet af efteråret.

FDA opfordrede i juni 2022 vaccineproducenterne til at udvikle vacciner rettet specifikt mod omikron BA.4/BA.5, så disse vacciner er i høj grad udviklet på FDA's foranledning.

I USA anvender man nu udelukkende disse to vacciner til booster-vaccination i efteråret 2022. EMA har 12.9.2022 indstillet Comirnaty® Original/Omicron BA.4/BA.5 til godkendelse.

De danske myndigheder har meddelt, at man på nuværende tidspunkt tager stilling til, om vaccinen skal anvendes i det danske vaccinationsprogram (se her og her).

Det skal dog understreges, at både Sundhedsstyrelsen og EMA anbefaler, at man takker ja så hurtigt som muligt til den vaccine, man nu bliver tilbudt, frem for at vente med at lade sig vaccinere til den nye Comirnaty® Original/Omicron BA.4/BA.5 vaccine er til rådighed.

Vil gerne sælge flest mulige vacciner

Spørgsmålet er også, om og hvor ofte det er nødvendigt at opdatere vaccinerne mod nye varianter.

Det er skruen uden ende, hvis man skal booster-vaccineres med en variantopdateret vaccine, hver gang der kommer en ny variant.

Jeg tror, vi skal lære at leve med coronavirus, ligesom vi lever med influenza. Så vi også får noget naturlig immunitet.

Man skal vurdere, hvor alvorlig sygdommen efterhånden er blevet. Langt de fleste får et relativt mildt forløb. Og jo flere gange vi har været smittet og vaccineret, des bedre immunitet får vi.

Naturlig smitte indebærer dog en risiko for generende senfølger, og Sundhedsstyrelsen har meddelt, at netop senfølger er grund til at undgå smitte med coronavirus.

Man skal også huske på, at Moderna og Pfizer er virksomheder, der er interesserede i at sælge vacciner. Danmark har allerede indkøbt 4,5 millioner doser af Comirnaty® Original/Omicron BA.1 og Spikevax® bivalent Original/Omicron BA.1.

Skal de nu smides på møddingen eller foræres til andre, mindre velstående, lande, fordi der er en endnu mere opdateret vaccine?

Hvis vaccineproducenterne kan overbevise os om, at der er behov for en ny, variantopdateret vaccine hver fjerde måned, er det en ren guldgrube.

Men er det nødvendigt? Giver den opdaterede vaccine, der er tilpasset BA.4 & BA.5, betydelig bedre beskyttelse end den, der er rettet mod BA.1? Det tvivler jeg på, men vi får først svar på spørgsmålet, når vaccinen er taget i brug

Vi har en rigtig god immunitet i befolkningen i Danmark. At kunne nøjes med én booster-vaccination om efteråret vil være ideelt.

At give booster-vacciner med tre-fire måneders mellemrum er ikke en strategi, der er holdbar i længden.

Får vi en vaccine, der beskytter mod alle varianter?

En universel COVID-19-vaccine, der er bredspektret og beskytter mod alle varianter, er selvfølgelig et stort ønske, men også en kæmpe videnskabelig udfordring.

I mange år er der arbejdet på en universel influenzavaccine, men det er endnu ikke lykkedes at designe en influenzavaccine, der beskytter mod alle typer af influenzavirus.

Hvorvidt det vil lykkes at udvikle en COVID-19-vaccine, der beskytter bredt mod alle virusvarianter, er endnu uvist.

Hvad vi ved er, at det som minimum vil tage tid.

\ Læs mere

COVID-19: Hvem skal nu vaccineres og hvorfor? Professor giver overblikket

\ Læs mere

Omikron: Sådan justerer forskerne en mRNA-vaccine