Når den iskolde vind blæser om næbbet på den lille spurv, ville den måske gøre klogt i at flyve sydpå, ligesom så mange andre fugle gør.
Men vinter efter vinter dør de danske småfugle som fluer i den bidende vinterkulde. I vinteren 2011/2012 blev 25 procent af de små, danske fugle eksempelvis udryddet af frostgraderne.
Hvorfor har evolutionen ikke lært småfuglene at søge mod varmen, når kulden dræber dem igen og igen? Sådan spørger Jesper Blomster, der er en af Videnskab.dk’s mange engagerede læsere.
\ Spørg Videnskaben Classic
Fra tid til anden ‘genudgiver’ vi artikler fra arkivet i vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben.
Denne artikel blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 22. februar 2012.
Spørgsmålet sender vi fluks videre til Jon Fjeldså. Han er professor ved Zoologisk Museum, hvor han især forsker i fuglenes evolution. Han forklarer, at den vigtigste årsag, til at så mange småfugle bliver hjemme, er, at det alt i alt er smartest for dem – også selvom vinteren er kold:
»Der er en masse ulemper ved at forlade den skov, de kender så godt. Her kan de finde rundt, og her ved de, hvor føden findes,« siger Jon Fjeldså.
Danske småfugle får de bedste pladser i skoven
Småfuglene, der bliver i Danmark, kommer også hurtigst til mølle, når foråret kommer. De kan blandt andet finde sig hurtigere til rette i deres skov og dermed komme først til de bedste ynglepladser.
\ Den stærkeste overlever
Naturlig udvælgelse – også kaldet naturlig selektion – går ud på, at de bedst egnede arter overlever.
Ifølge ideen er det de arter, som har de mest fordelagtige egenskaber i kampen for overlevelse, som over tid vil udkonkurrere de arter, der ikke har været så heldige i naturens lotteri.
Tanken slog igennem med Charles Darwins ‘On the Origin of Species’ i 1859 og skabte en masse røre, fordi den udfordrede Kirkens lære om, at arterne blev skabt af Gud én gang for alle.
Eksempler på småfugle, som kæmper sig igennem den danske vinterkulde, er musvitten og sangfuglen munken. Efterhånden som vintrene generelt er blevet mildere, bliver flere af munkene nordpå om vinteren og foretager kun en lille vandring til det milde vinterklima i England. Dermed undgår de også en masse farer ved at flyve sydpå.
»Når fugle trækker sydpå, udsætter de faktisk sig selv for en hel masse farer, der alt i alt kan få fuglene til at blive hjemme. Det kan godt være, at småfuglene løber en risiko ved at blive i Danmark, men ofte er faren ved at trække sydpå endnu større,« forklarer Jon Fjeldså.
Lange træk sydpå kan blive døden for småfugle
De stærke vinde kan blandt andet blæse småfuglene ud over Atlanterhavet og væk fra føden på land.
Deres klejne størrelse gør dem også sårbare over for bevingede rovdyr, som vil dem livs. Derfor forsøger de af og til at flyve om natten for at være mindre synlige.
Men i nattens mulm og mørke venter nye trusler. Her er småfuglene i fare for at blive hapset af de glubske flagermus ved Middelhavet. Disse flagermus har netop specialiseret sig i at nappe godterne fra den store fjerkræsbuffet, når den trækker fra Nord mod Syd.
Hvorfor overlever 75 procent af småfuglene?
Når termometret går i blåt, lader det altså til, at småfuglene både er for små til at flyve sydpå og for små til at overvintre i Danmark.
Men hele fidusen ved evolutionen er jo, at de arter, som er de bedst egnede til at overleve, også er de arter, som rent faktisk overlever, mens de ikke-egnede må dø (se faktaboks ovenfor).
Se for eksempel på kobbersneppen. Det er en særlig hårdfør fugl, som år efter år flyver 9.700 kilometer fra Alaska til New Zealand – uden pitstop. Kobbersneppen er en rigtig overlever. Det samme kan man ikke sige om småfuglene, når kulden trænger sig på.
\ Tips til fodring af småfuglene
- Det er en god ide at starte fodring allerede i det tidlige efterår.
- Hvis man fodrer dagligt, kan man tiltrække mange fugle, der vil blive faste vintergæster i haven.
- Vigtigst er det at fodre fuglene i de strengeste vinterperioder.
- Fuglene har også behov for vand – både i de varmeste sommermåneder og i de koldeste vinterperioder.
- Adgang til vand medfører op til 50 procent flere fugle i haven.
Læs mange flere tips på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.
Se også deres videoer med gode råd om at fodre fugle i haven.
Det interessante spørgsmål er måske derfor ikke så meget, hvorfor 25 procent af småfuglene dør, men snarere hvorfor 75 procent af dem overlever vinterkulden, på trods af at de ikke ligesom kobbersneppen har generne til at flyve sydpå?
Her pointerer Jon Fjeldså, at selvom det kan være hårdt at se småfuglene dø under kuldegradernes vægt, så er det langt fra alle danske vintre, der er så stor en prøvelse:
»Det er rigtigt, at de seneste tre vintre har været kolde. Men de foregående 10 vintre har altså været meget milde, og her var der minimal kuldedød,« siger Jon Fjeldså.
Fugle tilpasser sig hurtigt
Endnu vigtigere for småfuglenes overlevelsesevne er, at selvom de har deres genetiske arv imod sig, så er de lynhurtige til at tilpasse sig deres omgivelser.
Det gælder faktisk ikke bare småfugle, men fugle i det hele taget, forklarer Jon Fjeldså. Et godt eksempel er solsorten. For hundrede år siden holdt den sig langt væk fra byerne, hvor danskerne stillede solsortefælder op for at få mad på bordet.
Fugle er generelt dygtige til at tilpasse sig. Men de, der ikke trækker, er endnu hurtigere til at tilpasse sig ændringer i miljøet – især dem med store hjerner
Jon Fjeldså
Siden er vi holdt op med at spise solsorte, og derfor er den også vendt tilbage til byen.
Fiskehejren er også blevet meget mere frygtløs, siden fiskerne holdt op med beskytte deres fiskeindkomst ved at dræbe fiskehejrene.
Småfugle med store hjerner er endnu hurtigere
Småfugle med store hjerner er endnu bedre til at tilpasse sig. Mange af dem har sat kursen mod byen, hvor de har lært at tage for sig af byens lækkerier. Dengang mælkedrengen leverede mælken på flasker foran vores dør, fandt musvitterne eksempelvis ud af, at de kunne flyve ned og lirke låget af, så de kunne drikke løs.
Svaret på læserens spørgsmål er altså, at når småfuglene bliver hjemme, så er det dels, fordi de har hjernen til det – dels fordi det er det mindste af to onder. Desuden er de danske vintre faktisk blevet varmere, selvom de sidste tre har været kolde.
Som tak for det interessante spørgsmål sender Videnskab.dk straks en T-shirt med brevdueposten til den småfugleinteresserede læser.
Du kan læse mange flere gode spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben – eller stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.
