Er min hund racist?

Hunden logrer med halen, når den ser din veninde, men når din ven med fuldskæg træder ind ad døren, trækker den sig tilbage og begynder at gø.

De fleste hundeejere kan nikke genkendende til, at hunden ser sig sur på nogle gæster og giver et logrende 'velkommen' til andre.

Men hvorfor er kæledyrene så mistænksomme over for nogle mennesker?

Det har vores læser Martin undret sig over:

»Hvordan kan det være, at det ikke er alle hunde, der kan lide én?« skriver han i en mail til Spørg Videnskaben.

Vores læser Katja har lagt mærke til, at hendes hund konsekvent begynder at gø, nå den møder mennesker af andre etniciteter end hende selv:

»Min hund kan ikke lide mørke mennesker. Er min hund racist - og hvorfor?« skriver hun.

Vi har snakket med forskere i veterinærmedicin for at komme lidt tættere på at forstå, hvorfor hunden ikke altid er alle menneskers bedste ven.

Det handler om dit kropssprog

For at komme svaret nærmere, tager vi først et kig på, hvorfor nogle mennesker i det hele taget har mindre tag på kæledyrene end andre.

Det kan skyldes forskellige faktorer, og derfor er det ikke helt let for forskerne at svare entydigt på, hvorfor Fido kommer særligt dårligt ud af det med nogle grupper mennesker.

Professor Björn Forkman fra Sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse på Københavns Universitet mener især, at kropssprog har meget at sige, når vi skal overbevise dyr om, at vi er til at stole på.

»Studier har vist, at mennesker fortæller hunden meget med sit kropssprog. Der en en form for interaktion mellem mennesker og hunde, som gør, at hunden kan blive rolig af det rette kropssprog.«

»Det handler om dine evner til at forstå og reagere på hundens kropssprog, selvom det som regel ikke er noget, man tænker bevidst over,« fortæller Björn Forkman.

Hunde reagerer i høj grad på andre dyr - og menneskers - adfærd og udstråling, når de vurderer, om personen virker imødekommende eller aggressiv.

Det kan for eksempel virke voldsomt for nogle hunde, hvis en person virker meget udfarende. Og egentlig er den reaktion ikke så meget anderledes, end den vi mennesker har.

»Det er ligesom, når du møder en person, som står lidt for tæt på dig, eller en person, som stirrer lidt for meget. Alt det har noget med kropssprog at gøre. Det er noget, vi vurderer som individer,« forklarer Björn Forkman.

Hvorfor kan hunden ikke lide særlige grupper af mennesker?

Men hvad er det så, der gør, at nogle hunde særligt ser sig sur på nogle grupper af mennesker, som for eksempel store mænd, børn eller sorte.

»Det er lidt som med børn, når de møder nogen, der er anderledes end det, de kender til. Alt er nyt, så hvis det er første gang, hunden for eksempel ser en med en anden hudfarve, så bliver den opmærksom,« forklarer Björn Forkman.

Hvis man selv er bange for hunde – og måske kommer fra en kultur, hvor man ikke er så begejstret for kæledyr – kan det også påvirke ens egen adfærd over for hunden, som bliver mistænksom, spekulerer Björn Forkman.

Han understreger dog, at han ikke kender forskning, der er gået specifikt ind i det.

Vigtigt at vænne hvalpen til nye situationer

Dertil kommer det aspekt, der hedder 'opdragelse':

»Hunde vænner sig til, hvad der er 'normalt' som hvalpe. Det er derfor miljøtræning er så utrolig vigtig. At træne en voksen hund i ikke at blive bange for noget nyt kan være et stort arbejde,« siger Björn Forkman.

Han forestiller sig, at andre særlige kendetegn end kropssproget kan have en betydning for, om en hund bliver lidt ekstra opmærksom på en særlig gruppe mennesker. Det kan for eksempel handle om stemmelejet.

»Man hører hyppigt om hunde, som har problemer med mænd. Det skyldes måske dårlige erfaringer med bestemte mænd, eller det kan skyldes, at mænd snakker med en dybere stemme. Erfarne hundemennesker taler ofte til deres hund med en meget lys stemme. Det er ren spekulation, men man kunne forestille sig, at det gør en forskel, at den dybe stemme typisk udtrykker en vis dominans,« siger Björn Forkman.

Hunden skal føle sig tryg

I det hele taget er det tit lettere for dem, der er vant til dyr, at udvise det rigtige kropssprog og behandle hunden, som den gerne vil behandles, mener Björn Forkman.

Men vores læser Martin undrede sig jo netop over, at nogle hunde ikke kan lide ham, mens andre godt kan. Den bedste forklaring, forskerne kan give på det, er, at der er forskel på hunde.

»Hvis dyr har nogle erfaringer med bestemte personer, som er gode eller dårlige, så vil det selvfølgelig påvirke, om det er nogen, de vil være sammen med i fremtiden - ligesom med mennesker. Hvis hunden har haft mistanke om, at personen er ubehagelig, vil de prøve at undgå dem i fremtiden,« siger seniorforsker Karen Thodberg fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Karen Thodberg og Björn Forkman mener, at det kommer an på, om hunden er tryg ved mennesker, hvilken type mennesker den er vant til, hvilken race den har, og hvilke personlige erfaringer kræet har gjort sig. Der er på den måde store individuelle forskelle på hunde.

»De forbinder lugt, udtryk, fremtoning med noget, de kender. Altså, hvis det er noget, der minder om de mennesker, som de godt kan lide,« siger Karen Thodberg.

Det kan altså godt være, at din hund virker racistisk, men faktisk handler det mere om, hvad hunden synes, mennesket udstråler, og hvem hunden er vant til, end det er et spørgsmål om etnisk ophav.

Hundetække kan læres

Hvis man generelt gør et uheldigt indtryk på vovserne, anbefaler Björn Forkman, at man tjekker Dansk Kennel Klubs Youtube-serie om hundens kropssprog. Se første afsnit ud af fem her:

Ønsker du derimod at blive din egen hunds favorit i husstanden, så går den helt sikre vej til kærlighed gennem maven.

»Der vil typisk være en person i en husstand, som hunden foretrækker. Hvis det for eksempel altid er den person, der går tur med hunden, følger hunden efter. Og den person, der giver hunden mad, vil den selvfølgelig også være mere opmærksom på,« siger Karen Thodberg.

Vi takker for de gode spørgsmål og sender en T-shirt i retning af dyrevennerne Martin og Katja. Vi siger også tak til Karen Thodberg og Björn Forkman for at gøre os lidt klogere på, hvad der sker i dyrenes hoveder.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.