Annonceinfo

Hvorfor stinker tis, når man har spist asparges?

Spørg VidenskabenMad kan have ildelugtende konsekvenser. Vi prutter af brunkål og lugter af hvidløg. Asparges er en anden slags dunstforstærker, der kan få vores urin til at lugte fælt. Flere læsere beder om en forklaring.

Aspargesen har et fredeligt, lysegrønt ydre. Men indeni gemmer sig den svovlholdige asparagussyre, der får toiletbesøget til at være en ildelugtende affære. (Foto: Colourbox)

Har du nogensinde prøvet at give den gas på dansegulvet efter at have spist et fed hvidløg eller to for meget til aftensmad? I så fald har du måske bemærket, at folk vifter sig for næsen, når du nærmer dig.

Det skyldes, at dunsten af hvidløg især udskilles gennem sved og udåndningsluft.

Men der er også andre madvarer, som påvirker din krop i en ildelugtende retning, f.eks. aspargesen. For selvom den har et uskyldigt ydre, kan den vække stor opstandelse:

»Nu hvor tiden for at spise asparges er i fuld gang, undrer det mig igen-igen, hvordan det kan være, at hvis man skal på toilettet for at tisse, så hørmer hele rummet af asparges, selvom der blot er gået en halv time, efter man har spist dem.«

»Hvad er det for et 'stof' i asparges, som er så kraftigt, at det kan suse gennem systemet så hurtigt med den effekt?« spørger René Rose i en mail til Spørg Videnskaben.

Bent Esbensen, der er en anden af Videnskab.dk’s nysgerrige læsere, undrer sig over, at aspargeslugten kommer ud gennem urinen, mens hvidløg kommer ud af andre kanaler såsom gennem munden.

Asparges lugter af svovl

Fakta

Enzymer antager for det meste form af proteiner. Deres funktion er at sætte farten op på kemiske reaktioner i levende organismer. Uden enzymer ville det eksempelvis tage vores krop en evighed at fordøje maden.

Spørg Videnskaben sender spørgsmålene videre til Karsten Olsen, der er lektor i fødevarekemi ved Institut for Fødevidenskab ved Københavns Universitet.

»Asparges indeholder asparagus-syre, der er en svovlholdig organisk syreforbindelse. Når asparagus-syren bliver nedbrudt, udskilles derfor svovlholdige forbindelser. Det er dem, der får urinen til at lugte,« fortæller han.

Svovlforbindelser hørmer i en række forskellige sammenhænge – blandt andet hos stinkdyr og i prutter, dårlig ånde, hvidløg samt stinkbomber.

Karsten Olsen forklarer, at selvom det er svovlforbindelser, som får alle de forskellige lugte til at hørme, er der stor forskel på, hvordan hver enkelt svovlforbindelse binder sig til vores krop. Asparagussyre er meget vandopløselig – derfor binder den sig til vores urin.

Hvidløg indeholder derimod enzymer, som frigives, når man presser det. Enzymerne påvirker svovlforbindelserne, så de absorberes i blodbanen. Det er grunden til, at stanken når ud i vores sved såvel som til lungerne (og dermed vores udåndningsluft).

Din urin stinker allerede femten minutter efter

Som den nysgerrige spørger bemærker i mailen, er det ikke kun selve aspargeslugten, der vækker opsigt. Det virker også vildt, at lugten fra asparges sætter sig igennem i vores urin med lynets hast.

En opsigtsvækkende artikel sammenlignede urin og DNA. Det viste sig, at alle udskiller den ildelugtende svovl fra aspargesen - men kun halvdelen af os kan lugte det. (Foto: Colourbox).

Det skyldes ifølge Karsten Olsen, at svovlforbindelserne fra asparagussyren er meget lette at nedbryde. Det kan faktisk gå endnu hurtigere end en halv time – der kan gå helt ned til et kvarter fra du har spist asparges, til din urin begynder at hørme.

Friske asparges er særligt slemme til at sætte sig i urinen. Karsten Olsen fortæller, at især de hvide asparges indeholder meget asparagussyre, fordi de vokser i længere tid end grønne asparges - men der er lidt hjælp at hente, hvis du gerne vil lugten til livs.

»Man kan aldrig helt fjerne de svovlholdige forbindelser, men jo længere tid man forarbejder aspargesen, desto mindre vil den lugte. Man kan eksempelvis koge aspargesen og dermed ødelægge svovlforbindelserne.«

Langt fra alle oplever hørmen

Der er ikke noget galt med dig, hvis du hele vejen gennem artiklen har undret dig over, at du aldrig har oplevet hørmen efter aspargesen. Noget af det mest pudsige ved asparges er nemlig, at det kun er omtrent halvdelen af os, der studser over den pludselige hørm på toilettet.

Der er dem, der kan lugte svovlforbindelserne fra aspargesen – både fra deres egen og andres urin. Og så er der dem, der slet ikke kan lugte, hvordan aspargeslugten overtager toilettet, hverken fra deres egen eller andres urin. 

Indtil for nogle år siden mente videnskaben, at nogle er genetisk disponeret for at udskille de svovlholdige forbindelser fra aspargesen, men så blev forskerne klogere.

Alle udskiller svovl fra asparges

Fakta

DNA står for DeoxyriboNucleic Acid. DNA er en såkaldt nukleinsyre. Den indeholder al den genetiske information, som koder for de mange særlige processer, der i sidste ende bliver til vores krop.

»For ca. 10 år siden blev der publiceret en artikel, der viste, at alle mennesker udskiller de svovlholdige forbindelser,« siger Karsten Olsen.

Men hvad forklarer så, at ikke alle oplever hørmen?

Forskerne løste det mystiske spørgsmål ved at DNA- og urinteste en række forsøgspersoner. Bagefter lavede forskerne en blindtest, hvor de lod forsøgspersonerne lugte til deres egne såvel som andres urinprøver.

Ikke alle har genetisk næse for asparges

Konklusionen lød, at når kun hver anden person oplever lugten af asparges i urin, hænger det sammen med forskelle i vores lugtesans. Alle, der har spist asparges, udskiller ildelugtende svovlforbindelser gennem deres urin, men det er kun halvdelen, der er genetisk udrustede til at kunne lugte det.

Det ville måske være rart at vide, om de andre gæster på den anden side af toiletdøren er nogen, der kan lugte dig, mens du urinerer, men ifølge Karsten Olsen er det næsten umuligt at regne ud, hvem der kan lugte asparges-urin. Den genetiske forskel hænger hverken sammen med køn eller race, men er fuldstændig tilfældig.

Således oplyste kan halvdelen af os roligt spise os mætte i masser af asparges, for det er alligevel kun de andre, der lider. Resten skal måske tage den mere med ro.

Spørg Videnskaben er taknemmelig for, at læserne har næse for gode spørgsmål. Derfor sender vi dem straks en Videnskab.dk-t-shirt med posten. 

Husk også, at du kan læse meget mere om kropslugte og mange andre mysterier i bogen ’Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?’ – en oplagt gave til videbegærlige konfirmander. 

re: Fritilaria

Fritilaria varianten Kejserkrone stinker ganske rigtigt fælt af rævepis - men et par planter rundt omkring i havens hjørner holder den (delvis) fri for mosegrise.

Andre varianter af Fritilaria har ikke samme stank.

»Man kan aldrig helt fjerne de svovlholdige forbindelser, men jo længere tid man forarbejder aspargesen, desto mindre vil den lugte. Man kan eksempelvis koge aspargesen og dermed ødelægge svovlforbindelserne.«

Og den stakkels asparges sammen med svovlen - det er sgu synd at skamkoge den kongespise.

Fritilaria

Aka "Kejserkrone" (en løgplante) lugter af rævepis. Da vi flyttede på landet undrede jeg mig lidt over, den ræv, der så flittigt markede visse steder i haven, men det var altså blomsterne...
Min farmor havde af den grund reseda stående omkring sit Kejserkronebed, reseda dufter meget sødt, nærmest lidt bolsjeagtigt.

Iøvrigt er evnen til at lugte aspargesurin eller ikke, ikke helt ny viden, jeg tror, jeg læste om det i den oldgamle "Biologisk Forskning" engang i 1980-erne. Evnen til at erkende lugte/dufte er åbenbart ligesom "smager- ikkesmager" evnen ulige genetisk fordelt.

Jeg har en udmærket lugtesans, men jeg synes nu mere min aspargesurin får en let blomsteragtig duft... ;-)

Mvh
Tine

Aspargesduftende urin

Jeg kan meget tydeligt lugte på min urin, når jeg har spist asparges, såvel ganske kort tid efter som næste morgen, men langtfra at opfatte det som stank, er det en behagelig duft.

Måske er det fordi det minder mig om de dejlige asparges, jeg nød?

Rævelugt,

Jeg var 3½ år, da Jeg første gang lugtede ræv, der skulle gå en del år, før Jeg første gang så en rigtig ræv, død.
Da vi efter en fodboldkamp satte os i græsset, 15-20 gutter, spurgte Jeg om nogen kunne lugte ræven, det var der ikke,
efter en indendørs kamp, med de samme gutter, havde en spiller taget julekonfekt med, som konen havde lavet, der var rigeligt, fadet tømtes, og Jeg undlod at fortælle at de hasselnødder der var brugt så rigeligt af, var uspiselig harske.

Ja, selvom der ser ud til at være to hovedgrupper, så rummer de også en grads-skala, med de forskelligheder det indebærer.
Ja hvor man skal placere Galderørhat i dette, har Jeg ikke noget rede svar på,,,

Rævepis

Det forklarer måske, at jeg mindst én gang har været ude for, at nogen hævdede, at et sted lugtede af ræv, men jeg kunne bestemt ikke lugte noget. Jeg kan heller ikke lugte aspargestis.

Ja, der er altså forskel på vore sanser: Den vilde svamp, Galderørhat (Tylopilus felleus) er ugiftig, men smager forfærdeligt for de fleste, også for mig, men der findes enkelte mennesker, der ikke kan smage dens bitterstof.

Rævepis,

Faktisk er lugten af asp.urin i kategori med rævepis, en skarp 'krydret' lugt,
smagere og smage-hold på Landbohøjskolen, BVF, ved at den gruppe der lugter asp.urin, er dem med 'den gode' lugtesans, til forskel fra den 'mindre gode'.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden.

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.

Log ind

Opret en profil på Videnskab.dk

Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo
Annonceinfo